»Man kommer ikke langt for et engangsbeløb på 1,5 mio.«
Udviklere og ivaerksaettere indenfor bølgeenergianlaeg kaemper for en plads i energibranchen, hvor vind og sol er kvantespring foran. En forsker mener, at flere økonomiske midler ville have gjort en betydelig forskel.
Rundt omkring i det danske landskab troner efterhånden adskillige vindmøller op over eng, skov og strand. Fra marken til kyster roterer vingerne på livet løs for at omdanne vind til strøm. Over det seneste årti har også solpanelerne gjort sit indtog i landskabet og på et hav af husstande – der er mange flere nye solcelleparker på vej.
Men mens de to energiteknologier har gjort sig til på lands, er en anden sakket bagud til havs.
For med en kystlinje på mere end 8.750 kilometer virkede det ellers oplagt med bølgeenergi i Danmark.
Men trods adskillige ihaerdige forsøg fylder teknologien i dag ganske lidt i vores samlede energiproduktion – og i vores planer for fremtiden.
For selv hvis man plastrede hele vejen fra Vadehavet og op til Skagen til med bølgeenergimaskiner, er der langt op til at kunne konkurrere med vind, fortaeller Erik Damgaard Christensen, der er professor og sektionsleder på Det Tekniske Universitets Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi, hvor han blandt andet beskaeftiger sig med kystlinjeudvikling og bølgebelastning.
»Vestkysten i Nordsøen er det eneste sted, hvor man kunne forestille sig at placere dem.
Alle andre steder er bølgerne for små. Men selv med maskiner op langs hele kysten vil man kun kunne producere omkring 5-8 pct. af Danmarks samlede elforbrug og blot 1-2 pct. af det totale energiforbrug,« lyder det fra ham.
En andel, som han ikke kalder »ubetydelig« isoleret set. Men i det store regnestykke giver det alligevel ikke mening at satse stort på teknologien, mener han.
»Til sammenligning får vi med alene vind og sol daekket naesten 70 pct. af elforbruget i dag,« siger professoren.
Men det er ikke kun det lave energiindhold i bølgerne, som udgør en haemsko for bølgeenergien. Det er ganske enkelt også en alt for dyr energiløsning.
»Den viden, vi har i dag, indikerer, at elektriciteten, der er produceret via vind, koster cirka en tiendedel af, hvad det ville koste at producere via bølger,« fortaeller Erik Damgaard Christensen.
Danske eksempler
Det til trods er der faktisk flere danskere, der har sat sig for at udvikle bølgeteknologien – og fået offentlige støttekroner til at gøre det.
Blandt andet har Energistyrelsen via Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, sendt millionbeløb afsted til udviklingen af bølgeenergivirksomheder. Så sent som sidste år modtog bølgeenergivirksomheden Weptos fra Fredericia således 12 mio. kr. fra puljen, mens det nordsjaellandske selskab Wavepiston modtog 15,6 mio. kr. til at arbejde med deres bølgeteknologi.
Testcentret DanWEC, Danish Wave Energy Center, der ligger i Hanstholm, fik ligeledes tildelt et ganske sporadisk beløb på 1,5 mio. kr. på sidste år finanslov for at fortsaette driften af deres bølgeenergianlaeg, der udnytter bølgernes energi ved Hanstholm Havn.
De relativt små beløb vidner givetvis om, at man fra regeringens side heller ikke satser det store på teknologien. Det er dog en fejl, mener Peter Frigaard, der er lektor i marin teknik ved Aalborg Universitet og forsker i bølgeenergi.
Han er overordnet set enig med Erik Damgaard Christensen i, at energigevinsten ved bølger på nuvaerende tidspunkt er lille.
Han erkender også, at vind og sol er kvantespring foran. Men han mener alligevel, at bølgeenergi har sin eksistensberettigelse på det danske energimarked.
»Virkeligheden og verden aendrer sig. Se bare, hvad der skete med Putins gas og energipriserne, der eksploderede,« siger han.
»Det giver ikke mening, at vi satser alt på meget få måder at hive energi ud. Ikke, hvis vi vil sikre forsyningssikkerhed, lave priser, lav forurening og lav afhaengighed af andre. Lad os spille på flere heste,« fortsaetter lektoren.
Peter Frigaard har ikke en illusion om, at bølgeenergi alene kan komme til at drive det danske energimarked inden for den naermeste fremtid. Der er snarere tale om et supplement, lyder det fra ham.
»Det er et supplement, jeg mener, der bør satses mere på. Og der er mange spaendende projekter i gang rundt om i Danmark,« siger han og
Den viden, vi har i dag, indikerer, at elektriciteten, der er produceret via vind, koster cirka en tiendedel af, hvad det ville koste at producere via bølger. Erik Damgaard Christensen, professor og sektionsleder på Det Tekniske Universitets Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
naevner blandt andet bølgeenergivirksomheder som Crestwing og Exowave.
