Højesteret kan blive Trumps redning

USA’s højesteret har åbnet døren på klem for Donald Trumps drømmescenarie.

Ni dommere i USA’s højesteret, hvoraf de seks er udpeget af republikanske praesidenter, har sagt ja til at behandle en sag, der kan blive afgørende for Donald Trumps fremtid og dermed også det amerikanske praesidentvalg.

Foreløbig håber Trump, der som praesident selv udpegede tre af dommerne, at højesteret vil sikre ham strafferetlig immunitet. Eller at behandlingen af sagen vil vare så laenge, at retssagen mod ham for at forsøge at omstøde Joe Bidens sejr ved praesidentvalget i 2020 aldrig bliver til noget.

På sit sociale medie, Truth Social, hilste Trump beslutningen velkommen.

Han gentog, at uden immunitet »vil praesidenter altid vaere bekymrede og endda lammet af udsigten til uretmaessig retsforfølgelse og repressalier, efter at de har forladt embedet. Det kan føre til afpresning af en praesident.«

For nylig kom tre dommere i en føderal appeldomstol, to demokratisk udpegede og en republikansk, til den stik modsatte konklusion. De afgjorde enstemmigt, at tidligere praesidenter ikke er beskyttet af immunitet, når de har forladt Det Hvide Hus.

»Vi kan ikke acceptere tidligere praesident Trumps påstand om, at en praesident har ubegraenset autoritet til at begå forbrydelser, der ville neutralisere den mest fundamentale kontrol med den udøvende magt – anerkendelsen og implementeringen af valgresultater,« skrev dommerne.

De betegnede det som uacceptabelt, at tidligere praesidenter i al evighed skulle vaere haevet over loven, og konstaterede, at »i denne straffesag er den tidligere praesident Trump blevet borger Trump, og han nyder samme retssikkerhed som enhver anden tiltalt.«

En livline

Uanset hvilket resultat højesteret når frem til, kan det blive en livline for Trump. Selv hvis han ikke får medhold, styrker processen hans plan B om at forhale det, han kritiserer som Demokraternes heksejagt mod sig.

Anklageren, Jack Smith, opfordrede forgaeves højesteret til at acceptere appelrettens afgørelse, så retssagen mod Trump kunne indledes i marts og afsluttes inden september. Det amerikanske justitsministerium har indskaerpet en regel om at begraense anklagemyndighedens handlefrihed i politisk følsomme efterforskninger til 60 dage før et valg.

Planen skrider

Men nu begynder tidsplanen at skride alvorligt. Højesteret vil høre parterne i ugen fra mandag den 22. april, og derefter ved ingen, hvornår afgørelsen falder. Hvis deadline i september overskrides, og hvis Trump vinder praesidentvalget i november, kommer sagen sandsynligvis aldrig for retten.

Amerikanske medier har laenge spekuleret i, at Trump som den første praesident nogensinde kan slippe af sted med at benåde sig selv, eller at han kan beordre sine embedsmaend i justitsministeriet til at droppe sagen.

Trump har 91 kriminelle anklager haengende over hovedet i fire retskredse. De er relateret til hans forsøg på at holde fast i magten efter valgnederlaget, tilbageholdelse af klassificerede dokumenter og betaling af såkaldte tystys-penge til en pornostjerne.

Spørgsmålet om praesidenters immunitet er aldrig blevet afgjort af højesteret. I Watergate-skandalen i 1974 blev praesident Richard Nixons benådet af praesident Gerald Ford efter at vaere trådt tilbage.

Radiostationen NPR minder dog om, at højesteret i 1974 enstemmigt kraevede, at Nixon, mens han stadig var i embedet, skulle efterkomme en staevning om at udlevere 64 båndoptagelser fra Det Hvide Hus, som efterfølgende blev brugt som bevismateriale mod mange af hans medarbejdere. Det skabte en praecedens for, at praesidenter ikke har fuldstaendig immunitet for handlinger, de begår i embedet.

Vi kan ikke acceptere tidligere praesident Trumps påstand om, at en praesident har ubegraenset autoritet til at begå forbrydelser. APPELRETTENS AFGØRELSE