Forsyningsselskab satser stort på toiletvand som varmekilde
De københavnske hjem skal i fremtiden opvarmes på mere klimavenlig manér, så nu får spildevand og havvand en helt ny betydning.
Man skal ikke laengere tilbage end 2020, før Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, braendte store maengder kul af på Amagervaerket for at forsyne de københavnske hjem med fjernvarme. Sidenhen er kullet blevet udskiftet med mere baeredygtig biomasse, men nu har selskabet valgt at kigge i en endnu mere CO2-neutral retning.
Hofor har med en investering på 3 mia. kr. nemlig satset på 10 nye kollektive elvarmepumper, som skal spredes over København frem til 2033. Det betyder, at fremover vil de københavnske hjem i højere grad blive opvarmet ved hjaelp af havvand og spildevand. Ganske vist har hverken havvand eller spildevand som udgangspunkt høj nok temperatur til at blive sendt direkte ud til forbrugerne som opvarmning.
Men Hofor vil udnytte, at spildevand eksempelvis allerede er omkring stuetemperatur efter at have vaeret brugt til alt fra opvask til toiletbesøg i hjemmet. Den overskudsvarme vil Hofor nu udnytte med de nye eldrevne varmepumper, som kan udvinde varmen derfra og sende det ud i fjernvarmenettet. Og så kommer de eldrevne varmepumper ovenikøbet til at producere varmen ved hjaelp af grøn strøm fra vindmøller.
»Vi vil gerne elektrificere fjernvarmen og bruge noget af den grønne strøm, der bliver produceret. Og så er det en billig måde at producere varme på, som også betyder, at vi på sigt kan fortraenge fossile braendsler og baeredygtig biomasse,« fortaeller direktør for Energi i Hofor, Gorm Elikofer, om den nye milliardsatsning.
Han oplyser, at der dog ingen endelig dato er for, hvornår de nye varmepumper erstatter biomasse og fossile braendsler helt. Det vil nemlig ske langsomt, i takt med at flere af de nye varmepumper bliver sat i funktion.
Ikke uden udfordringer
Ifølge Peter Sorknaes, lektor i energiplanlaegning ved Institut for Baeredygtighed og Planlaegning på Aalborg Universitet, kommer Hofors nye satsning kort sagt til at betyde, at man går vaek fra at have meget store enheder som varmeproduktionsanlaeg – som man i dag kender det fra eksempelvis Amagervaerket. I stedet spredes flere anlaeg over byen og distribuerer dermed varmen via mindre enheder.
»Det er meget lig den udvikling, vi har set inden for elsektoren,« siger han og understreger, at det giver god mening at bruge el til opvarmning:
»Fordelen er, at man får rigtig meget varme ud i forhold til maengden af el, man putter ind, fordi man hiver energien ud fra omgivelserne,« siger han.
Men af den grund er det vigtigt først at identificere, hvor i omgivelserne energien kan traekkes ud, og hvor meget der er mulighed for at bruge, understreger han.
»Den store udfordring er at finde varmekilder nok at hive energien ud fra, for man har brug for meget store energimaengder. Det kan vaere med til at begraense, hvor varmepumperne kan placeres, og hvor meget varmepumperne i sidste ende kan bruges,« lyder det fra eksperten.
Ved at gå vaek fra afbraending af biomasse og over til de nye eldrevne varmepumper, er det pludselig lavere temperaturer, der sendes til forbrugerne. Og det kan give en anden udfordring, understreger lektoren.
»Hvis man skal udnytte de her varmepumper meget effektivt, har man brug for, at den temperatur, der sendes ud, er meget lav. Udfordringen i det københavnske system er, at det er et ret stort system, som har flere bygninger, der ikke er klar til opvarmning med lave temperaturer. Det kan derfor stille krav til renovering flere steder,« siger Peter Sorknaes, som også fortaeller, at det er afgørende, at Hofor derudover sikrer, at elnettet i København er gearet til opgaven.
Satser størst på spildevand
Direktør Gorm Elikofer er også godt klar over, at der er udfordringer forbundet med satsningen. Han er dog altovervejende fortrøstningsfuld, for ifølge ham tyder meget på, at teknologien nu er blevet moden nok.
»Vi er nu på et udviklingsstadie, hvor vi er trygge ved, at det virker rent teknisk. En udfordring er, at vi er afhaengige af nogle fysiske steder, hvor pumperne kan placeres. Men der kan vi
i et vist omfang bruge vores egne lokationer,« lyder det fra direktøren.
Han tilføjer, at der dog er en anden udfordring, som selskabet ikke kan løse alene:
»Vi har brug for meget strøm for at kunne omdanne det til varme, og det kraever, at aktører i elsektoren bidrager med en udbygning af elnettet.«
Til gengaeld ser det ikke ud til, at det bliver et problem for Hofor at finde varmekilder. De seneste par år har der stået en demonstrationspumpe i Sydhavn, som efter nogle opstartsproblemer har givet positive resultater den seneste tid. Demonstrationspumpen har givet erfaring med at bruge overskudsvarmen fra både havvand og spildevand fra de københavnske hjem, og selskabet har nu valgt at satse størst på spildevand, afslører direktøren.
»Tang og alger har givet pumpen problemer med indtaget af havvand. Det kan godt løses, men vi satser mest på spildevand. Det har den store fordel, at vandet allerede er blevet varmet op til omkring stuetemperatur i boligerne, så der er en masse god overskudsvarme i spildevand,« siger han.
Milliardinvesteringen og de nye planer for opvarmning via varmepumper kommer imidlertid ikke til at betyde, at københavnerne skal have flere penge op af lommen, understreger direktøren.
»Alle prognoser indikerer, at den nye løsning er en billigere måde at producere varme på.«
Inden for kort tid vil Hofor raekke ud til boligejere i København for at sørge for, at deres boliger kan opvarmes ved den lavere temperatur, som de nye varmepumper kommer til at sende ud. For nogle af dem vil det dog kraeve en ekstra indsats, som Peter Sorknaes også forudser.
»Der vil vaere nogle boliger, der skal renoveres. Det største behov vil typisk vaere i ejendomme, hvor varmeanlaegget er meget gammelt,« svarer Gorm Elikofer.
Vi satser mest på spildevand. Det har den store fordel, at vandet allerede er blevet varmet op til omkring stuetemperatur i boligerne. Gorm Elikofer, direktør for energi i Hofor