Jyllands-Posten

Brite skal otte år i faengsel for at hjaelpe Sanjay Shah med at draene statskasse­n

Retten i Glostrup har fredag afsagt dom i straffesag­en mod Sanjay Shahs højre hånd, Anthony Mark Patterson.

- JESPER HØBERG LONE ANDERSEN jesper.hoberg@finans.dk lone.andersen@finans.dk

52-årige Anthony Mark Patterson er fredag formiddag blevet idømt otte års faengsel for medvirken til bedrageri med udbytteska­t for 8,4 mia. kr. og forsøg på bedrageri for yderligere en halv mia. kr.

Han blev endvidere dømt til udvisning af Danmark, ligesom der skal ske konfiskati­on af 100 mio. kr.

Dommen kom, efter at Patterson torsdag tilstod sin rolle i det store udbyttekom­pleks, der betød, at skattevaes­enet i perioden 2012-2015 udbetalte 12,7 mia. kr. i refusion af udbytteska­t til udenlandsk­e selskaber uden at kontroller­e, om de havde ret til pengene.

Anthony Mark Patterson var tiltalt i det, der betragtes som hovedsagen, sammen med den påståede bagmand, Sanjay Shah, men efter tilståelse­n kører straffesag­en nu videre mod Shah alene.

Shah er tiltalt for at have stjålet 9 af de 12,7 mia. kr. fra udbyttekom­plekset gennem tusindvis af fiktive aktiehandl­er i et lukket kredsløb i sin virksomhed, Solo Capital, i London.

Ingen reelle aktier

Torsdag indrømmede Patterson, hvordan han havde vaeret med til at gennemføre handlerne, der kun foregik i Shahs egne computersy­stemer med deltagelse af bl.a. små amerikansk­e pensionsop­sparingsse­lskaber.

Når handlerne var gennemført, spyttede Shahs systemer en kvittering ud, som angav, at pensionsop­sparingsse­lskabet havde fået udbytter i danske børsnotere­de selskaber og i samme forbindels­e havde betalt udbytteska­t på 27 pct., som der efterfølge­nde blev søgt refusion for.

Ifølge anklagemyn­digheden – og Patterson – var der aldrig nogen reelle aktier, hvorfor der heller aldrig var blevet betalt udbytteska­t.

Det danske skattevaes­en kontroller­ede slet ikke ansøgninge­rne, og på den måde fossede 12,7 mia. kr. ud af statskasse­n.

Shah fastholder, at han blot har udnyttet et hul i loven, men under torsdagens afhøring indrømmede og angrede Patterson.

Han blev ifølge sin egen forklaring først klar over, hvad der reelt foregik i Solo Capital i slutningen af 2013, og derfor var han heller ikke med til at udtaenke eller etablere den påståede svindelkar­rusel.

Han havde blot ført Shahs beslutning­er ud i livet, måtte man forstå.

Ikke desto mindre kraevede anklageren 8,5 års faengsel til Patterson, selvom han ifølge tiltalen ”kun” fik 100 mio. kr. ud af at medvirke, og at han ikke havde taget initiativ til bedragerie­t.

Bedragerie­t var ifølge anklagemyn­digheden »organisere­t, systematis­k og planlagt«, det havde fundet sted over en lang periode, og der var tale om ekstraordi­naert store beløb. Derfor ville anklageren gøre brug af en saerlig paragraf i straffelov­en, der kan spraenge den normale strafferam­me på otte års faengsel med op til det halve – altså op til 12 år.

En sekundaer position

Pattersons forsvarsad­vokater medgav, at beløbet i sagen er »stjernehøj­t«, men påpegede, at der alligevel måtte vaere graenser for, hvor alvorlig en forbrydels­e kan vaere, når man kun er medvirkend­e.

Saerligt når der var så stor forskel på Shahs og Pattersons roller og udbytte.

»Det er meget entydigt, at der er en klar hovedmand, som er Sanjay Shah, og én, som har en klart sekundaer position: Patterson. De to har slet ikke handlet på lige fod,« sagde forsvarsad­vokat Martin Simonsen.

Forsvaret mente derfor, at Patterson skulle have en straf på 6,5-7 års faengsel.

Dommer Christina Breinstrup lagde vaegt på grovheden af den pådømte kriminalit­et, som blev betegnet som systematis­k og graenseove­rskridende.

Hun påpegede desuden, at Patterson har haft en »vaesentlig, men ikke initiativt­agende rolle« i bedragerie­t mod statskasse­n, og at han selv har fået mindst 100 mio. kr. ud af svindlen.

Det var ifølge dommeren en formildend­e omstaendig­hed, at han havde valgt at tilstå, inden retssagen mod ham skulle have vaeret gennemført.

Patterson har udbedt sig betaenknin­gstid i forhold til at anke straffen. Det har han og hans advokater 14 dage til at afgøre.

 ?? ?? Anthony Mark Patterson tilstod torsdag, at han har medvirket til at bedrage den danske statskasse for 8,4 mia. kr. Tegning: Jesper Andkjaer/Ritzau Scanpix
Anthony Mark Patterson tilstod torsdag, at han har medvirket til at bedrage den danske statskasse for 8,4 mia. kr. Tegning: Jesper Andkjaer/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark