Prispresset aftager i Europa
Inflationen har fortsat pil nedad i eurozonen. Men det går ikke helt så hurtigt som ventet.
Presset på europaeernes pengepunge fortsaetter med at aftage. Men det går fortsat langsommere end ventet. Det viser det første estimat for inflationen i eurozonen i februar fra det europaeiske statistikkontor, Eurostat.
Inflationen endte ifølge den første opgørelse på 2,6 pct. målt på årsbasis i årets andet måned mod 2,8 pct. i januar. Dermed har inflationen fortsat kurs mod Den Europaeiske Centralbanks (ECB) målsaetning om en inflation på 2 pct.
»Lavere inflation har vaeret reglen og ikke undtagelsen gennem det seneste gode års tid,« konstaterer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Begyndte at vende i 2021
Inflationen i eurozonen begyndte for alvor at pege opad i anden halvdel af 2021, og den nåede at toppe på mere end 10 pct. i efteråret. Siden har den overordnede retning vaeret nedad.
Dykker man et spadestik laengere ned i dagens tal fra
Eurostat og ser på den såkaldte kerneinflation, peger pilen også i den rigtige retning her.
Kerneinflationen – et udtryk, som daekker over prisudviklingen fratrukket energiog fødevarepriser – aftog nemlig fra 3,3 pct. målt på årsbasis til 3,1 pct.
»Dagens inflationstal bekraefter grundlaeggende historien om, at inflationspresset i euroområdet fortsat falder i et adstadigt og kontrolleret tempo,« konstaterer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.
Hvis man skal finde håret i suppen, så er det, at prispresset ikke aftager i et langsommere tempo end ventet. På forhånd var det således ventet, at inflationen ville lande på 2,5 pct. i februar, mens forventningen til kerneinflationen lød på 2,9 pct.
»Vi havde håbet på lidt større fald i inflationen, men retningen er heldigvis rigtig,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
Prispres på den høje side
I Danske Bank påpeger man dog, at prispresset i euroland igen er til den høje side. I den forbindelse fremhaever man, at faldet i kerneinflationen skyldes såkaldte basiseffekter, hvor markante prisstigninger fra begyndelsen af 2023 nu er røget ud af ligningen.
»Hvis man zoomer ind på prisstigningen den seneste måned, så er den for stor, og den flugter mere med 3 end med 2 pct. inflation. Hvis vi laegger det sammen med januartallene, som også var til den høje side, så indikerer det, at vejen mod de 2 pct. inflation har ramt nogle bump,« skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.
Én af grundene til, at der er et stort fokus på udviklingen i inflationen, er, at det har afgørende betydning for den pengepolitik, som ECB fører. Og dagens tal taler ikke for, at der kommer en rentenedsaettelse i forbindelse med det pengepolitiske møde i centralbanken i Frankfurt i den kommende uge, lyder vurderingen fra flere sider.
»Argumenterne for at saette renten ned svinder lidt ind og hviler efterhånden primaert på formodningen om, at den stramme pengepolitik virker med stor forsinkelse. Vi forventer da heller ikke, at ECB er faerdig med at bokse med for høj inflation endnu,« lyder det videre fra Bjørn Tangaa Sillemann.