»Når der er billig varme i radiatoren, er det, som om støjen forsvinder«

Under energikrisen skete der noget usaedvanligt med fjernvarmeregningen i Hvide Sande, hvis saeregne fjernvarmemodel nu vaekker inspiration i branchen. Ekspert kalder det »et lyspunkt« og opfordrer kraftig til, at flere begynder at taenke i samme baner. D

Det gav ingen mening. Beliggende på landtangen ud for Ringkøbing Fjord er den lille fiskerby Hvide Sande ét af de første ofre for Vesterhavets bidske blaest. Sådan var det også i vinteren i 2016, der var ligesom så mange andre før den. Naermest uafbrudt blaest.

Den pågående og konstante vind hvirvlede sand og havskum rundt i luften i og omkring den vestjyske by, men de tre 150 meter høje vindmøller på strandbredden lod sig ikke påvirke af vejrets luner. Vingerne rørte sig ikke ud af flaekken. Årsagen?

Priserne på elmarkedet var så lave, at det ikke kunne betale sig at producere strøm med vindmøllerne.

Imens strømmede naturgassen ind i det lokale fjernvarmeanlaeg på den anden side af klitterne, så byens stuer kunne holdes varme.

Det syntes den davaerende bestyrelsesformand i Hvide Sande Fjernvarme var meningsløst, så han tog en beslutning, der senere skulle vise sig at komme de lokales pengepung til gode.

»Det er jo lidt en succeshistorie, det her,« siger Morten Rauhe, der er driftsleder ved Hvide Sande Fjernvarme i dag, på beskedent vestjysk.

I 2016 købte Hvide Sande Fjernvarme de tre vindmøller på strandbredden og koblede dem til varmeproduktionen. Dermed var vaerket ikke laengere afhaengigt af naturgas udefra og samtidig kunne al den vindenergi, der gik tabt på grund af situationen på elmarkedet, bruges til noget nyttigt.

»Vi valgte at omstille os, og det har også kostet forbrugerne noget. Men på den lange bane har det givet en masse igen,« siger Morten Rauhe.

Saelger overskydende strøm

Fjernvarmeselskabet fik trukket et kabel fra vindmøllerne direkte til fjernvarmeselskabet. Og det var dyrt. Efterfølgende steg de lokales gennemsnitlige fjernvarmeregning fra ca. 9.000 kr. i 2016 til ca. 12.000 kr. i 2017. Her lå prislejet så roligt og stabilt i fem år frem til 2022. Indtil der pludselig skete noget usaedvanligt.

For mens tusindvis af danskere kaempede med prispresset fra energikrisen, faldt prisen for opvarmningen af et standardhus i Hvide Sande til kun 1.810 kr. De sidste to rater af fjernvarmeregningen behøvede fjernvarmeselskabets kunder slet ikke at betale.

Til sammenligning lød den gennemsnitlige årlige fjernvarmepris for opvarmning af et standardhus i august 2022 på 13.547 kr., ifølge tal fra

Forsyningstilsynet. Årsagen til den lave pris i den vestjyske by; at priserne på elmarkedet i 2022 var tårnhøje.

Det kan lyde paradoksalt, men forklaringen er som følger: Hvide Sandes fjernvarmeselskab saelger nemlig den overskydende strøm, deres vindmøller genererer, til det kollektive elnet. Og siden at danske fjernvarmeselskaber er underlagt det såkaldte ”hvile-i-sig-selv-princip”, må de ikke generere hverken under- eller overskud. Al profit skal altså gå til fjernvarmekunderne selv i form af lave varmepriser.

Det er siden da kun kommet de lokale i Hvide Sande til gode, hvor der er masser af overskydende vindmøllestrøm.

På et normalt år producerer de tre vindmøller tilsammen 42.000 megawatttimer. Men fjernvarmeanlaegget forbruger kun mellem 16.000-18.000 megawatttimer, forklarer Morten Rauhe.

»Det betyder, at vi kan holde prisen så lav. Fjernvarmen har den fordel, at man kan kumulere varmen i tanke, og så tager vi strømmen, når den er billig, og saelger den, når den er dyr,« siger han.

