Seebach vs. Seebach – en millionsaellert

SYNG MIG EN SKILSMISSE

Ugens største afsløring var det forfaerdelige økonomiske tab, Nicolai Seebach åbenbart har lidt efter bruddet med broren, popstjernen Rasmus Seebach. De ejer ikke laengere deres faelles firma sammen, efter at popstjernen Rasmus Seebach måske mente, at han vist godt selv kunne køre den forretning. Ifølge alle velorienterede ugeblade er det forfaerdeligt synd for Nicolai. Men for det første kan de to brødre vel i hvert fald for en tid fordoble indtjeningen ved at skrive sange om bruddet, fulgt op af sange om, hvor de fortryder bruddet, for derefter at lave ballader om, hvordan de fandt sammen igen. Og så skal Nicolai trøste sig med, at han dog stadig sidder tilbage med nogle millioner, mens vi andre typisk går fra familiefejden i en eventyrlig stor kaefert, blottet for vaerdighed og med en mørk perleraekke af blå rødvinstaender, mens vi nynner »Må man zta’ hunden med zsig ind i himlennnnn .... «

NIC TALER UD

»Jeg har ingen kontakt til ham og vil heller ikke have det igen,« siger Nicolai Seebach i et åbenhjertigt interview, der desvaerre ikke var laengere.

NETTET STRAMMES OM VESTERGAARD

Mens alverdens milliardaerer køber aflad ved at forpligte sig til at give halvdelen af deres formue på at bekaempe fattigdom og f.eks. malaria, har den danske Vestergaard-familie valgt en anden tilgang. Ifølge diverse organisationer har familiens virksomhed for at spare penge for 10 år siden i al hemmelighed aendret den kemiske behandling af sine myggenet. De afskraekker betydeligt faerre myg, og dermed er de nye net en vaesentlig del af forklaringen på, at Papua Ny Guinea har mistet kontrollen over den dødelige malaria. Til held for Danmarks ry og rygte har Vestergaard vaeret så flink at registrere sig i det skattevenlige Schweiz, så Vestergaard i den afslørende artikel i Bloomberg er omtalt som et schweizisk selskab. Det skal de dog have tak for.

ER DER NAERING I VANOPSLAGH?

En af ugens største historier var, at chipsproducenten Kims har brugt influencere til at lancere en konkurrence om landets bedste chips. Det er problematisk, fordi lige praecis de pågaeldende influencere har mange børn blandt følgerne, og man må ikke direkte gå efter børn i reklamer for slik og fede sager, siger loven. Men er der nogen oplysninger og anbefalinger o-v-e-r-h-o-v-e-d-e-t fra en influencer, der bør vaere tilladt for børn? Og hvis børnene er gamle nok til f.eks. at følge Vanopslagh på Tiktok og stemme på ham som statsminister og begynde at samle på hans valgplakater, er de vel også gamle nok til at spise en fransk kartoffel?

FART I FODBOLDSTØVLEN

Fodboldfaenomenet Erling Haaland har købt en bil til 23,5 mio. kr. Det er svaert at forestille sig, hvad det er for en køreglaede, der kan vaere 23,4 mio. kr. mere vaerd end en Toyota Aygo. Men det behøver man ikke bekymre sig om, for den pågaeldende Mercedes er laenge vaek fra lyskrydset, inden en anden får spaendt sikkerhedsselen. Haaland har splejset om bilen med millionaerkollegaen Ole Ertvang, for så kan de jo også deles om udgifterne til at få skiftet til vinterdaek, nye viskerblade og den slags. Og så kan Erling også laegge lidt til side, så han selv kan købe rettighederne til en realityserie, når han har kvajet sig lige så meget som Niklas Bendtner og også selv kan betale for skindhuerne lavet af ekstremt truede dyrearter.

MUSKS HUSKEKAGER

Elon Musk overraskede en stor del af verden ved at gøre noget (naesten) ganske uselvisk. Tesla havde bestilt 4.000 minitaerter hos en indledningsvis utrolig glad bager i San Jose. Hele ordrebogen blev ryddet for at gøre plads til bestillingen, og paller af råvarer blev købt ind. Men så gad Tesla alligevel ikke købe kagerne og aflyste ordren. Bageren var ved at gå nedenom og hjem og blev kun reddet af almindelige borgere, der strømmede til butikken og købte kager for at rydde op efter den skruppelløse bilproducent. Men så sadlede Tesla-ejeren, Elon Musk, sin hvide hest og kastede en check på 2.000 dollars ned over bageren for at betale for råvarerne – og kun dem. Og på den måde endte det hele godt: Bageren tjente mange penge, Elon Musk fremstod momentant menneskelig, men i sidste ende fremstår han og Tesla stadig så arrogante, at det er stadig er okay at foragte ham og hans virksomhed for os, der ikke har råd til deres fine biler.

MCKINSEY MCKINA

Konsulentgiganten McKinsey ser ud til snart at få brug for noget konsulenthjaelp. McKinsey blev kritiseret af amerikanske politikere, som mente, at konsulentkaempen har arbejdet for meget for den kinesiske regering. McKinsey benaegtede, men så skete der hverken vaerre eller bedre det, at der dukkede en gammel McKinsey-hjemmeside op, hvor de selv blaerer sig med, hvor meget de har rådgivet den kinesiske regering. Det var bl.a. råd, der modarbejdede Kinas samarbejde med USA. Nu vil amerikanske politikere have kassen smaekket i for flere offentlige opgaver til McKinsey, og det kan man måske godt forstå. Det skulle heller ikke vaere nødvendigt at hyre McKinsey til at modarbejde USA-Kina-relationer, når nu Trump er lige på trapperne til Det Hvide Hus.

FØLER DE DEM HELDIG?

En unik investeringsmulighed for den helt risikovillige investor dukkede op i ugens løb: selskabet Nurds, »the best is yet to come«, som der står på hjemmesiden. Det må man i hvert fald håbe for stifteren Armin Kavousi, der braendte ned sammen med selskabet Meew, der ellers skulle på børsen og alting i 2023. Men investorerne pilede vaek, da det viste sig, at manden selv bl.a. havde løjet om sit eget cv, og siden har kurator i konkursboet Meew delt finansielle kindheste ud til den tidligere ledelse, som han mener måske fortjener en egentlig konkurskarantaene. Hvad der sker med Nurds, hvis karantaenen bliver virkelighed, er usikkert, men det er ikke sikkert, det kun kan blive bedre, men »we probably ain’t seen nothing yet«.

VOLDSOM VISION

»Vi har planer om at lave et godt og stort selskab ved at gå teknologivejen. Vi skal tjene en hulens masse penge,« fortaeller Ali Pedram, en af Armin Kavousis nye makkere i Nurds.