Kunderne står i kø før åbningstid til bageriet David Breadhead, og ejeren har lige åbnet endnu et sted
David Breadhead har netop afleveret regnskab. Det går kun fremad. Ejeren har dog mest travlt med at starte nye projekter op.
»Tror du ikke godt, at det kunne blive til noget?« spørger David Milberg foran butikken, hvor der stadig haenger til leje-skilte i de store vinduespartier ud mod Nørre Allé i Aarhus. Han burde ellers efterhånden ikke have behov for at spørge til en ny idés holdbarhed.
Hans første succes, der har navn efter ham selv og hans fag – David Breadhead – går fremragende. Siden er kun flere succeser kommet til virksomhedsporteføljen.
Og når 27-årige David Milberg fortaeller om sit nye projekt, så maerker man, hvorfor han bliver ved med at starte nye ting.
Den passionerede aarhusianer med den altid sirligt placerede tophue og de løse cowboybukser forklarer entusiastisk, hvad der skal ske med det tomme lokale, hvor kun bardisken afslører projektet.
Han har dog også nogle økonomiske bagtanker med det nye projekt, Bodega 66.
De sorte tal på bundlinjen i David Breadheads netop offentliggjorte regnskab vidner om, at David Milberg har styr på, hvordan man får en virksomhed til at løbe rundt.
Det kun fire år gamle bageris nettoomsaetning var sidste år 7,8 mio. kr. og havde et overskud på naesten en halv million kroner. Og David forventer at fordoble overskuddet i 2024. Sådan ser det ud, når han kigger på tallene fra de første to måneder.
Med restauranten Osteria 98, der må afvise kunder hver dag, og en tøjvirksomhed ved siden af, så har David egentligt også nok projekter kørende uden nødvendigvis at have brug for en ny bar. Men han kan ikke lade vaere med at starte nyt.
»Jeg glemmer nogle gange, hvor godt det går. Jeg ser bare, at jeg står på tredje traedesten, og at der er 100 foran mig, hvor jeg kan udvikle,« siger David Milberg.
Bundlinjen afspejler sig også i den konstante strøm af mennesker på en tirsdag formiddag, der skal have deres surdejsbrød, brunsvigercroissant eller kardemommesnurre fra David Breadheads originale bagerbutik på J. M. Mørks Gade.
I det lille brødudsalg med tre siddepladser og omtrent samme antal ståpladser står en af David Milbergs ansatte bag disken og langer boller ud til kunder, mens David over telefonen prøver at fikse vaskemaskinen hos den anden bagerforretning på Ny Munkegade.
»Når jeg åbner kl. 07.15, så står der gerne minimum fem mennesker i kø og venter,« fortaeller brødsaelgeren i en kort pause, imens han venter på nye kunder.
Hjemmehyggeprojekt
Der er sket meget, siden David Milberg begyndte at leje sig ind for omkring 3.000 kr. Dengang bagte han selv brødet, og der var heller ingen Marius til at stå for salget.
I et Instagram-algoritme-trip hoppede David i 2019 med på surdejsbølgen. Det startede egentlig bare som et projekt om at lave laekre videoer med surdejsbrød, men endte med salg af det brød, han alligevel havde i overskud.
I sommeren 2020 gik salget fra køkkenet derhjemme så godt, at han lejede sig ind i J. M. Mørks Gade og startede sin første bagerforretning.
Det var planen, at han skulle lave en masse små projekter omkring brødbagning, men sådan gik det ikke.
»Drift rammer bare hårdt. Kunderne vil jo have deres brød. Hver dag. Jeg mødte halv seks for at gå i gang med at bage og så hjem kl. 17, når jeg var faerdig med at saelge,« siger han.
Som en lille påmindelse om, at det var hårdt arbejde at starte op, beskriver David Milberg en grøn tophue, han har derhjemme, som i dag naesten kan kravle, men dengang sjaeldent forlod hovedet selv i bagende hede med sved på panden ved siden af en ovn på 260 grader.
