Migrantkrise på tropeø kan rokke ved Frankrigs fundament
Frankrigs praesident, Macron, ser sig nødsaget til at aendre i sit lands forfatning for at standse en eskalerende migrantkrise på den franske ø Mayotte. Det møder kritik fra begge politiske fløje, men af to forskellige årsager.
Tropeøen Mayotte i Det Indiske Ocean står midt i en eskalerende migrantkrise. Hvert år føder migrantmødre tusindvis af børn på øens hospitaler – og dermed er børnene sikret fransk statsborgerskab.
For selvom Mayotte ligger godt 8.000 kilometer fra Paris, er øen en del af Frankrig.
Det har nu fået praesident Emmanuel Macron til at foreslå en opsigtsvaekkende lovaendring, der rokker ved Frankrigs selvforståelse og møder kritik på tvaers af de politiske fløje.
Ved et besøg på tropeøen, der ligger mellem Madagaskar og Afrikas østkyst, praesenterede Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, forleden regeringens forslag.
Konkret vil regeringen udelukke Mayotte fra bestemmelsen om, at langt de fleste, der fødes på fransk territoriun, er så godt som sikret fransk statsborgerskab.
Bestemmelsen er kendt som droit du sol – på dansk »jordens ret« – og har vaeret en del af fransk lovgivning siden 1851.
»Det vil ikke laengere vaere muligt at blive fransk, hvis ikke du er barn af franske foraeldre,« sagde indenringsminister Darmanin om lovforslaget, som han selv kaldte »yderligtgående«.
Migranter fra naboø
Europas udfordringer med bådmigranter blegner i forhold til Mayottes, som arealmaessigt er på størrelse med Mors.
Dagligt ankommer der ifølge BBC hundredevis af migranter til Mayottes strande. De kommer hovedsageligt fra den naerliggende østat Comorerne, som er blandt de fattigste lande i Afrika.
Ligesom Mayotte er Comorerne en forhenvaerende fransk koloni. Hvor Mayotte i 1970’erne stemte ja til at forblive fransk, stemte Comorerne for selvstaendighed.
I fjor fortalte Jyllands-Posten,
hvordan halvdelen af Mayottes 400.000 indbyggere ikke har fransk statsorgerskab. Når migranterne føder børn på Mayotte, er disse derimod så godt som sikret fransk statsborgerskab gennem droit du sol.
Den franske regerings forslag kommer i kølvandet på en demonstrationsbølge på Mayotte. Siden midten af januar har Mayottes indbyggere stablet vejspaerringer sammen på tvaers af øen i protest mod migranterne.
Demonstranterne mener, at migranterne har forårsaget en
markant stigning i bandekriminalitet og faldende levestandarder på øen, og at de samtidig presser Mayottes sundheds-, bolig- og uddannelsessektorer til bristepunktet.
»Mayotte er vred,« lød velkomsthilsenen til Frankrigs indenrigsminister, Darmanin, fra flere hundrede demonstranter i Mayottes hovedstad, Mamoudzou.
Kontroversielt forslag
Den franske regerings forhåbning er, at en afskaffelse af droit du sol på Mayotte vil saette en stopper for migrationsbølgen.
Men lovforslaget, som vil kraeve en aendring af den franske forfatning, har vakt opstandelse i Paris.
For isaer den franske venstrefløj er droit du sol et symbol på en udbredt opfattelse af, at fransk nationalitet ikke er betinget af etnicitet, men derimod er noget, som alle på lige fod kan tildeles eller opnå.
»Farlig udfordring«
På det sociale medie X skriver Manon Aubry fra venstrefløjspartiet La France Insoumise, at regeringens forslag er en »farlig udfordring for vores historie og republikkens grundlaeggende principper«.
På den franske højrefløj bifalder man regeringens lovforslag. Kritikken herfra er derimod, at forslaget ikke er vidtgående nok. Droit du sol bør afskaffes i hele Frankrig, lyder det fra flere partier.
»Vi bør ikke begraense denne debat til Mayotte,« sagde formanden for Frankrigs senat, Gérard Larcher, forleden. Han er medlem af det konservative parti Les Républicains.
Mayotte er en del af Frankrigs i alt 13 oversøiske territorier, som bl.a. taeller øer i Caribien, Det Indiske Ocean og Stillehavet samt landterritoriet Fransk Guyana i Sydamerika.