Fremtidens energi kraever radikal omstilling
Klimaforandringerne er en akut udfordring, og her er de otte områder, vi bør fokusere på for at omstille Danmark på energiområdet.
I en verden, hvor klimaforandringerne ikke laengere er et fjernt problem, men en akut udfordring, er det klart, at vi står ved en korsvej i vores energiforbrug og produktion. Denne transformation indebaerer, at vi afvikler vores afhaengighed af fossile braendstoffer, samtidig med at vi sikrer en stabil, økonomisk tilgaengelig og miljøvenlig energiforsyning.
For at nå dette mål er der i hvert fald otte afgørende fokusområder, danske virksomheder, politikere og privatpersoner må fokusere på for at fremme fremtidens energi.
Vedvarende energi: Hjørnestenen i omstillingen er en massiv investering i vedvarende energikilder som sol, vind og vandkraft. Teknologierne er afgørende for at mindske CO2-udslippet og opnå energiuafhaengighed, men deres fulde potentiale kan kun realiseres ved at overvinde udfordringerne med lagring af overskydende energi, til når det ikke blaeser, og solen ikke skinner.
Innovation i energilagringsteknologi: For at gøre vedvarende energikilder mere pålidelige er det derfor nødvendigt at investere i energilagringsteknologier, såsom avancerede batterier og grønne brint-/hydrogensystemer samt carbon capture and storage, da det kan sikre en stabil og pålidelig energiforsyning fra de vedvarende kilder.
Implementering af smart grids: Smarte elnet, der bruger digital teknologi til at monitorere og styre energiflow, er afgørende for at øge effektiviteten i energisystemet. De tillader integration af flere vedvarende energikilder, forbedrer fejlfinding og vedligeholdelse og muliggør dynamisk prissaetning, som kan motivere forbrugerne til at bruge energi i lavbelastningsperioder.
Regeringer bør tilbyde finansiel støtte til start-ups og virksomheder, der udvikler innovative grønne teknologier. Annabeth Aagaard, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet
Støtte til energieffektivisering: Regeringer og virksomheder bør tilbyde incitamenter for at forbedre energieffektiviteten i bygninger, industri og transportsektoren. Det kan omfatte skattelettelser for virksomheder, der implementerer energieffektive processer, eller tilskud til husejere, der opgraderer deres hjem til at vaere mere energieffektive.
Fremme grøn transport: Vi bliver nødt til at elektrificere transportsektoren ved at investere yderligere i elbilinfrastruktur, såsom opladningsstationer, og støtte udviklingen af elektriske offentlige transportsystemer.
Økonomisk støtte til grønne teknologier: Regeringer bør tilbyde finansiel støtte til start-ups og virksomheder, der udvikler innovative grønne teknologier. Det kan vaere i form af tilskud, lån med lav rente eller garantier for at mindske risikoen for investorer.
Globalt samarbejde og teknologioverførsel: Klimaforandringer kender ingen graenser, og det gør løsningerne heller ikke. Rigere lande bør arbejde sammen med udviklingslande gennem teknologioverførsel og finansiel støtte for at sikre, at alle nationer kan bidrage til og drage fordel af den grønne omstilling.
Uddannelse og oplysning: Oplysning om baeredygtighed og energieffektivitet bør integreres bedre i uddannelsessystemer for at fremme en kultur af baeredygtighed fra en ung alder. AEndring af forbrugeradfaerd til fordel for mere baeredygtige valg er kritisk for at reducere energiforbruget på laengere sigt.
Endelig er det vigtigt at huske på, at klimaforandringer er globale udfordringer, der kraever globalt samarbejde. Kun gennem et taet samarbejde mellem nationer, industrier og samfund kan vi nå Paris-aftalen og vores mål om en baeredygtig energifremtid.
Annabeth Aagaard er professor (ph.d., cand.merc.) på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i baeredygtig og digital forretningsudvikling, innovation og transformation. Hun har over 20 års erfaring som strategisk rådgiver for danske virksomheder og bestyrelser.