Selvom David startede virksomheden som et hobbyprojekt og en kaerlighed til surdej, så bliver det tydeligt i bageriet med den tilhørende cafe på Ny Munkegade, at det er ivaerksaettertrangen, der ikke rigtigt forlader ham.
»Han kan teorien langt bedre end mig, men jeg har nok mere føling med brødet for tiden,« fortaeller bageren i køkkenet, der er blevet bedt om at stoppe med at slå på dej, imens David Milberg viser rundt.
For cirka et år siden overgav David Milberg sig nemlig mere til at drive virksomheden og stoppede stort set med at have fingrene i surdejen.
»Jeg kommer nok til at hjaelpe med at daekke ind i sommerferien, men drømmen er, at jeg helt kan stoppe med at bage,« siger David Milberg.
Det er heller ikke brødbagningen, han kommenterer på i butikken. I stedet får personalet nogle bemaerkninger om, at de skal fjerne støv over lamperne, imens de er i gang med at kigge på vaskemaskinen, der stadig ikke virker.
»Hvis jeg stadig stod for den daglige produktion, så skulle jeg jo nå alt det andet med at udvikle, regnskaber og whatever bagefter. Det kan man godt gå død i,« siger David Milberg.
En fed hverdag
Det er dog gennemgående, at når han selv skal beskrive sin udvikling, så har han mest haft fokus på de små succeser på vejen og ikke så meget det at tjene en masse millioner.
»Jeg har aldrig haft et mål om at blive millionaer. Det kunne da vaere fedt, og det giver nogle friheder. Det vigtige for mig er nok bare at have en hverdag, der er fed – have muligheden for at åbne, nyde det, og når så det kører, så åbne noget nyt,« siger han.
Han har også en indaedt aversion mod det, han kalder Linkedin-krigere, der promoverer billedet af 80-timers arbejdsugen uden tid til et liv ved siden af.
Han har selv vaeret der, hvor han måtte
måle sit blodtryk hver dag for at sikre sig, at de mange timers arbejde om ugen ikke tog livet af ham.
»Det var sjovt i starten, men nogle gange vågnede jeg om vinteren og taenkte, hvorfor gør jeg det her? Men når så folk stod i kø til de naeste brød, der kom ud af ovnen, så var det bare en vildt fed følelse,« siger David Milberg.
Han stikker lige hovedet ind ad døren og giver nogle meldinger om levering af mel til bagerne, inden turen går videre til hans nyeste succeshistorie, Osteria 98.
David Milberg står grinende i lyden af den ringende alarm, imens folk går gloende forbi.
Med tatoveringer op og ned ad begge arme kunne man måske også antage, at han var indbrudstyv fremfor ejeren af den italienske restaurant med de billige retter.
»Det har virkelig overrasket mig, hvor godt det er gået. Det rammer mig meget.
Når jeg selv spiser herinde og kan høre gaesterne på bordene ved siden af snakke om, hvor godt det er, så kan jeg godt føle mig stolt,« siger David Milberg, efter han har fået ringet til alarmselskabet.
Stedet har vaeret så populaert, at der ofte er kø, når det åbner. Det må også afvise en del kunder i løbet af aftenen.
»Det er jo irriterende, at vi må sende kunderne hen til de andre gode restauranter i Aarhus, når vi selv er proppet,« siger han.
Derfor er tanken også med den nye bar, der ligger et par huse laengere nede ad vejen, at Osteria 98 kan sende kunder derhen og vente på, at der bliver et bord ledigt.
Og sådan er det hele tiden med David Milberg.
På den ene side snakker han om at have det sjovt med det, man laver, vaere jordnaer og skabe et godt miljø. På den anden side lyder han som den reneste bundlinjekriger, når han beskriver de økonomiske muligheder i hans nye bar eller siger nej til et investeringstilbud fra Dubai, som han ikke kan se de rentable perspektiver i.
Det var sjovt i starten, men nogle gange vågnede jeg om vinteren og taenkte, hvorfor gør jeg det her? DAVID MILBERG, INDEHAVER AF DAVID BREADHEAD