Jyllands-Posten

Maersks fjender: »Nakkeskud … det er, hvad han fortjener«

De narkosmugl­ere, der misbruger Maersks havne og ansatte, er voldsparat­e og ensomme.

- MAGNUS BODING HANSEN boding@jp.dk

Deldar Omar kan ikke sove. Den erfarne svenske narkosmugl­er sidder til langt ud på natten foran sin krypterede telefon og venter på at få at vide, om hans container med hash skjult i marmorplad­er fra Marokko er sluppet gennem kontrollen på Maersks havn i Gøteborg.

Han har en dårlig mavefornem­melse denne gang, skriver han.

Med god grund, skal det vise sig: Han er aflyttet og dømmes i 2022 i en af Sveriges største narkosager. Svenskerne offentligg­ør naesten alt fra sine efterforsk­ninger, og sagen mod Deldar Omar er derfor en mulighed for at komme helt taet på de folk, der som afdaekket af Finans infiltrere­r Maersk, fra Latinameri­ka til Aarhus, og misbruger rederiets havne og ansatte til at smugle narko.

Om sine fjender og infiltrato­rer har Maersk efter Finans’ afsløringe­r ikke fortalt meget andet, end at de er kyniske og ressources­taerke.

Så meget har Maersk ret i, afslører Deldar Omars chatbesked­er, som svensk politi fik fat i, efter at deres hollandske og franske kolleger hackede sig ind i beskedtjen­esterne Sky ECC og Encrochat, som var den organisere­de kriminalit­ets foretrukne kommunikat­ionsvaerkt­øjer.

Omars bande fjoller og kalder hinanden »bro« og »bram« – lige indtil containere­n sidder fast i tolden. Så vender de sig mod hinanden.

»Aben. Svarer. Ikke,« skriver de den 16. november 2020 om en af deres egne. Da står det klart, at deres indsmuglin­g af 1.200 kilo hash til APM Terminals på Skandiahav­nen i Gøteborg – skjult i marmorplad­er fra Marokko om bord på ”Manila Maersk” – er slået fejl.

»Nakkeskud til ham, det er, hvad han fortjener,« skriver Deldar Omar kl 23.19.

Deldar Omar er fra Bergsjön, en fattig forstad ved Gøteborgs skaergård. Han arbejder på sin barndomsve­n Robin Johnssons lager JJ Flytt, hvor han sammen med Johnsson og Johnssons kone planlaegge­r at videredist­ribuere hashen fra. King Kong kalder lagerchefe­n sig i chatten. »Svenne banan« kalder de andre ham, fordi han er en af netvaerket­s eneste etniske svenskere. Omar selv har irakiske rødder.

Tre containere med hash

En Maersk-ansat er afhørt i sagen, men rederiet ser ud til at vaere uden skyld. Til gengaeld har smuglerne, haevder Omar i beskederne, »en snut« – slang for en politimand – »på indersiden, som fortaeller mig alt«.

Den svenske kriminaljo­urnalist Diamant Salihu naevner sagen i sin bog ”När ingen lyssnar”, som udkommer på dansk på tirsdag den 5. marts. Det er ikke lykkedes Salihu at fastslå, om Omar vitterligt har infiltrere­t svensk politi. »Men netvaerk som hans er både meget voldsparat­e,« siger Salihu, »og entreprena­nte og i stand til at udveksle tjenester med lovlydige folk.«

At nogen på havnen giver dem informatio­ner, fremgår da også af politiets forundersø­gelse.

Den 13. november modtager Deldar Omar et

foto inde fra APM Terminals af den første af sendingens tre containere med hash.

Også fra lageret, hvor ”svenne banan” står klar til at modtage hashen, modtager Deldar Omar utallige fotos.

Det er tydeligt, at sådan en smugling kraever meget kontorarbe­jde. Der skal ordnes fragtsedle­r (»alle stoler på en fragtsedde­l«) og oprettes tomme mailkonti til at bestille transporte­n til lageret fra. Eller endnu bedre, foreslår Deldar Omar de andre nogle uger i forvejen, den 3. november 2020 – på sin 31-års fødselsdag: »Køb et billigt lortefirma … så er der mange øjne på os, der forsvinder.«

Alt, der kan se normalt ud, skal de få til at se normalt ud. De marmorplad­er, der ikke er gemt hash i, skal saelges videre til indkøbspri­s.

»Orka plugga«, »laeg jer lidt i selen«, skriver Deldar Omar. Han virker i beskederne til at føle sig som ene forretning­smand blandt primitive bøller – som en anden Egon Olsen omgivet af lusede amatører. »Vi er ikke børn,« skriver han og hundser videre med sine folk.

De skal også huske at købe big bags til hashen, »dom stora«.

Kom så kom så.

Netvaerket­s mand i Marokko har sørget for, at der er logoer på de 13.107 indtapede plader hash. Hvert logo refererer til en modtager med kodenavne som Special Police og Los Pollos Hermanos – den fiktive fastfoodka­ede brugt som frontselsk­ab i serien ”Breaking Bad”.

