Landbruget får ufortjente taesk med folks fordomme

opstået en folkestemning om landbruget i Danmark, som lyder noget i retning af, at erhvervet sviner og ødelaegger miljøet og nogle gange er på kanten af at vaere dyremishandlere – og sidst, men ikke mindst, så er landbruget på ”støtten”, som gør, at erhvervet er uden betydning for

Danmarks bnp.

Det image er landbrugets største fjende i øjeblikket og har udviklet sig til ren bashing. Der er ingen folkelig forståelse for, at en CO2-afgift på landbruget i vid udstraekning er en afgift på biologiske processer, isaer for kvaegbruget.

I slutningen af 1800-tallet

skabtes andelsbevaegelsen som et produkt af konverteringen fra kornproduktion til vaegten på animalsk produktion med en kaempe eksport af bacon og smør til følge.

Den epoke synes nu at vaere slut, selvom Danmark med mere end en halvering af antallet af malkekøer de seneste 50 år har formået at fastholde omfanget af maelkeproduktionen med langt faerre køer og dermed reduceret udledning af

CO2 – det er altså ikke kvaegbruget, der i den periode og frem til nu har bidraget til ubalancen. Og ikke for at retfaerdiggøre udledningen, men det opleves som et overgreb, isaer når det skaber ulige konkurrenceforhold til øvrige EU-landes produktionsbetingelser.

er oppe imod fordomme og holdninger, og de er som bekendt

Landbruget

svaere at overvinde. Situationen kan godt opleves som at rette smed for bager.

Netop derfor føler mange landmaend, at folkedomstolen vil vaere bestemmende for CO2-afgiften og ikke objektive parametre. Nu kan der kun appelleres til, at den ”grønne trepart” udviser mod og mandshjerte og ikke lader sig rive med af folkestemningen.