Trump buldrer frem. Men det betyder ikke, at sejren er i hus
Man kan ikke overføre Trumps udfordringer blandt uafhaengige vaelgere en til en fra primaervalgene til praesidentvalget. De to ting er som aebler og paerer.
Et af de store spørgsmål i forbindelse med Donald Trumps dominans i de republikanske primaervalg er, om der er tale om pyrrhussejre, der overskygger en større svaghed frem mod praesidentvalget.
Problemet ved den diskussion er, at den ofte blander aebler og paerer sammen. Eller snarere primaervalg og praesidentvalg, som er to vidt forskellige størrelser. Men lad os tage dem fra en ende af. For diskussionen om, hvorvidt Trump er en papirtiger, er taet forbundet med den tidligere praesidents unikke situation ved årets republikanske primaervalg.
fik Nikki Haley cirka 40 pct. af stemmerne i hjemstaten South Carolina. Vel og maerke i en stat, hvor Haley tidligere også har vaeret guvernør. Imponerende uimponerende kunne man fristes til at sige, når man taber på hjemmebane i stor stil. Alligevel blev resultatet mange steder udlagt som en pyrrhussejr for Trump, der altså fik naesten 60 pct. af stemmerne. Argumentet forløb ofte i stil med et retorisk: ”Hvis 40 pct. af de demokratiske vaelgere havde stemt mod praesident Biden, havde der lydt et ramaskrig i medierne.”
Her fristes jeg til at citere en af mine amerikanske helte journalisten H.L. Mencken: »Til ethvert komplekst problem er der en løsning, som er enkel, klar – og forkert.« Men lad os igen tage den fra en ende af.
I sidste uge
er Donald Trump ikke siddende praesident, og derfor burde hans resultater i primaervalgene
For det første
heller ikke bedømmes ud fra den prisme. Dermed ikke sagt, at Trump er en hvilken som helst leverpostejspraesidentkandidat. Som tidligere praesident spiller Trump selvfølgelig i en anden liga, både når det kommer til kendskab, netvaerk og opbakning. Derfor er det selvfølgelig også svaerere at kategorisere Trumps primaervalgsresultater ud fra en betragtning om, hvad man kunne forvente af en almindelig kandidat.
Vi taler med andre ord om en praesidentkandidat, der ligger et sted mellem en almindelig metervare og en incumbent, som man siger på amerikansk, altså en siddende praesident. Men altså også om en praesidentkandidat, der står til at sikre sig nomineringen rent matematisk omkring den 12.-19. marts, hvilket ville vaere et af de hurtigst overståede primaervalg i amerikansk historie.
For det andet er der blevet fokuseret meget på, at Trump på trods af sin saerstatus har mødt betydelig modstand på vej mod det tredje praesidentkandidatur i traek. Det gør sig saerligt gaeldende blandt de såkaldte uafhaengige vaelgere. I New Hampshire vandt Haley 58 pct. af denne vaelgergruppe, mens det i South Carolina blev til hele 62 pct. Overførte man disse tal en til en til praesidentvalget til november, giver det sig selv, at Trump ville vaere i massive problemer.
Men det kan man netop ikke, fordi der er tale om aebler og paerer. Som dataguruen Steve Kornacki fra NBC News så rammende beskrev det tidligere på ugen, så er der tale om »to meget forskellige
grupper af vaelgere«. Samtidig kommer grupperingen til at vaere meget større og mangfoldig til november, end den er lige nu. Ligeledes er det vaerd at pointere, at Bidens egne tal blandt uafhaengige vaelgere (også) er elendige, hvorfor der for mange af disse vaelgere vil vaere tale om et pest eller koleravalg til november.
Det er her, de såkaldte og kommer ind i billedet. Disse konservative kritikere og uafhaengige vaelgere består i høj grad af hvide, collegeuddannede vaelgere, der møder op og stemmer i stor stil – altså ikke flere gange forstås, hvilket jo ville give Trump en anledning til at råbe valgsvindel igen – uanset om der er tale om føderale, delstats- eller lokalvalg. Disse vaelgere saetter også en aere i at troppe op til primaervalgene, vel vidende at Haley ikke har en realistisk chance for at slå Trump. Alligevel vil de gerne sende et signal til Trump og størstedelen af Det Republikanske Parti, at de ikke bakker
NeverTrumpers Trump-resistance
AMERICANA KOMMENTAR
op om partiets politiske rejse. Eller som Nick Catoggio så lyrisk har formuleret det i The Dispatch: »At afgive en stemme på hende imod Trump er en handling af borgerlig hygiejne. Og alle har det godt, når de er rene.«
Det er efterhånden en åben hemmelighed, at der er et anti-Trump-flertal i USA. Spørgsmålet er bare, om anti-Trump-flertallet kommer ud og stemmer.
er det igen vaerd at minde om, at Trump er foran i de nationale meningsmålinger og svingstaterne. Hvis praesidentvalget blev holdt i morgen, ville Donald Trump vaere favorit til at vinde. Det er som bekendt ikke tilfaeldet – valget er først den 5. november – men det illustrerer, at man skal spise brød til, når man ser på modstanden mod Trump i de republikanske primaervalg og bruger denne til at lege spåkone frem mod praesidentvalget.
Der er hverken tale om pyrrhussejre for Trump, eller at den tidligere praesident er en papirtiger. Hvorfor? Fordi man ikke kan overføre Trumps udfordringer blandt uafhaengige vaelgere en til en fra primaervalgene til praesidentvalget.
For det tredje
Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er fryd og gammen for favoritten. Det er efterhånden en åben hemmelighed, at der er et anti-Trumpflertal i USA. Spørgsmålet er bare, om anti-Trump-flertallet kommer ud og stemmer i tilstraekkelig stor stil de rigtige steder, navnlig i svingstaterne. Det bliver vi klogere på til november. Fortsaettelse følger, som man siger.