Unge skal have mere tid til at vaelge uddannelse
Mange unge har et positivt syn på erhvervsuddannelserne, men flertallet vaegter det sociale faellesskab højt og vil godt have mange muligheder at vaelge imellem, når de skal traeffe et kompetencegivende uddannelsesvalg. Der fremstår gymnasiet mere attrakt
Når folkeskolen er slut, og den videre vej skal vaelges, vaelger rigtig mange unge gymnasiet til og erhvervsuddannelserne fra. Det skyldes i høj grad, at de unge vaelger det sociale ungdomsmiljø og bruger muligheden for at udskyde det endelige uddannelsesvalg.
Med andre ord ser det ud, som om nogle unge vaelger at gå på gymnasiet, fordi de har behov for tid til at taenke over, hvilken uddannelsesvej de vil. Undersøgelsen viser også, at hver sjette elev på gymnasiet aktivt overvejer en erhvervsuddannelse.
har peget på, at der mangler et ungdomsuddannelsestilbud til gruppen af unge, som ikke ved, hvilken uddannelsesvej de vil, men som gerne vil introduceres til nogle andre fagretninger end dem, som gymnasiet tilbyder. Vaelger du i dag en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, så har du et halvt års grundforløb til at beslutte dig for, hvilken af de godt 100 erhvervsuddannelser du vil tage.
Vaelger du at gå i gymnasiet, så har du tre år og muligvis et sabbatår eller to mere til at taenke over, hvilken uddannelse du vil tage. Rigtig mange har også gået et år på efterskole.
Tid og muligheden for et levende
Reformkommissionen
ungdomsmiljø og et staerkt socialt faellesskab betyder meget for de unge, så det skal vi tilbyde dem bredt set – og ikke kun i gymnasiet.
Epinion viser, at det for langt størstedelen af eleverne i 8. og 9. klasse er vigtigt at have mange muligheder at vaelge imellem, når de skal traeffe et kompetencegivende uddannelsesvalg.
På den måde bliver valget af en gymnasial uddannelse en måde at udskyde det endelige uddannelsesvalg på. Derudover vaegter mange socialt miljø og faglig interesse, når de skal vaelge ungdomsuddannelse, og mange vaelger også det, de kender. I grundskolen har eleverne meget dansk og matematik og ikke så mange praktiske fag, og det får endnu flere til at søge over mod gymnasiet.
Undersøgelsen fra
Tendensen for hele gruppen af udskolingselever er, at de ser, at erhvervsuddannelserne leder i én bestemt retning til ét bestemt erhverv, mens gymnasiale uddannelser åbner op for en lang raekke uddannelsesog beskaeftigelsesmuligheder.
viser, at op mod hver sjette elev i gymnasiet aktivt overvejer en erhvervsuddannelse, så bør vi tilbyde dem et attraktivt alternativ til gymnasiet.
Det gør også, at de elever, som i dag vaelger gymnasiet uden nødvendigvis at have besluttet sig for at tage en videregående uddannelse, kan få bedre tid til at beslutte sig for, hvilken uddannelsesvej der er rigtig for dem.
Resultaterne i undersøgelsen peger dermed i samme retning som
Når Epinions undersøgelse
Reformkommissionen, der i ”Nye Reformveje 2” foreslog at skabe en ny ungdomsuddannelse, som netop skulle give de unge mennesker bedre tid og muligheder for at traeffe valget om den videre uddannelsesvej.
Det er en rigtig spaendende idé, at en ny uddannelsesvej kan give nye muligheder for unge, der afslutter grundskolen, men ikke er helt sikre på, hvad de så skal. Her kan de fortsaette i et ungdomsmiljø og i et klassefaellesskab med andre unge, mens de prøver sig selv af i forhold til både boglige og erhvervsrettede fagretninger som f.eks. velfaerd og paedagogik, teknologi og samfund, handel og digitalisering eller krop og sundhed, mv.
Vi bør tilbyde alle unge, der har behov for det, den tid og det sociale miljø, som er så afgørende for
deres valg. Så hvis vi ønsker, at flere unge skal fatte interesse for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser, så er der behov for et andet tilbud end gymnasiet, hvor unge efter grundskolen kan fortsaette i et ungdomsmiljø og i et klassefaellesskab med andre unge, mens de får den nødvendige tid til også at blive introduceret til de praksisrettede og erhvervsfaglige uddannelser.
at de alligevel helst vil den akademiske vej, så skal det naturligvis stadig vaere en mulighed. En ny uddannelsesvej må ikke fastlåse de unges videre uddannelsesretning, men den skal understøtte, at de unge føler sig mere sikre på deres valg, og at vi har nok af de faerdigheder, vi som samfund efterspørger både nu og i fremtiden.