Mens Bødskov vil ødelaegge festen, kan danskerne forsøge at tage del i den
Det sidste regnskab blev det største for Karin Frøsig, afgående topchef i Sydbank. På bundlinjen af det 13. årsregnskab stod historiske 3,3 mia. kr.
Frøsig slutter på toppen, mens hendes direktørkolleger i de konkurrerende banker kan fortsaette. I hvert fald lidt endnu.
Var de komplet immune over for omverdenens dom, kunne bankfolkene juble haemningsløst over deres formåen i 2023, hvor de største banker tilsammen generede et overskud på 43 mia. kr., svarende til en stigning på 372 pct. i forhold til 2022.
er skabt af centralbankernes gentagne renteforhøjelser, der har gjort det muligt at udvide rentemarginalerne mellem, hvad det koster at låne og have penge stående i banken. Bedre tider på markedet for vaerdipapirer skubbede yderligere til festivitassen, og stemningen blev ikke ødelagt af tab på kunder –
Festens grundstemning
den post har i nogle banker vaeret minimal.
Sådan kunne gildet fortsaette balstyrisk, men det fik den socialdemokratiske erhvervsminister, Morten Bødskov, ødelagt med sin moraliserende pegefinger, for hvad maerker danskerne til – underforstået: de griske – bankers gode tider?
Bankerne – og erhvervslivet i det hele taget – må efterhånden have vaennet sig til dømmetrangen. I hvert fald den socialdemokratiske del af regeringen har tilsyneladende let til moralske kvababbelser, når indtjening er noget med milliarder.
Fra sin fremskudte post ved jordskreddet i Ølst syntes statsministeren f.eks., at det hele var noget underligt noget, når nu en af ejerne i den grad var ved muffen. Og da erhvervsministeren hed Simon Kollerup, moraliserede han over, at bankerne ikke haevede de negative renter i samme takt som indtjeningen. Kollerup kaldte det grådigt og formanede: »Det skal stoppe nu.«
Politikere må gerne have holdninger – ja, ofte savner man ligefrem de tydelige af dem, men som regering må man nu engang styre med love frem for pegefingre.
Det er sket, at bankernes påståede grådighed har ført til direkte politiske indgreb. Da retten til tidlig pension skulle finansieres, skete det bl.a. med en saerskat på 2,3 mia. kr. til bankerne. Den davaerende skatteminister – han hed i øvrigt Bødskov – kaldte det et »samfundsbidrag«.
Den aggressive tone over for den finansielle sektor er farlig, hvor nem og bekvem den end måtte vaere. Spørg bare i Italien, hvor staten sidste år truede bankerne med, at de skulle aflevere halvdelen af indtjeningen fra centralbankernes rentestigninger – de såkaldte overnormale profitter. Truslen satte sig straks i aktiemarkedet, også i Danmark. Siden blev kravet blødt op.
Indtjeningen i bankerne aftager i år, vurderer i hvert fald bankerne selv. Her forsøger man at holde liv i fortaellingen om en mulig fremtidig økonomisk krise, som ingen rigtig ved, hvornår vil indtraeffe, eller hvor hård den vil blive. Uanset hvad er bankerne godt rustet til at modstå en endog hård samfundsøkonomisk nedtur, viser stresstest.
Den aggressive tone over for den finansielle sektor er farlig, hvor nem og bekvem den end måtte vaere.
i bankerne, og vel kunne det klaede dem at lade kunderne maerke de gode tider. Enhver kunde må derfor gøre op med sig selv, om ens banks overskud synes lige lovlig højt, i forhold til hvad man selv får i renter eller skal betale i gebyrer. Der er rum til forhandling med sin bank eller til at kigge sig om efter en anden.
Det er vores eget personlige ansvar – og det er nemmere at håndtere end regeringens tilsyneladende foragt for andres tjente penge, som hverken bankkunder eller banker kan bruge til noget.