Danskerne kan ikke droppe kødet – hvorfor?
Danskerne er ikke så hurtige til at droppe kødet, selv om både kostråd og videnskab efterspørger det. Hvorfor er det sådan? Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, giver et svar.
Danskere spiser i gennemsnit et kilo kød om ugen. Altså en hel del mere end de 350 gram om ugen, som de officielle kostråd råder os til. I 2020 købte den gennemsnitlige dansker 43 kilo fersk kød om året. Det er et fald på tre kilo i en periode på 14 år.
Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, forklarer, at det generelt er svaert at aendre madvaner, fordi det kraever, at man aendrer en masse praksisser, som man er, ja, vant til.
»Hvis man skal aendre vaner, så skal man bruge noget tankearbejde på at finde ud, hvad man så vil servere i stedet. Så skal man købe nogle andre fødevarer, som man skal tilberede på en ny måde. Og det kraever måske flere gryder, potter og pander. Så forklaringen er faktisk helt utrolig lavpraktisk. Dertil er der de kulturelle normer – hvis man er vant til at spise og servere traditionalle retter a la kød, sovs og kartofler kan det opfattes svaert at aendre på denne type måltider,« siger Sisse Fagt.
En del barrierer
Når det kommer til danskernes kødvaner, handler det ifølge Sisse Fagt isaer om, at mange definerer aftensmåltiderne ud fra kødet.
»Og hvis man pludselig skal skaere ned på kødet, hvad skal man så saette i stedet?«
Og det kan der vaere mange strategier for, mener Sisse Fagt. Det kan for eksempel vaere blot at servere mindre portioner kød, aendre på balancen mellem kød og grøntsager eller helt erstatte kødet med noget andet.
»Det vil sige, at der faktisk er mange detaljer i at aendre et måltid. Man skal måske også have andre krydderier i skabet, så der kan faktisk vaere en del barrierer for nogle,« siger Sisse Fagt.
Kød fylder meget i Vesteuropa
Historisk har kød i Danmark vaeret forbundet med fest, luksus og velstand. Sådan forholder det sig på en måde stadig, da indtaget af kød stiger med velstanden i et samfund, men Sisse Fagt mener ikke, at det på samme måde gør sig gaeldende mere.
»Jeg tror ikke, at det er noget, danskerne taenker over i det daglige. At vi er begyndt at spise mere kød, er jo noget, der er sket over de seneste 50 år. Men det er klart, at du spiser mere kød, når velstanden stiger, men generelt tror jeg bare, at folk godt kan lide kød,« siger Sisse Fagt.
Denne tendens står i kontrast til andre europaeiske lande, for eksempel Tyskland. I Tyskland er forbruget faldet med 4,2 kilo per forbruger på bare et år mellem 2021 og 2022. Så hvor kurven for kødforbrug er nedadgående i Tyskland, er den ret stabil i Danmark.
»Danmark er et landbrugsland, hvor vi har eksporteret meget kød, og så har vi skullet bruge resten af grisen, som ikke blev eksporteret. Og kød fylder relativt meget i Vesteuropa, også Tyskland, men bevaeger vi os sydpå og til Balkan, så er der masser af retter med baelgfrugter,« siger Sisse Fagt.
Jeg tror ikke, at det er noget, danskerne taenker over i det daglige. At vi er begyndt at spise mere kød, er jo noget, der er sket over de seneste 50 år.
Plantebaserede alternativer
Og netop baelgfrugterne fik en central placering, da de nordiske kostråd blev opdateret i januar 2021. Rådene lyder nu, at kosten skal vaere overvejende plantebaseret. Der skal vaere et højt indtag af grøntsager, frugter, baer, baelgfrugter, kartofler og fuldkorn. Og så skal der skrues markant ned for indtaget af saerligt rødt kød, men også indtaget af fjerkrae.
Men vaeksten i indtaget af baelgfrugter er ikke voldsom, som det ser ud lige nu, forklarer Sisse Fagt.
»Vi ser en lille stigning, men danskerne har i stor stil mistet de aertebaserede retter. Før i tiden spiste vi mange retter med aerter, men det eneste, der har overlevet, er gule aerter,« siger hun.
Et alternativ til kød, der dog er i stor vaekst, er de plantebaserede kødalternativer. Faktisk er der sket en femdobling i forbruget af plantebaserede kødalternativer, men det betyder dog stadig ikke, at plantebaserde alternativer når kød til sokkeholderne, fortaeller Sisse Fagt.
»De plantebaserede alternativer blev i begyndelsen produceret på baelgfrugter, der ikke smagte saerligt godt. Har man så vaeret first mover, prøvet nogle af disse alternativer og ikke haft en god smagsoplevelse, så har man ikke købt dem igen,« siger Sisse Fagt.
Hun mener heller ikke, at de plantebaserede alternativer kommer til at overgå kød.
»I forhold til kostrådene skal man ikke spise kødfrit, og samtidig er der mange af disse alternativer, som har en alenlang ingrediensliste. Folk efterspørger en simpel ingrediensliste, som de kan gennemskue. Derfor tvivler nogle på, om de plantebaserede alternativer er sunde,« siger Sisse Fagt.
SISSE FAGT Seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet
Vigtigt for sundhed og klima
Selv om det altså går lidt traegt for danskerne med at skrue ned for kødforbruget, er det vigtigt, at danskerne spiser efter kostrådende, forklarer Sisse Fagt.
»Det er vigtigt både for sundheden og for klimaet. Og så kan man sige, hvordan får man så folk til det? Det kan vaere gennem kampagner, men det kan også vaere strukturelle tiltag, hvor for eksempel institutioner og kantiner serverer mindre kød. At fjerne moms på grøntsager fungerer også godt, hvilket detailhandlen har vist i den seneste tid,« siger Sisse Fagt, der mener, at det kommer til at tage tid, før danskernes kostvaner er forandret.
»Kostvaner er i konstant forandring, men det er med meget små skridt. Der går nok 10-20 år, før vi har aendret os markant,« siger Sisse Fagt.