Prisstigninger i resten af landet

I 2023 steg fjernvarmeregningen i Hvide Sande til lidt under 4.000 kr. for et standardhus, mens prisen i 2024 forventes at ligge på omkring 6.000 kr. Det er dog stadig markant under den gennemsnitlige pris for fjernvarme i resten af landet.

Ifølge en prisanalyse lavet af Dansk Fjernvarme lød den gennemsnitlige fjernvarmepris for et standardhus i januar 2023 på ca. 15.300 kr., hvilket var 18 pct. højere end i 2022.

Landet over har fjernvarmeselskaber i de seneste år da også måttet sende varsler ud om prisstigninger, og så sent som i januar har fjernvarmeselskaber i både Aarhus og på Fyn meldt prisstigninger ud.

»Vi er kollegaer på tvaers af fjernvarmeselskaber, ikke konkurrenter. Selvfølgelig har jeg ondt af mine kollegaer, der står i en traels situation,« siger Morten Rauhe og fortaeller, at kollegaer har fortalt om at blive råbt ad og skaeldt ud på generalforsamlinger.

Situationen er dog en helt anden i Hvide

Sande, der i dag kun bruger 10 pct. naturgas i den årlige produktion, og hvor de høje elpriser kommer lokalbefolkningen til gode frem for at tynge dem.

Ifølge Morten Rauhe har der da heller aldrig vaeret utilfredshed med vindmøllerne – modsat mange andre steder i landet – fordi de har en lokal forankring.

Det var en lokal erhvervsfond, der ejede vindmøllerne, da Hvide Sande Fjernvarme købte dem. Og købet var med til at finansiere en udvidelse af havnen, som kom det lokale erhvervsliv til gode. Med koblingen til fjernvarmen er opbakningen kun blevet større, forklarer han og peger på, at fjernvarmeselskabet − og dermed vindmøllerne − er ejet af forbrugerne selv.

»96 pct. af indbyggerne i Hvide Sande er koblet til fjernvarmen. Det kan godt vaere, de blokerer en smule for udsigten og udsender noget lavfrekvent støj, men når der er billig varme i radiatoren, er det, som om støjen forsvinder.«

Men Hvide Sande er et unikt tilfaelde, påpeger han og er derfor forbeholden over for, om modellen kan implementeres i større byer eller regioner.

Den idé er der imidlertid andre, der er mere lune på det.

Vi valgte at omstille os, og det har også kostet forbrugerne noget. Men på den lange bane har det givet en masse igen. Morten Rauhe, driftsleder ved Hvide Sande Fjernvarme

Et lyspunkt i energidebatten

Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlaegning ved Aalborg Universitet, burde flere fjernvarmeselskaber landet over nemlig følge Hvide Sandes eksempel.

»En case som Hvide Sande er et lyspunkt i forhold til energifaellesskaber og den debat, der har hersket på varmeområdet i Danmark gennem de sidste fire-fem årtier,« siger han og tilføjer:

»Det lykkedes her at skabe opbakning til vindmøllerne, fordi det er faelleseje, og det kommer hele byen til gode i form af lave fjernvarmepriser. Pengene hives ikke ud til andre formål i modsaetning til elsektoren.«

Banen for, at andre fjernvarmeselskaber skal kunne indføre lignende modeller, er da også allerede kridtet op. I 2023 vedtog Folketinget en raekke aendringer

i elforsyningsloven, der gør det nemmere for fjernvarmeselskaber at etablere egen varmeproduktion gennem såkaldte direkte linjer − strømkabler − til eksempelvis vindmøller.

»Jeg vil kraftigt opfordre til, at flere fjernvarmevaerker begynder at taenke i at sikre lave fjernvarmepriser ved at lave direkte linjer til vindmølleproduktion,« siger Brian Vad Mathiesen.

Tror du, at vi med lovaendringen nu kommer til at se flere eksempler som Hvide Sande?

»Ja, helt sikkert. Vi kan også se, at der bliver investeret voldsomt i store varmepumper, og der er ikke langt fra, at man investerer i varmepumper til, at man også investerer i vind,« siger han og påpeger, at det dog »afhaenger af lokale for

Driftsleder på Hvide Sande Fjernvarme, Morten Rauhe, er født og opvokset i den lille fiskerby. Foto: Astrid Dalum