Hemmeligt, CIA-finansieret spionnetvaerk i Ukraine afsløret
Nye oplysninger beskriver i detaljer, hvordan amerikanerne gennem en raekke år har opbygget et hemmeligt spionnetvaerk med 12 forskellige baser i Ukraine.
Avanceret lytteudstyr. Femtekolonne-virksomhed og spioner begravet dybt inde i Rusland.
Igennem en raekke år har den amerikanske efterretningstjeneste CIA i al hemmelighed støttet et netvaerk af ukrainske spioner, der via 12 baser i Ukraine har forsøgt at traenge ind i Ruslands krigsapparat og i flere tilfaelde også er lykkedes med det.
Sådan siger flere tidligere ukrainske efterretningsofficerer og diplomater i en større afslørende artikel i avisen New York Times om det samarbejde, som de tilsyneladende gennem flere år har haft med amerikanerne.
De nye, mildest talt opsigtsvaekkende oplysninger kommer frem, mens Demokraterne med den amerikanske praesident, Joe Biden, i spidsen desperat forsøger at få Kongressen i Washington til at godkende en ny hjaelpepakke på 60 mia. dollars til Ukraine.
Til New York Times siger en højtstående anonym ukrainsk militaerkilde, at Ukraine frygter for, at spionnetvaerket må lukke ned, hvis pengene fra Kongressen i USA udebliver.
Tidligere spionchef
Oplysningerne om det hemmelige samarbejde kommer bl.a. fra Ukraines tidligere spionchef, Valentyn Nalyvaitjenko. Ifølge ham begyndte samarbejdet efter magtskiftet i Kyiv i 2014, da den tidligere pro-russiske praesident Viktor Janukovitj flygtede ud af landet sammen med sine egne spionchefer.
Ifølge de ukrainske officerer har CIA også specialtraenet de spioner, der arbejder på de 12 lytteposter. Under traeningen er de bl.a. blevet oplaert i at opbygge falske identiteter og i at stjaele militaere hemmeligheder fra russerne.
Traeningsprogrammet går under navnet Operation
Goldfish og er blevet gennemført to steder i Europa, skriver avisen.
I en skriftlig meddelelse søndag skriver CIA, at tjenesten altid har haft et »staerkt engagement« i Ukraine. Samtidig henviser CIA til, at den amerikanske spionchef, William Burns, i forrige uge besøgte Kyiv, hvilket er »et staerkt signal om, at USA vil fortsaette med sit staerke engagement« i Ukraine.
Det ukrainske netvaerk går ifølge New York Times under navnet enhed 2225 og har gennem de seneste otte år formået at sprede sine aktiviteter ud over flere dele af Ukraine og Rusland.
Ifølge avisen er det sket med hjaelp fra både CIA og den britiske efterretningstjeneste MI6, mens flere andre efterretningstjenester i Europa siden er gået sammen om at udvide samarbejdet med ukrainerne.
Bl.a. omtaler avisen et møde mellem den hollandske, den britiske og den amerikanske efterretningstjeneste og Ukraines militaere efterretningstjeneste, HUR, i Haag i Holland, hvor emnet netop var støtten til det hemmelige spionnetvaerk.
Peer Henrik Hansen er efterretningshistoriker og leder af Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Han er ikke overrasket over de nye oplysninger:
»Jeg ville snarere sige det sådan, at jeg ville vaere overrasket, hvis ikke amerikanerne og europaeerne var heftigt involveret i forhold til Rusland,« siger han og peger på, at CIA også under Den Kolde Krig var saerdeles aktiv i forhold til at sikre amerikanernes interesser over for deres davaerende fjender i Europa.
»Dengang oprettede CIA stay-behind-netvaerk, der som en slags modstandsgrupper skulle bekaempe russerne, hvis de allierede lande i Nato blev invaderet af Sovjetunionen. Det skete også med levering af lytteudstyr. Så der er bestemt fortilfaelde,« siger han.
Ingen dans på roser
Samarbejdet mellem CIA og Ukraine har dog ikke altid vaeret en dans på roser.
Tilbage i 2014 frygtede CIA for, at den ukrainske efterretningstjeneste var infiltreret af russiske spioner. Men efter nedskydningen af det civile Malaysia Airlines passagerfly i 2014 lykkedes det ukrainerne at overbevise CIA om, at de rent faktisk godt kunne levere brugbare oplysninger til amerikanerne.
Lederen af den CIA-støttede enhed var i begyndelsen den ukrainske general Valeriy Kondratiuk. Til New York Times siger han, at han allerede dengang var klar over, hvad der skulle til, for at samarbejdet med amerikanerne skulle lykkes.
»Vi forstod, at vi var nødt til at skabe tillid,« siger han.
Derfor begyndte han allerede i månederne efter det tragiske malaysiske flystyrt at levere hemmelige efterretninger om russerne til USA. Det gjaldt både oplysninger om Ruslands nordlige flåde og om designet af den russiske flådes nye ubåde.
Og det virkede.
Efter et møde i CIA’s hovedkvarter i Langley uden for Washington blev Valeriy Kondratiuk som en slags gave inviteret til at overvaere en kamp med det lokale ishockeyhold, Washington Capitals.
Det skete i en privat, aflukket luksusafdeling på stadionet, hvor han sad og buhede ad Washington Capitols russiske stjernespiller, Alexander Ovechkin.
Oplysningerne om USA’s involvering i krigen i Ukraine har hidtil vaeret omgivet af et stort hemmelighedskraemmeri. I foråret 2022 afslørede New York Times, hvordan USA skulle have bidraget med efterretninger, der havde vaeret med til at slå flere russiske generaler ihjel.
Det amerikanske forsvarsministerium afviste bagefter kategorisk historien. Men det har altså ikke fået New York Times til at stoppe med at grave i sagen. Heller ikke i forhold til oplysningerne om CIA’s hemmelige spionkrig i Ukraine.
Jeg ville snarere sige det sådan, at jeg ville vaere overrasket, hvis ikke amerikanerne og europaeerne var heftigt involveret i forhold til Rusland. PEER HENRIK HANSEN, EFTERRETNINGSHISTORIKER OG LEDER AF KOLDKRIGSMUSEUM LANGELANDSFORT