Industrikaempernes milliardrabat kan koste dyrt i klimakampen
Klimarådet opfordrer regeringen til at genbesøge aftalen om en CO2-afgift for industrien hurtigst muligt, da der er stor usikkerhed om klimaeffekten. Klimaminister Lars Aagaard (M) vil vente til 2026.
Danmarks største klimasyndere fik en rabat i milliardklassen, da politikerne svingede klimapisken over landets industrivirksomheder og indførte en omdiskuteret afgift på deres CO2-udledninger.
Nu - bare 20 måneder senere - advarer regeringens uvildige ekspertgruppe Klimarådet om, at rabatten er blevet for stor.
I sin årlige statusrapport, som blev praesenteret torsdag, konkluderer den grønne vagthund, at klimagevinsten fra CO2-afgiften »med stor sandsynlighed er overvurderet«.
Danmark kan floppe
Det kan i sidste ende betyde, at Danmark flopper i forhold til at nå klimamålet i 2030, viser Klimarådets opgørelse.
Derfor opfordres regeringen til hurtigst muligt at genbesøge den politiske aftale fra 2022 for at undersøge, om afgiften skal saettes op.
»Vi er bekymrede for, at CO2-afgiften på industrien ikke fører til de reduktioner, som der er behov for. Der er isaer en høj risiko for, at landets store cementprocent og de store raffinaderier ikke kommer til at levere de reduktioner, som regeringen forventer,« siger professor Peter Møllgaard, der er forperson for Klimarådet.
Dermed ripper Peter Møllgaard op i den heftige kritik, der blev fremført fra grønne organisationer og andre dele af erhvervslivet, da politikerne i sin tid valgte at lade de allerstørste CO2-udledere slippe afsted med en lav afgiftssats på 125 kr. per ton CO2.
Til sammenligning skal andre industrivirksomheder betale 375 eller 750 kr. per ton CO2 afhaengig af, om de er omfattet af EU’s kvotesystem eller ej.
Den største klimasynder af dem alle er cementfabrikken Aalborg Portland, der står for ca. 4 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.
Forud for de politiske forhandlinger luftede den italiensk-ejede virksomhed muligheden for at flytte aktiviteter ud af landet, hvis afgiften blev for høj.
Det gjorde indtryk, og frygten for at tabe danske arbejdspladser var en af de centrale årsager til, at politikerne indførte en saerlig lav afgiftssats for en udvalgt gruppe af store udledere, der også taeller de danske raffinaderier i Kalundborg og Fredericia.
Ifølge Klimarådet forventer regeringen, at afgiften vil udløse en CO2-reduktion på 800.000 ton alene inden for cementproduktion og raffinaderier.
Beregninger er usikre
Men Klimarådet mener, at regeringens beregningerne er dybt usikre, og det er et problem, fordi de udgør en betydelig del af den samlede klimaindsats.
»Det er jo nogle af de allerstørste enkeltudledere i Danmark, vi har med at gøre her. Det er vigtigt, at vi får styr på udledningerne fra industrien helt generelt, men det er specielt vigtigt for de helt store udledere,« siger Peter Møllgaard.
I Dansk Industri, der repraesenterer Aalborg Portland og andre store udledere, mener klimapolitisk chef Anne Højer Simonsen, at Klimarådet skyder helt forbi med sit forslag om at genåbne forhandlingerne om industrivirksomhedernes CO2-afgift.
Hun henviser til, at afgifterne først traeder i kraft i 2025 og advarer kraftigt imod at så tvivl om afgiftsniveauet allerede nu.
»Vi kommer aldrig til at se effekterne af klimapolitiske aftaler, hvis de med jaevne mellemrum skal aendres. Virksomhederne, der rent faktisk skal levere på den grønne omstilling, har brug for forudsigelighed og klare rammevilkår, så de med mere ro i maven kan foretage de nødvendige store, langsigtede investeringer,« siger Anne Højer Simonsen.
Hos Aalborg Portland advarer man også imod at haeve afgiften.
Det vil blot øge risikoen for, at man taber konkurrenceevne og skubber cementproduktion til udlandet, lyder det.
I en mail til Finans fremhaever selskabet, at man allerede har en plan om at reducere fabrikkens CO2-udledning med 73 pct. i 2030, og at den ikke er afhaengig af størrelsen på en dansk CO2-afgift.
»Aalborg Portlands udledninger er således faldende for tredje år i traek, og snart kan vi offentliggøre tal for 2023, der viser endnu en markant CO2-reduktion,« lyder det i mailen.
Afgiftssatsen kan stige
Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt på et tidspunkt at haeve afgiftssatsen, hvis ikke den virker, som den skal. Men det kommer hverken til at ske i år eller naeste år, siger han.
Forligspartierne har allerede en aftale om at genbesøge
Ja, vi skal jo nå vores klimamål. Så hvis man ikke er on track i 2026, så må man jo se, om der skal føres en anderledes politik. LARS AAGAARD (M), KLIMAMINISTER
CO2-afgiften i 2026 og 2028, og den tidsplan vil ministeren ikke aendre på. Det haenger bl.a. sammen med, at han først vil have overstået de store udbud omkring CO2fangst og -lagring (CCS), der kan få stor indflydelse på CO2-udledningerne fra bl.a. Aalborg Portland.
»Jeg mener, at evalueringen ligger rigtigt i 2026, hvor vi har viden om, hvorvidt nogle af de pågaeldende virksomheder, der har budt ind på de statslige støttepuljer, der er til CO2-fangst. Det kan vaere et meget stort bidrag til at saenke deres udledninger,« siger Lars Aagaard.
Hvis du så står i 2026 og konstaterer, at CO2-afgiften for industrien ikke ser ud til at give de forventede reduktioner, er du så klar til at haeve den?
»Ja, vi skal jo nå vores klimamål. Så hvis man ikke er on track i 2026, så må man jo se, om der skal føres en anderledes politik,« siger Lars Aaagaard.
Peter Møllgaard er enig i, at Aalborg Portland og andre store udledere kan tage store skridt, hvis de installerer et anlaeg til at opfange og lagre CO2’en.
»Men der er også stor usikkerhed i forhold til CCS. Vi er langt fra overbeviste om, at man kan nå at få det tilstraekkelig op i skala i 2030, og derfor er det vigtigt, at vi snart ser nogle konkrete beslutninger, som sikrer, at vi når i mål,« siger Peter Møllgaard.
Det kan vaere for sent
Han forstår godt, at Dansk Industri og andre argumenterer for, at virksomhederne har brug for stabile rammer.
Problemet er bare, at det kan vaere for sent af justere CO2-afgiften i 2026 eller 2028, hvis man skal høste effekterne i 2030, mener Peter Møllgaard.
»Hvis man politisk vil have sikkerhed for at nå i mål, må man også vaere villig til at skrue på de politiske aftaler. Den aftale, der er indgået omkring Aalborg Portland bygger på beregninger for 2020, og de beregninger er siden blevet kritiseret fra flere sider. I det lys synes vi, at det er meget rimeligt, at man overvejer om forudsaetninger og forventninger stadig holder,« siger Peter Møllgaard.
Helt overordnet konkluderer Klimarådet i årets statusrapport, at regeringen langt om laenge har anvist en vej til, hvordan man kan nå 70-pct.målet i 2030. Det er isaer udmeldingerne på landbrugsområdet, der har bragt Danmark taettere på målet.
Men der er stadig stor usikkerhed om flere centrale klimatiltag, lyder det.
Det gaelder bl.a. en kommende aftale om en CO2-afgift for landbruget, som først lander om nogle måneder. Det gaelder også den store satsning på CO2-fangst og lagring, der bliver vanskelig at få gennemført til tiden. Og så gaelder det altså industriens udledninger.
»Regeringen har en plan for at nå 2030-målet. Men det er en plan, der hvis alt går vel, kun lige kommer over målstregen, og som naevnt er der betydelig risici i planen. I lyset af det, konkluderer Klimarådet, at det endnu ikke er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats når 2030målet,« siger Peter Møllgaard.