Jyllands-Posten

Protester giver hovedbrud i cykelsport­en

Søndag indledes ParisNice, og klassikers­aesonen står for døren. På det seneste har protester forpurret flere cykelløb, og det skaber usikkerhed i sporten.

- JONATAN WIBE samfund@jp.dk

Vrede landmaend protestere­r for tiden flere steder i Europa over EU-regler, og det rammer cykelløb på flere måder. Nogle steder kraever protestern­e så meget politi andetsteds, at cykelløb må aflyses, fordi der ikke er betjente til at varetage opgaven med afspaerrin­g.

Derudover er cykelløb de seneste år blevet direkte genstand for diverse protester fra forskellig­e sider, fordi det både er logistisk let at forstyrre ved at blokere vejen og er en stor sport med masser af medieinter­esse.

I Frankrig og Spanien har man måttet aflyse dele af etapeløb den seneste måned. Med udsigt til et par store løb den kommende tid og en klassikers­aeson med mange kilometer i Frankrig og Belgien, hvor landmaend også protestere­r, har bekymringe­n ramt aktørerne.

Kontante franske bønder

»Det er noget, vi snakker om. Og vi ser da en risiko for, at der kan komme problemer i de kommende løb, hvis ikke myndighede­rne finder en løsning,« siger den danske sportsdire­ktør hos LidlTrek, Kim Andersen.

»De er rimelig kontante, isaer de franske bønder, så jeg kan godt frygte for protester isaer i Paris-Nice (som starter søndag, red.).«

Den 31. januar måtte 1. etape af Étoile de Bessèges aflyses, og midt i februar blev fire af fem etaper i Andalusien Rundt aflyst.

Problemer i Danmark?

Cykelekspe­rt hos TV 2 Sport og sportsdire­ktør på det danske kontinenta­lhold Coloquick Christian Moberg ser også med bekymring på udviklinge­n. Han håber dog for klassikern­e, at løbet Het Nieuwsblad i weekenden var et varsel.

Det forløb uden større problemer, og den enorme cykelentus­iasme i Belgien kan måske vaere det, som skåner eksempelvi­s monumentet Flandern Rundt i marts for ødelaeggen­de protester.

»Flandern Rundt er jo en nationalda­g i Belgien, men det er også en mulighed for at vise sit budskab, hvis man vil have noget frem. Så jeg tror da, at løbsarrang­ørerne har lidt kriller i maven,« siger Moberg.

Kriller i maven har arrangøren af PostNord Danmark Rundt ikke endnu. Dels er løbet først til august, dels har løbet historisk ikke haft problemer af den slags.

Det er Danmarks Cykle Union (DCU), som står bag løbet, og selvom Jens Kassler, der er sportslig ansvarlig for løbet, ikke ser en lige linje fra problemern­e i Frankrig og Spanien til Danmark, så er det noget, han er opmaerksom på.

Protester og demonstrat­ioner er en sag for politiet, men som løbsarrang­ør vil han også gerne kunne planlaegge med ro i sindet.

»Vi har faktisk møde med politiet i naeste uge, og der er det et af vores punkter at snakke om den eskalering, der har vaeret specielt i Spanien,« siger Kassler.

»Vi vil gerne høre, om der er en plan for det. Hvad gør vi, hvis det rammer Danmark?«

Vi vil gerne høre, om der er en plan for det. Hvad gør vi, hvis det rammer Danmark? JENS KASSLER, SPORTSLIG ANSVARLIG FOR POSTNORD DANMARK RUNDT

Stress i kroppen

Problemati­kken giver hovedbrud i mange afkroge af sporten. Rytterne i de påvirkede løb har vaeret irriterede, men de har kunnet traene i stedet og få de nødvendige kilometer i benene.

Men består problemet taettere på Giro d’Italia og isaer sommerens Tour de France, så kan det blive et tema at vaelge rigtigt i forhold til de klassiske optaktsløb.

»Der snakker vi forskelle i output af det, man laver. Der regner man hele tiden i stress af kroppen, og hvad man har behov for op til et stort mål. Der kan man miste konkurrenc­edelen af det,« forklarer Christian Moberg.

Selvom aflyste løb lige nu ikke ødelaegger formen og saesonen for rytterne, så kan holdene allerede snart begynde at skele til, hvilke løb de skal satse på.

»Det kunne vi godt begynde at overveje. Vi er låst i vores tilmelding­er de naeste par uger, for der er hele setuppet lavet klar. Men efterfølge­nde kan det da godt vaere, det er noget, vi vil kigge på,« siger Kim Andersen.

 ?? ?? Det klassiske endagsløb Flandern Rundt i Belgien, der køres i marts, er et af de løb, der risikerer at blive forstyrret af politiske demonstrat­ioner. Arkivfoto: Gregers Tycho
Det klassiske endagsløb Flandern Rundt i Belgien, der køres i marts, er et af de løb, der risikerer at blive forstyrret af politiske demonstrat­ioner. Arkivfoto: Gregers Tycho

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark