Coronapandemien har skabt praecedens for at kunne afvise sygdomsramte krydstogtskibe
Det var falsk alarm, da Mauritius i sidste uge afviste passagerer at gå i land af frygt for, at de bragte kolera med sig, men det fortaeller meget om krydstogtsindustrien anno 2024.
Flere internationale medier heriblandt Reuters har i denne uge kunnet fortaelle, hvordan Norwegian Cruise Lines krydstogtsskib ”Norwegian Dawn” har vaeret i karantaene udenfor Mauritius’ kyst. Landets kystvagt ville ikke lade det laegge til kaj af frygt for, at det skulle vaere kolera, der gjorde, at mindst 15 passagerer på skibet havde et maveonde. Havde testen vist, at det var kolera, kunne de 2.000 passagerer, der i alt var ombord på krydstogtsskibet, have spredt sig udover østaten og alle vaeret potentielle smittekilder.
Heldigvis viste det sig, at der var falsk alarm og at de 15 syge passagerer blot havde et maveonde. CBS News beskriver i sin daekning af historien, hvordan flere lande i det sydlige Afrika har oplevet voldsomme koleraudbrud det seneste år, hvilket med al sandsynlighed er det, der har skraemt Mauritius’ myndigheder så meget, at de har sat 3.000 mennesker i flydende karantaene.
Dertil har FN rapporteret, hvordan epidemien i det sydlige Afrika, har draebt 3.000 mennesker sidste år og Daniela Garone, international medicinsk koordinator i Laeger uden Graenser, fortaeller i et interview – kort før krydstogtsskibet kommer i karantaene – at maengden af sygdomstilfaelde steg med 40 pct. fra 2022 til 2023, mens antallet af døde steg med 80 pct.
Coronakrisen som prisme
Myndighederne i Mauritius’ handlinger, kommer ikke ud af det blå, men er blot det seneste led i en lang raekke af haendelser. I oktober blev rederiet Carnival Cruises dømt ved en australsk domstol for at have handlet uagtsomt, da der udbrød corona på et af deres krydstogtsskibe i marts 2020.
Vice interviewede i maj 2020 en medarbejder på et krydstogtsskib, der kunne fortaelle skraekhistorier. Da rederierne opdagede, hvor effektivt virussen kunne sprede sig på andre krydstogtsskibe, ønskede de at afbryde krydstogtet.
Selvom ingen var syge på de pågaeldende skibe, naegtede 10 lande at tage imod passagererne, så de kunne komme hjem på anden vis. I ugevis sejlede krydstogtskibe rundt på må og få. The Guardian undersøgte i april samme år, at der var over 100.000 medarbejdere på rederierne, der ikke kunne komme i land.
At krydstogtindustrien har fået et dårligt ry efter corona, undrer ikke turismeforsker Carina Ren fra Aalborg Universitet.
»Krydstogt som faenomen er kontroversielt. Der er mange skarpe meninger hos både borgere og politikere. Coronakrisen var en prisme, der viste, netop hvor kontroversielt det er. Efter pandemien taenkte jeg, at ingen laengere har lyst til det,« siger Carina Ren og fortsaetter:
»Ikke desto mindre er der bare stadig mange, der elsker det og føler sig ekstremt trygge, fordi man fra selskabernes side har arbejdet med at styrke følelsen af, at man er i en tryg boble. Mange vil gerne det her hedonistiske, vaek-fradet-hele. De sikkerhedsmaessige foranstaltninger er ikke noget, man overvejer,« siger Carina Ren.
Krydstogtskibene kan anskues på forskellige måder, der udstiller et paradoks, mener turismeforskeren.
»Krydstogtskibene er en slags vraggods fra coronakrisen, hvor man fik praecedens for, at man kan afvise skibene, der i nogle tilfaelde var flydende ligkister på vand. Men omvendt er krydstogtskibene også steder,hvor man kan komme vaek fra alt og beskytte sig fra verdens geopolitik og sociale forhold.«