I offentligheden er det altid synd for kvinderne
Hvorfor er en del maend efterhånden traette af kvinders irettesaettelser? Derfor!
viste en undersøgelse, at hver femte mand under 50 mente, at ligestillingen var gået for vidt.
Den undersøgelse er for nylig kommet til live, fordi der kom en international undersøgelse, der viste, at kvinder i en lang raekke lande politisk er drevet til venstre i forhold til maendene. Hvor spaendet mellem kvinders og maends holdninger omkring 1980 var begraenset, er det de seneste 10-15 år vokset kraftigt.
Resultaterne er blandt andet blevet brugt til at forklare, hvorfor mit parti på det seneste har oplevet stor succes blandt unge og yngre mennesker. Jeg tvivler på, at det er så enkelt. Men det vil jeg ikke komme naermere ind på her.
I stedet vil jeg fokusere på dette spørgsmål: Hvad kan der ligge i, at hver femte mand under 50 synes, at ligestilling er gået for vidt?
Man kommer ingen vegne i en seriøs diskussion uden at definere, hvad det egentlig er, der er sat til debat. Her er problemet, at ligestilling er et umådelig glat og tvetydigt ord. Det kan betyde ”fravaer af forskelsbehandling” eller – naesten synonymt – ”fravaer af diskrimination”. Men det kan også betyde noget i retning af: ”Tilnaermelsesvis 50/50-fordeling”.
Om dette har Hans Bonde i samarbejde med Torsten Skov skrevet den fortrinlige bog ”Vi vil have vores fair andel”. Den anbefales hermed, hvis man vil laengere ned i denne problemstilling.
har tingene groft sagt udviklet sig på den måde, at de fleste borgerlige partier – med Venstre som den bemaerkelsesvaerdige undtagelse – har fastholdt, at ligestilling betyder fravaer af forskelsbehandling eller fravaer af diskrimination. Til gengaeld har venstrefløjen forsøgt at knaesaette det som et faktum, at ligestilling betyder
I de senere år
tilstedevaerelsen af en tilnaermelsesvis 50/50-fordelingsnøgle.
Denne forskel i opfattelsen af, hvad ligestilling betyder, er omdrejningspunktet for mange af de uenigheder, der består mellem højre- og venstrefløjen.
Bag påstanden om, at ligestilling betyder tilnaermelsesvis 50/50-fordelingsnøgle, ligger en antagelse, venstrefløjen forsøger at fremstille som triviel. Højrefløjen mener, den er både kontroversiel og tvivlsom.
Den antagelse, venstrefløjen prøver at fremstille som triviel, er, at hvis det ikke var for maends bevidste eller ubevidste magtmisbrug, så ville der som hovedregel eksistere en tilnaermet 50/50-fordelingsnøgle, når det gjaldt maends og kvinders besaettelse af stillinger.
Når højrefløjen siger, påstanden er kontroversiel, er det, fordi den
skrider imod det veletablerede forskningsresultat, der på engelsk hedder ”the gender-equality paradox”. Paradokset er, at jo mere velhavende og anti-diskriminatorisk, et samfund er, jo større forskel er der på maends og kvinders interesse for STEM-fagene. Det vil sige naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Forskningen siger, at jo friere og rigere et samfund er, jo mere viser forskellene på maends og kvinders sande interesser og prioriteringer sig. Mens ideologien siger, at hvis maend og kvinder ikke interesserer sig for det samme og opnår de samme karrieremaessige resultater, skyldes det maends magtmisbrug.
Men hvorfor er det så, at flere og flere maend bliver traette af det, man for nemheds skyld kan kalde 50/50-feminismen?
Det skyldes efter min opfattelse eksistensen af det begrebspar, den tyrkisk-amerikanske økonom Timur Kuran kalder »offentlige løgne og private sandheder«.
I Danmark er det en offentlig løgn – understøttet af blandt andet regeringen – af fordelingsnøglen for attraktive stillinger burde vaere tilnaermelsesvis 50 pct. maend og 50 pct. kvinder.
Naesten alle vedkender sig privat den sandhed, at sådan bliver det aldrig. Fordi der er langt faerre kvinder end maend, der har lysten og viljen til at bringe de ofre, et imponerende cv koster.
I alle blot tilnaermelsesvist fremskridtsvenlige organisationer kender folk til det problem, at man skal lede med lys og lygte efter kvinder, man kan saette op på karrieresporet, opstille til valg og så videre. De er bare så meget svaerere at finde end maend, der har de samme ønsker, at alle, der ikke modtager løn for at vaere blinde og døve, har bemaerket det.
Og sådan er det hele vejen igennem.
Det er en officiel løgn, at det halter med ligelønnen. Alle erkender privat, at man selvfølgelig ikke får det samme i løn, når man arbejder på deltid, som når man arbejder på fuld tid. Og at man ikke får de samme tillaeg, hvis man konsekvent siger nej til at tage en ekstra tørn, som man får, hvis man erklaerer sig villig til med jaevne mellemrum at blaese på, hvornår det er fyraften.
Eller med andre ord: Naesten alle anerkender privat, at løn og arbejdsindsats haenger ret nøje sammen for de fleste mennesker.
at det er hårdt at vaere kvinde, når det gaelder om at blive udvalgt til alt muligt: At sidde i et panel. At blive inviteret til en diskussion. At blive brugt som ekspert. Privat ved de fleste, at det er en kaempe fordel. Fordi naesten alle tilrettelaeggere af tv-programmer og debatfestivaler afsaetter enorme ressourcer på at finde de kvinder, der ikke siger nej til at medvirke eller stiller krav, det er umuligt at honorere.
Og sådan kan man blive ved: Der
Det er en officiel løgn,
er naermest ingen ende på de officielle løgne om, hvor hårdt og uretfaerdigt det er at vaere kvinde i Danmark. Mens de fleste privat udmaerket kender sandheden: at det er maend, der dør af arbejdsulykker og i stigende grad bare generelt får et andet og mere trist og sørgeligt liv, end de havde drømt om.
Når maend vender ryggen til den form for feminisme, der definerer ligestilling som tilnaermet 50/50fordeling, er det, fordi de ikke gider gøre gode miner til de officielle løgne, når de udmaerket kender de private sandheder.
Det er, fordi de ikke gider blive gaslightet med falske påstande om »17 pct. lønforskel« eller »kaempe skaevheder i rekruttering«, når de udmaerket ved, at så enkelt forholder det sig overhovedet ikke.
Det er, fordi de ikke gider laese den ene artikel efter den anden i deres avis om, at maend ikke bidrager med noget. Når stort set alt, hvad man kan se på de billeder, der fylder op i en avis, er bygget af maend: Veje. Huse. Biler. Flyvemaskiner. Vindmøller. Fortsaet selv.
Det er, fordi de ikke gider at høre den offentlige løgn, at deres vaerdier er gammeldags og ubrugelige, når den private sandhed er, at kvinder i virkeligheden elsker maend, der er ambitiøse og ansvarlige; villige til at tilsidesaette egen magelighed til fordel for deres familie og i stand til at tjene penge nok til at give dem et liv, der både er trygt og spaendende. Hvilket ganske rigtigt er gammeldags – men ekstremt efterspurgt af naesten alle kvinder.
Det er, fordi de ikke gider høre på den offentlige løgn, at ingenting er kvinders personlige fejl, mens alting er maends personlige fejl. Når den private sandhed er, at alle mennesker begår personlige fejl. Samtidig med at skaebnen, uheldet og uretfaerdigheden også rammer nogenlunde jaevnt ud over menneskeheden.
Der kan vaere mange årsager til, at en del maend synes, at ”ligestilling er gået for vidt”. Jeg tror, at sagens kerne er et oprør imod de mange offentlige løgne om maend og kvinder, der modsiges af helt anderledes private sandheder.