Aldrig før har danskerne kørt så langsomt
Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at farten på de danske veje i 2023 satte bundrekord. Bilisterne sparer både energi og penge – og det smitter også af på trafiksikkerheden.
Farten på vejene i Danmark har – i hvert fald i nyere tid – aldrig vaeret så lav, og trafiksikkerheden har aldrig haft det bedre.
Nye tal fra Vejdirektoratet viser en ifølge eksperter saerdeles positiv udvikling.
Putins invasion i Ukraine sendte i begyndelsen af 2022 energipriserne på himmelflugt – og udsigten til en benzineller dieselpris på små 20 kr. pr. liter fik bilisterne til at saenke farten kraftigt på isaer motorvejene. Men selv om benzinpriserne siden er faldet til omtrent samme niveau som før invasionen, så har det ikke fået bilisterne til igen at traede på speederen. Tvaertimod.
»Ifølge vores hastighedsbarometer har danskerne aldrig kørt så langsomt som i 2023,« konstaterer projektleder Niels Moltved fra Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.
Vejdirektoratet har siden 2013 målt hastigheden på både motorvejene, landevejene og inde i de større byer, og tendensen er den samme alle steder, oplyser Niels Moltved.
Farten er bare faldet yderligere.
Man måler bilisternes hastighed uden for myldretiden, hvilket ifølge eksperterne er den hastighed, som trafikanterne selv vaelger at køre, og som derfor er den mest retvisende fart.
»Det er en smule overraskende, at hastighederne er fortsat med at falde i 2023. Dengang i 2022 var det vaesentligste argument for at saette farten ned, at man kunne spare braendstof. Men så har folk fundet ud af, at de både kan spare braendstof, penge og komme frem og vaere mindre stressede, mens de så til gengaeld måske kommer fem-ti minutter senere frem,« forklarer Niels Moltved.
Dertil kommer hensynet til klimaet.
»Jeg tror også, at det grønne element spiller ind. Hvis man sparer 10 pct. braendstof, så udleder man også 10 pct. mindre CO2, det har også betydning sammen med de andre ting,« lyder det videre.
Niels Moltved peger på, at også det stigende antal elbiler på vejene har haft indflydelse, da en elbil bruger vaesentlig mere energi, hvis man kører staerkt, og hvis der gasses meget op. Der er således kaempe forskel på elbilens raekkevidde, alt efter om man kører 110 km/t, eller man kører 140.
På motorvejene er farten faldet maerkbart, så der på motorveje, hvor den højest tilladte fart er 130 km/t, er faldet til 118,1 km/t i gennemsnit – mens farten på motorveje, hvor hastighedsgraensen er 110 km/t, er faldet til et gennemsnit på 110,7 km/t.
Hjaelpemidler i bilerne
Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet er ikke umiddelbart så overrasket over, at farten er faldet. Han peger desuden på de mange nye hjaelpemidler, der findes i moderne biler som en del af forklaringen.
»Der er efterhånden stoppet så mange ting ind i en moderne bil, at chaufføren naermest ikke har tid til at køre hurtigt, fordi vedkommende skal holde øje med alle de skaerme, der findes i bilen,« siger Harry Lahrmann.
Han er samtidig ikke i tvivl om, at trafiksikkerheden med den lavere fart også vil blive endnu bedre.
I 2022 omkom 154 mennesker i trafikken, hvilket var det laveste tal i nyere tid, mens tallet i 2023 var 155 – et tal, der dog endnu ikke er officielt kontrolleret.
»Jeg tror helt sikkert, at tallet for antallet af draebte vil falde yderligere – i hvert fald når det handler om personer inde i bilerne. Fordi bilerne bliver mere og mere sikre,« siger Lahrmann, der ikke er lige så sikker på, at den bedre trafiksikkerhed også vil komme cyklister, fodgaengere og knallertkørere til gode.
I Vejdirektoratet er afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen begejstret for udviklingen. Hun er talsperson for trafiksikkerheden på vejene og kan konstatere, at trafiksikkerheden har det virkelig godt.
I 2023 steg trafikken med 1,8 pct., så der nu kører endnu flere biler, lastbiler, busser og cyklister på vejene end nogensinde før i Danmark. Uden at det har resulteret i flere draebte.
»Det er imponerende, at vi har kunnet holde antallet af draebte så meget nede, samtidig med at trafikmaengden er steget. Tidligere steg antallet af draebte og tilskadekomne, samtidig med at trafikmaengden steg. Den kurve har vi fuldstaendig knaekket. Samtidig er der ingen tvivl om, at jo langsommere, vi kører, jo større sandsynlighed er der for, at der ikke sker ulykker, og at ulykkerne bliver mindre alvorlige,« siger Marianne Foldberg Steffensen.
Hun forventer derfor heller ikke, at antallet af ulykker – og draebte og tilskadekomne i trafikken – igen vil begynde at stige.
Da der blev draebt flest mennesker i den danske trafik, lå antallet af draebte på over 1.200 om året i begyndelsen af 1970’erne.