Han ser også en kvalitet i at kombinere teknologierne og lade dem bruge de samme arealer.
Et eksempel kunne vaere at hive bølgeenergi ud fra vandet mellem de store havvindmøller og dermed dele udgifterne til infrastrukturen i form af eksempelvis kabler og ledninger.
En anden interessant løsning, der allerede ses rundt om i verden, er flydende fundamenter i havet, der både hiver energi fra solen og bølgerne, fortaeller han.
Men også herhjemme har der vaeret mange gode bud på vej til at blive søsat, men det er ikke gratis at udvikle nye teknologier, hvilket ifølge lektoren er hovedet på sømmet.
»Branchen har de seneste par år vaeret meget presset af billig vind og billige solceller. Bølge
energi har potentiale, men konkurrencen har gjort livet meget svaert for udviklerne, der skal finde penge til deres test på åbent hav. Man kommer ikke langt for et engangsbeløb på 1,5 mio.,« siger han og henviser til tilskuddet, som testcentret DanWEC har fået.
»Jeg mener, at vi kunne vaere kommet laengere med udviklingen af teknologien, og at bølgeenergien kunne have haft en anden plads i energinettet, hvis der var blevet tilført flere midler,« siger han.
Svaer vedligeholdelse
Bølgeenergi bygger på samme princip som vindmøller, vandkraft og kulkraftvaerker. En ekstern kraft får en rotor til at dreje, som via en generator derved skaber energi og strøm. Men grunden til, at bølgeenergiteknologien er sakket bagud sammenlignet med andre energiteknologier, er, at det princip giver udfordringer, når det er bølgerne, der skal drive vaerket, fortaeller Erik Damgaard Christensen.
»Rent teknisk er det svaert at omforme bølgeenergi til strøm, da omformningen typisk skal igennem flere trin, hvor der er risiko for energitab,« forklarer han og tilføjer:
»Og det kraever mange, store bølger. Men jo større bølgelast, jo svaerere har det også vist sig at vaere at få bølgeenergimaskinerne til at holde.«
Ifølge Erik Damgaard Christensen følger der generelt en kompleks vedligeholdelse til bølgeenergimaskiner, da de nemt ville få problemer med bevoksning eller belaegning af alger, tang og lignende fra havet. I dansk sammenhaeng er det derfor ikke bølgerne, der kommer til at sikre, at vi kan vaske tøj og oplade telefoner, mener han.
»Ud fra et dansk synspunkt er det svaert at se, at bølgeenergi skulle ende med at løfte en stor del af fremtidens energibyrde,« konkluderer han, men tilføjer:
»Der kan vaere steder i verden, hvor bølgeenergiindholdet er stort, og hvor selv meget solide og dyre konstruktioner vil lede til en lavere pris end for danske farvande.«
I stedet for at bruge bølgeenergimaskiner til at generere energi til det store danske forbrugermarked, foreslår han, at man bruger bølgeenergimaskinerne til at producere elektricitet til opladning af sensorer og undervandsrobotter langt fra land.
»Her skal prisen ikke konkurrere med selve strømprisen, men med omkostninger til udskiftning af batterier,« afslutter DTU-professoren.
Bølgeenergien kunne have haft en anden plads i energinettet, hvis der var blevet tilført flere midler. Peter Frigaard, lektor i marin teknik ved Aalborg Universitet og forsker i bølgeenergi
Ikke konkurrencedygtig
Jyllands-Posten ville gerne have spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), om man fra politisk side burde have bakket bedre op om bølgeenergibranchen med flere midler, eller om de relativ beskedne beløb er et udtryk for, at man ikke tror nok på teknologien til at løfte fremtidens energibyrde.
På samme måde ville vi have spurgt, hvor meget regeringen planlaegger at satse på bølgeenergi fremover, og hvor meget strøm fra bølgekraftanlaeg skal fylde i vores samlede energiforbrug.
Ministeren har dog afvist at stille op til mundtligt interview og i stedet sendt følgende skriftlige svar:
»Hvis en teknologi kan hjaelpe den grønne omstilling på vej, så er den så hjertelig velkommen. Jeg lytter mig til, at bølgeenergi ikke endnu er kommercielt klar til at konkurrere med vind og sol. Det er godt, at det er besluttet at afsaette 1,5 mio. kr. til testcenteret DanWEC ved Hanstholm Havn, så testcentret kan fortsaette med at drive faciliteter til test, demonstration og vidensopsamling på bølgeenergiområdet. På toppen af det kan bølgeenergiprojekter konkurrere om udviklingsmidler fra det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram.«