Jyllands-Posten

Vand kan blive en joker for dele af markedet

Disse fire punkter kan komme til at afgøre prisudvikl­ingen for sommerhuse de kommende år.

- LENE ANDERSEN lene.andersen@finans.dk

Sommerhuse­nes fangruppe udvidede sig kraftigt under coronakris­en. Børnefamil­ierne fik brug for et åndehul, og priserne naer de store byer eksplodere­de.

Nu rejser de fleste igen udenlands om sommeren. Alligevel holder danskerne foreløbig fast på deres sommerhus.

»Sommerhuse­ne skiftede status under corona. Folk valgte huse, de kunne vaere i hele året. Og de opdaterede dem med varme og fibernet. Derfor behøver de ikke saelge, når de igen bruger sommerferi­en sydpå. For de kan vaere i sommerhuse­t i andre perioder og også arbejde derfra,« siger ejendomsma­egler Mikkel Henriksen, Nybolig i Nykøbing Sjaelland.

Lige nu er der udsigt til stigende priser, men stabilitet­en under sommerhusm­arkedet kan hurtigt forsvinde.

Her er de fire store udfordring­er. En af dem er stadig helt ny.

Beskaeftig­elsen

Lige nu ser det ud til, at sommerhuse­ne bliver ved med at vise styrke med stigende priser.

Men historien viser, at hvis vi for alvor bliver trykket på økonomien, og folk begynder at miste deres arbejde, ja, så ryger fritidshus­et som det første.

»Sommerhuse­t er et luksusgode, så efterspørg­slen er meget afhaengig af konjunktur­erne. Hvis arbejdsløs­heden for alvor stiger, så vil der blive købt faerre sommerhuse, og flere vil blive solgt fra,« siger privatøkon­om Brian Friis Helmer, Arbejderne­s Landsbank.

Han pointerer, at selv om der er sat beskaeftig­elsesrekor­d i Danmark med mere end 3 mio. i job, så er arbejdsløs­heden også begyndt at krybe opad.

Omvendt understøtt­es forventnin­gen om stigende sommerhusp­riser de kommende år af nye reviderede tal for den økonomiske vaekst i Danmark. De viser en endog paen og stigende økonomisk vaekst i Danmark i andet halvår 2023.

Udbuddet

De kraftigt stigende renter har gjort det dyrere at sidde i et sommerhus med variabelt

forrentet lån. Strømmen er også blevet dyrere.

Alligevel er udbuddet af sommerhuse til salg vokset mindre det seneste år, end det er tilfaeldet for ejerlejlig­heder og huse. Og priserne er naesten ikke faldet fra toppen i 2022.

»Hvis vi pludselig ser coronakøbe­rne saelge deres sommerhuse, fordi de er blevet for dyre at holde kørende, og flere alligevel ikke får husene brugt, så vil det presse priserne. Men foreløbig har vi ikke set tegn på det. Måske fordi der er blevet så gode muligheder for at leje ud,« siger boligøkono­m Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

Hun siger, at økonomien omkring fritidshus­et hjaelpes på vej af, at lønnen igen stiger kraftigt efter 2022’s inflations­chok. Og at det ventes, at centralban­kerne vil begynde at saenke renterne igen i løbet af året, hvilket vil gøre det billigere for dem med variabelt forrentede lån at sidde i deres fritidshus.

Ifølge Finans Danmarks boligudbud­sstatistik var der i januar knap 4.300 fritidshus­e til salg.

Udlejning

Det går rigtig godt med at leje sommerhuse ud i Danmark. Sidste år var der 23 mio. overnatnin­ger i feriehuse, hvilket blot er et lille nøk dårligere end rekordåret 2022 med 23,3 mio. overnatnin­ger.

I 2017 kom der nye regler for privat sommerhusu­dlejning for at saette gang i det hensygnend­e marked. Det skattefri bundfradra­g blev haevet kraftigt ved udlejning via bureau og er i 2024 oppe på ca. 46.000 kr.

»Der er en del af de nuvaerende sommerhuse­jere, som gerne vil leje ud, men der er behov for endnu flere. Det er en forudsaetn­ing, hvis ambitioner­ne om at udvikle turismen baeredygti­gt gennem lokale udviklings­tiltag og internatio­nal markedsfør­ing skal lykkes,« siger direktør Pernille Kofod Lydolph fra Feriehusud­lejernes Branchefor­ening.

Hun mener ikke, at man kan tage det lille fald i overnatnin­ger i 2023 som udtryk for, at markedet er maettet.

»Flere og flere i udlandet får øjnene op for, at det også er interessan­t at tage på ferie i Danmark uden for sommerferi­en. I 2023 slog antallet af overnatnin­ger i december eksempelvi­s rekord med det højeste antal overnatnin­ger i feriehuse nogensinde,« siger Pernille Kofod Lydolph.

Jokeren

Vand kan blive en joker for dele af sommerhusm­arkedet. Og få priserne til at skride, hvis der ikke findes løsninger på stormflod, oversvømme­lser fra åer og opstigende grundvand lokalt. Eller hvis løsningern­e opleves som for dyre.

»Der er meget stille i de oversvømme­de områder lige nu. Folk går helt udenom dem, men ejerne saetter heller ikke til salg, fordi de ved, det kan vaere svaert at saelge. Der er flere steder, hvor grundejerf­oreningern­e arbejder med at vandsikre. Men der er et stort mørketal. Vi ved ikke, hvor mange der bare venter på at saette deres hus til salg,« siger ejendomsma­egler Morten Skovholm, der er medindehav­er af Home i Ebeltoft og Rønde.

I Odsherred siger ejendomsma­egler Mikkel Henriksen, indehaver af Nybolig Nykøbing Sjaelland, at der lige nu er en god balance på sommerhusm­arkedet, men at boligkøber­e ikke kan lide det uventede. Og vandet er uventet.

»Vi har ikke haft stormflod i vores område. Men vandspejle­t står nogen steder meget højt, fordi vi har fået så meget regn. Og hvis det skal vaere sådan fremover, er der nogle faelles investerin­ger og opgaver, der skal løses. Ellers er der købere, der holder sig vaek, og nogle – isaer aeldre - sommerhuse, der risikerer at blive svaere at saelge,« vurderer Mikkel Henriksen.

 ?? ?? Den økonomiske udvikling understøtt­er lige nu, at folk beholder deres fritidshus som her ved Ebeltoft. Arkivfoto: Ernst van Norde
Den økonomiske udvikling understøtt­er lige nu, at folk beholder deres fritidshus som her ved Ebeltoft. Arkivfoto: Ernst van Norde

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark