Beboerne er blevet overhørt i ghettoplaner

Bestraebelserne på at forvandle udsatte boligområder til attraktive bydele er sket på bekostning af de nuvaerende beboere, konkluderer et nyt projekt.

Boligblokke skal rives ned for at åbne den »hårde ghetto« op. Målet er at gøre Bispehaven i Aarhus til en mere attraktiv og blandet bydel.

Formanden for beboerne i det udsatte boligområde, Alex Young Pedersen er imod nedrivningerne og føler, at beboerne ikke har fået nok indflydelse på udviklingen. Den oplevelse er han ikke alene med.

Et nyt forskningsprojekt konkluderer, at de oprindelige beboere i marginaliserede boligområder bliver nedprioriteret til fordel for investorer, tilflyttere og magthavere.

»Kommuner og boligselskaber tager primaert højde for ønsker fra magtfulde interessenter og eventuelle tilflyttere frem for de nuvaerende beboere. De fleste omdannelsesprojekter er meget fokuserede på at gøre op med de dårligdomme, som set ud fra et bystrategisk perspektiv praeger områderne,« siger projektets forfatter, Lasse Kjeldsen, ph.d-studerende ved Aalborg Universitet, og chefkonsulent i Center for Boligsocial Udvikling.

»Der er et meget strukturelt og langsigtet perspektiv, og det kommer til at skygge for de oprindelige beboeres eget syn på boligområderne. Rigtig mange af dem er faktisk glade for deres bolig og området,« uddyber han.

Hans ph.d.-afhandling er baseret på interviews med de involverede beboere og professionelle aktører i omdannelsesprojekter i Tingbjerg i København, Ringparken i Slagelse, Vollsmose i Odense samt Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus.

Byggeri er ikke nok

Han konstaterer, at de nuvaerende indsatser ikke understøtter den sociale udvikling.

»Man vil gerne nedbryde parallelsamfund, men den ønskede sociale integration burde vaere gjort mere tydelig i lovgivningen.«

Ifølge Lasse Kjeldsen viser forskning fra bl.a. Holland, Canada, USA og England, at en social forandring ikke kan opnås udelukkende gennem byggeri.

»Det kan skabe udvikling, investeringer og tryghed i boligområder, som i mange udenlandske tilfaelde har vaeret ekstremt dårligt kørende. Men forskningen viser også, at du sagtens kan lave omdannelser, få blandede boligområder og stadigvaek have

parallelsamfund. Hvor folk er meget opdelte.«

Lasse Kjeldsen tilføjer, at ulempen herved er, at de svageste beboere bliver marginaliserede og set på som dem, der skaber ballade:

»Det bliver benzin til konflikter.«

Urbane frem for forstaeder

Projektet viser, at indsatserne for at tiltraekke nye beboere

til de udsatte boligområder har haft negative konsekvenser for de nuvaerende beboere. Et gennemgående traek i omdannelserne er, at områderne skal åbnes op, have mere gennemgående trafik, og have en fortaetning på bekostning af grønne områder. Begge dele står » bestemt ikke« på de eksisterende beboeres ønskeseddel, forklarer Lasse Kjeldsen:

»Områderne skal vaere mere urbane og smarte for at få nye til at flytte ind i stedet for at have forstads-kvalitet, som mange af de nuvaerende beboere godt kan lide.«

Antropologen Jonas Strandholdt Bach nåede i sin ph.d.-afhandling med udgangspunkt i Gellerup i 2019 også frem til, at der er forskellige opfattelser af, hvordan området skal udvikle sig: 1) Gellerup som landsby – beboernes opfattelse af området, 2) Gellerup som en normaliseret del af Aarhus – politikernes ønske om at forvandle den »hårde ghetto« og 3) Gellerup som en kreativ og international bydel - byudviklernes ønske.

Lasse Kjeldsen kender afhandlingen og vurderer, at politiker- og byudviklernes perspektiver er blevet de dominerende i omdannelserne af de udsatte boligområder.

Det kan den 47-årige gymnasielaerer og formand for Bispehaven, Alex Young Pedersen nikke genkendende til. Han og mange andre beboere er imod de fysiske omdannelser og nedrivninger, fordi de mener, at de nuvaerende boliger er gode.

»Sociale problemer bliver ikke løst med bulldozer. Så flytter de bare et andet sted hen,« argumenterer formanden.

Alex Young Pedersen har boet i boligområdet i 14 år sammen med sin hustru, der er laege, og som han har tre børn med.

I 2020 tog Alex Young Pedersen initiativ til en underskriftsindsamling og klage over, at der skal rives seks boligblokke ned i Bispehaven.Det

er blevet besluttet for at leve op til Folketingets ghettoplan, som indebaerer, at andelen af almene familieboliger i 15 såkaldte »hårde ghettoer« inden 2030 skal nedbringes til maksimalt 40 pct.

Lokale bør have initiativet

Baggrunden for ghettoloven er, at »på trods af mange års indsatser på området er det ikke lykkedes at komme ghettoerne til livs.«

Lasse Kjeldsen er med på, at hele formålet med de igangvaerende indsatser således er at tilgodese tilflyttere frem for de nuvaerende beboere.

»Men man skal skabe et felt, hvor alle parter kan mødes. Hvis man kører de eksisterende beboere for meget over, er der ikke en god forudsaetning for en social integration mellem gamle og nye beboere.«

Hvad mener du, at der burde vaere gjort for at komme ghettoerne til livs?

»Måske burde man have naeret den bevaegelse, der allerede var i gang i stedet for at bruge lovgivningshammeren til at gennemtvinge hurtige forandringer og definere, hvor mange almene boliger, der må vaere. Man kunne få bedre projekter, hvis man havde ladet de lokale aktører vaere initiativtagere og inddraget dem, der bor i områderne bedre.«

Den tilgang havde Bispehavens formand også foretrukket.

»Vi har ikke haft tilstraekkelig indflydelse,« konstaterer Alex Young Pedersen.

Tidligere har området fået lavet en såkaldt tryghedsrenovering, der bl.a. resultererede i flere grønne områder, mindre beton og et nyt faelleshus. Her blev beboerne i langt højere grad inddraget, mener Alex Young Pedersen.

Han erkender, at det kan vaere svaert at få indflydelse på nedrivningerne, når beboerne er så indaedte modstandere af disse. Men han så gerne, at der nu blev åbnet mere op for beboernes stemmer:

»Helhedsplanen omhandler jo andet end nedrivninger - den handler også om omdannelsen af de resterende blokke.«

Man vil gerne nedbryde parallelsamfund, men den ønskede sociale integration burde vaere gjort mere tydelig i lovgivningen. LASSE KJELDSEN, PH.D-STUDERENDE VED AALBORG UNIVERSITET, OG CHEFKONSULENT I CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING

Selv om beboerne i Bispehaven med Alex Young Pedersen i spidsen er imod, at blokke skal rives ned, ser han gerne, at de får indflydelse på planerne. Foto: Emilie Toldam Futtrup

I de tre høje blokke A1, A2 og A3 skaber unge utryghed. Grafik: Agnete Holk/Kilde: Aarhus Kommune