Sverige stopper støtten til Putin-tro kirke
I Danmark har Lars Løkke Rasmussen valgt at frede den russiske kirke. Nu vurderer den svenske efterretningstjeneste, at kirken udgør en »sikkerhedsrisiko«.
På overfladen ligner det fredelige kirker, der samler de troende til gudstjeneste og bøn. Men under røgelsen udspiller sig helt andre og langt farligere aktiviteter, der nu får de svenske myndigheder til at slå alarm og advare om en »sikkerhedsrisiko« ved Moskvapatriarkatet, der også er aktiv i Danmark.
Advarslerne kommer fra den svenske efterretningstjeneste, Säpo, og de udløser nu en kontant reaktion fra de svenske myndigheder.
Moskvapatriarkatet, der er en russisk-ortodoks kirke, er naert knyttet til Ruslands praesident Vladimir Putin, der de senere år har legitimeret sin angrebskrig mod Ukraine bl.a. med religiøse motiver. Moskvapatriarkatets overhoved, patriark Kirill,
har i en raekke udtalelser legitimeret krigen.
Også i Danmark er Moskvapatriarkatet aktiv og har registreret tre menigheder på Bågø, i Hobro og København.
De seneste måneder har Jyllands-Posten afsløret en raekke forhold omkring trossamfundet.
Dels at trossamfundet i Danmark siden krigens udbrud har bakket op om Kirills linje og opfordret til bøn for Vladimir Putin og den russiske haer.
Dels at de tre menigheder ifølge regnskaber i årene 2018 til 2021 har modtaget knap 900.000 kr. i støtte fra Moskvapatriarkatet i Rusland.
Forbudslisten
Den pengestrøm ville Udlaendingeministeriet i 2023 saette en stopper for. Det kunne ske ved at saette trossamfundet på en saerlig forbudsliste, hvor trossamfund skal sortlistes, hvis de vurderes at »modarbejde eller underminere demokrati og grundlaeggende friheds- og menneskerettigheder«.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger ville Udlaendingeministeriet saette Moskvapatriarkatet på den liste.
Men i sidste øjeblik valgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at bruge en vetomulighed og dermed frede kirken, så den fortsat kan modtage penge fra Moskva.
Det skete med en begrundelse om, at »optagelsen af Moskvapatriarkatet på forbudslisten kunne medføre vaesentlige negative udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, herunder også i forhold til andre lande end Rusland«.
Det har udløst massiv politisk kritik af Løkke i Folketinget, hvor Løkke er kaldt i samråd, der endnu ikke er afholdt.
Derefter kunne JyllandsPosten afsløre, at Moskvapatriarkatet i Danmark har arrangeret indsamling af penge til den russisk-ortodokse feltpraest Dmitrij Krotkov. Han er af den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU anklaget for at bruge indsamlede »velgørenhedsmidler« til at købe angrebsdroner, termiske kameraer og antidronevåben »i store maengder«, som er leveret til russiske tropper.
Jyllands-Posten har også fortalt, at Moskvapatriarkatet over laengere tid har fået lov til at bruge en raekke danske folkekirker til forskellige arrangementer.
Sergiy Bondarev, herboende russisk praest og talsperson for Moskvapatriarkatet i Danmark, udtalte i februar, at kirken kun har til formål »at hjaelpe sine troende med bøn og sjaelens frelse«.
»Andet formål og handling har vi ikke og har aldrig haft,« lød det fra Bondarev.
Nu viser det sig så, at de svenske myndigheder er saerdeles bekymrede for, hvad Moskvapatriarkatet foretager sig på den anden side af sundet.
Russisk pengestrøm
Ifølge efterretningstjenesten Säpo har repraesentanter for Moskvapatriarkatet nemlig »haft kontakt med folk, der arbejder for den russiske sikkerhedsog efterretningstjeneste«.
Det fremgår af en vurdering, som Säpo udarbejdede i december 2023.
»Sikkerhedspolitiet vurderer, at den russiske stat bruger den russisk-ortodokse kirke (Moskvapatriarkatet) i Sverige som platform for indsamling af efterretninger og andre sikkerhedstruende aktiviteter,« hedder det i en erklaering fra SST, som er den svenske myndighed for støtte til religiøse samfund.
At SST offentliggør oplysningerne om, at Moskvapatriarkatet medvirker til at true Sveriges sikkerhed, haenger sammen med, at trossamfundet i Sverige har modtaget økonomisk statsstøtte.
Men det slutter nu.
»En forudsaetning for statens støtte til trossamfund er, at de bidrager til at styrke samfundets grundlaeggende vaerdier,« udtaler Isak Reichel, direktør i SST, og fortsaetter:
»SST mener dog, at den russisk-ortodokse kirke (Moskvapatriarkatet) ikke laengere lever op til dette kriterium på grund af deres handlinger i forbindelse med Ruslands fuldskala invasion af Ukraine.«
Udover at kirken altså angiveligt spionerer i Sverige, laegger SST vaegt på, at kirken ved flere lejligheder »har modtaget betydelige midler fra den russiske stat«, og at kirkens »repraesentanter har handlet på en måde, der anses for at opmuntre til støtte til Ruslands invasion af Ukraine«.
Både den russiske pengestrøm og udtalte opbakning til krigen mod Ukraine gør sig også gaeldende i Danmark.
Det kan dog ikke af den grund konkluderes, at danske myndigheder deler den svenske efterretningstjenestes vurdering af, at Moskvapatriarkatet skulle udgøre en sikkerhedstrussel mod det danske samfund. Danmark giver ikke statsstøtte til Moskvapatriarkatet, men som anerkendt trossamfund nyder russerne en raekke fordele i det danske samfund, bl.a. en raekke skattefordele.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Sveriges beslutning om at gribe ind over for Moskvapatriarkatet. I en mail skriver Udenrigsministeriet:
»Danmark har i modsaetning til Sverige ikke ydet statstilskud til kirken, og derfor er situationerne ikke umiddelbart sammenlignelige. For en sikkerhedsvurdering af Moskvapatriarkatets aktiviteter i Danmark henvises til PET.«
PET oplyser, at tjenesten »ingen kommentarer« har til konkrete personer eller organisationer.
Jyllands-Posten har uden held forsøgt at få en kommentar fra Moskvapatriarkatet i Sverige.