Når der bliver flere tabuer, stiger risikoen for at traede ved siden af

Livlig debatkultur er et kendetegn for demokrati. Men det har aldrig vaeret nemt at svømme imod strømmen, og det er ikke blevet lettere i den digitale tidsalder. Der skal ikke meget til, før hammeren falder. Når ytringsfrihed dermed begynder at virke ensrettet, er det dog stadig et tegn på demokrati; det skyldes nemlig ikke mindst et stigende pres fra neden.

Medier lever af opmaerksomhed fra et flertal. Informationer risler ud af højtalere og oplyser skaerme hos borgere, som har nok at se til i forvejen. Hun og han bør ikke mistaenkes for at vaere hjernevaskede eller dumme, men medier er nu engang med til at bestemme, hvad der bør huskes og kan glemmes. I maengden af begivenheder er det begraenset, hvor meget information man har lyst til at opsøge.

Lad os fortsaette nede på hverdagens mange gulve, hvor de fleste af os befinder sig. Dér har det jo altid kraevet et overskud at svømme imod strømmen. Men i de senere år har der vaeret stigende tendens til, at forskellige interessegrupper gør en vellykket indsats for at blive bemaerket. Det frister til at tale opmuntrende om ”oprør fra neden”.

Hvad enten det handler om bestemmelse af køn, korrekt ordvalg, følelser af at vaere overset eller andet, er medier nødt til at fokusere på det. I de senere år har det medført politiske rystelser, nye lovforslag – og offentlig accept. Det vidner om respekt for mangfoldighed som det måske mest fornemme tegn på demokrati. Stigningen i antallet af alt, hvad der anses for korrekt, øger samtidig antallet af muligheder for at komme til at traede ved siden af. Stadig større risiko for at blive set skaevt til, irettesat, kaldt noget ubehageligt eller det, som er vaerre. Det handler om at blive kendt skyldig i ”no-gos” eller mere gammeldags: tabubrud.

Det bliver nok ikke nemmere at begå sig i det offentlige rum. Selvcensuren kan få varigt voksevaerk hos kvinde og mand, der kun ønsker et mindre anstrengt forhold til deres medmennesker. Til almindelig opmuntring er det en rimelig grund til at tage lidt lettere på de demokratiske no-gos.