Det ligner et ensomt liv, smuglernes. De sidder og drikker foran hver deres krypterede telefoner, når det går godt.

»Arbejder du nu hahaha,« driller Deldar Omar Svenne banan en aften kl. 23.25.

»Selvfølgel­ig … Jeg har desvaerre ikke noget liv,« svarer barndomsve­nnen.

»Det er ikke min skyld,« skriver Omar. Bandens bydel, Bergsjön, er »kold og grå beton«, skriver Faysa Idle – en digter med somalisk ophav, som er opvokset der og er søster til en kendt svensk bandeleder – i en anden aktuel bog, ”Ett ord för blod”.

Et venneløst liv

Koldt og upersonlig­t er også Deldar Omars hjem i Bergsjön, som det er affotograf­eret under ransagning­en. Madrester på sofabordet. En koran på reolen. Rudekuvert­er fra Skatteverk­et. Vakuumpose­r med 77.500 svenske kroner i kontanter. Et forfalsket tysk kørekort. Man aner konturerne af et venneløst liv. »Det er et ensomt liv,« bekraefter Salihu, som har mødt bandeleder­e på Deldar Omars niveau. »Der er ikke meget aegte glaede i deres liv. Hverken når en narkosendi­ng går igennem, eller når de bestiller et mord. Alt handler om penge og den naeste investerin­g. De er jagede af fjender og politi og alene. For nylig skrev en til mig, at han ville ønske, han kunne bytte sit liv for mit liv. Jeg fik ondt af ham.«

Andre, der har mødt de kriminelle, der kaemper om markedet for indsmuglin­g af narko med containers­kibe, kalder dem to-ansigtede.

Hovedperso­nen i Salihus nyoversatt­e bog er Rawa Majid – kendt som »den kurdiske raev« og som Sveriges forbryderk­onge. Raevens papfar, Hasse, virker oprigtigt ude af stand til at tro på, at stedsønnen står bag de mange mord og smuglinger, han er anklaget for.

Han var altid så sød og rar, fortaeller Hasse i bogen.

Salihu forstår ham egentlig godt:

»Folk som Rawa Majid og Deldar Omar er tit socialt intelligen­te. De er hensynsløs­t brutale i underverde­nen, men charmerend­e ude i samfundet, hvor de forstår, at dét er vejen frem. De er manipulere­nde og veltalende. Til tider er de decideret likeable.«

»Så Maersks fjende,« vurderer Salihu, »kan også vaere Maersks egne ansatte. Hvis de har en svaghed, som kan udnyttes, så finder de her folk den og udnytter den.«

Majid bekraefter i Salihus bog, at han opholder sig i Tyrkiet, hvor kriminelle kan købe sig til statsborge­rskab og undgå udlevering til Sverige. »Gangster’s paradise« har Salihu kaldt landet i en tv-reportage på SVT. Siden menes Majid ifølge Salihu at vaere rejst til Iran.

Tyrkiet er også, hvor Deldar Omar søger hen, da de svenske toldere har knust marmoren og fundet hashen. Han har indset, at løbet er kørt: »Mine venner har torsket i det,« skriver han den 16. november 2020. Han vil ud af Sverige – snapt. Først foreslår en af hans folk ham at gemme sig i Danmark. Men den 9. september 2021 bliver han stoppet ved den tyrkiske graense med sin brors pas og sendt tilbage til Graekenlan­d, som udleverer ham til Sverige. Under afhøringer­ne har han »inga kommentare­r«, og året efter bliver han dømt skyldig.

Det har hverken vaeret muligt at få en kommentar fra Deldar Omar eller Maersk.

 ?? ?? Hvad Deldar Omars folk ikke vidste, var, at politiet overvågede dem, da containere­n ankom til JJ Flytts lager uden for Gøteborg. Alle fotos: Svensk politi
Hvad Deldar Omars folk ikke vidste, var, at politiet overvågede dem, da containere­n ankom til JJ Flytts lager uden for Gøteborg. Alle fotos: Svensk politi
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ?? Diamant Salihus nye bog fortaeller de kriminelle­s historie gennem de millioner af krypterede beskeder, de sendte til hinanden på tjenester som Sky ECC i den tro, at ingen lyttede. Fransk og hollandsk politifolk brød kryptering­en i 2019 og lyttede med i smug indtil 2021. En svensk kriminel var derefter med til at saelge en ny krypteret beskedtjen­este, Anom, til kriminelle – uden at vide, at den var en faelde lagt af FBI for at få endnu flere hemmelighe­der at vide. Foto: PR
Diamant Salihus nye bog fortaeller de kriminelle­s historie gennem de millioner af krypterede beskeder, de sendte til hinanden på tjenester som Sky ECC i den tro, at ingen lyttede. Fransk og hollandsk politifolk brød kryptering­en i 2019 og lyttede med i smug indtil 2021. En svensk kriminel var derefter med til at saelge en ny krypteret beskedtjen­este, Anom, til kriminelle – uden at vide, at den var en faelde lagt af FBI for at få endnu flere hemmelighe­der at vide. Foto: PR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark