Kun når det handler om barsel, har ligestillingen rykket sig
Den største og mest grundige gennemgang af al tilgaengelig data om ligestilling på det danske arbejdsmarked afslører en minimal udvikling.
Ligestillingen mellem maend og kvinder står stort set stille i dansk erhvervsliv. Kun når det handler om barsel, har tingene rykket sig over det sidste års tid.
Det viser den største og mest grundige gennemgang af al tilgaengelig data om ligestilling på det danske arbejdsmarked.
Bag gennemgangen står taenketanken Equalis, der har udformet et barometer, der viser, hvorvidt og hvor der er overrepraesentation af henholdsvis maend og kvinder.
Og selvom saerlig øremaerket barsel til faedre ser ud til at give ligestillingen et skub i den rigtige retning, er der overordnet ikke meget udvikling at spore i barometeret, forklarer adm. direktør i Equalis Gine Maltha Kampmann.
Den nye barselslovgivning trådte i kraft i august 2022 og øremaerkede samlet 11 ugers orlov til faedre og medmødre.
»Det ene sted, vi ser, at der er sket en udvikling, er inden for afholdelse af barsel, og her må vi formode, at det er lovgivningen, der har flyttet en adfaerd, selvom der endnu ikke er lavet en evaluering fra regeringens side,« siger Gine Maltha Kampmann.
De største går forrest
Ifølge Equalis’ gennemgang er det de største virksomheder herhjemme, der går forrest i forhold til at arbejde mod større diversitet blandt medarbejdere og i ledelserne.
Det gør de, fordi det giver mening forretningsmaessigt, og fordi det forventes af omverdenen, forklarer Tania Sabroe, der er executive vice president i Novo Nordisk, som i en årraekke har arbejdet med diversitetsmål.
»Vi oplevede for et par år siden, at de her agendaer blev endnu mere italesat i den offentlige, sociale og politiske debat. Vi så kravet om diversitet som en ekstern forventning, som vi også internt gerne tog et endnu større ansvar for,« siger Tania Sabroe.
Som det er nu, er 46 pct. af lederne i Novo Nordisk kvinder, i de øvre ledelseslag er det 41 pct.
Tallene har saerligt rykket sig, efter at virksomheden i 2021 satte nye mål og intensiverede arbejdet med inklusion.
Det betyder blandt andet, at fremskridt inden for diversitet og inklusion også er et element i bonusprogrogrammet for den øverste ledelse.
Vi bliver nødt til at turde snakke om andre former for lovgivning, regulering, aftaler eller andet, som er forpligtende på at aendre adfaerd og aendre strukturer mod mere ligestilling. GINA MALTHA KAMPMANN, DIREKTØR I EQUALIS
Måling kvartal for kvartal
»Det har haft stor betydning, at det er noget, vi er begyndt at måle meget nøje kvartal for kvartal, hvordan det går i forskellige dele af forretningen. Når du tracker tingene på en systematisk måde, så sikrer du også opmaerksomhed og konstant opfølgning,« siger Tania Sabroe.
Ifølge Gine Maltha Kampmann bør erfaringen med øremaerket barsel give anledning til, at man undersøger, om der er andre områder, hvor man kan lovgive sig til en større bevaegelse.
»Vi bliver nødt til at turde snakke om andre former for lovgivning, regulering, aftaler eller andet, som er forpligtende på at aendre adfaerd og aendre strukturer mod mere ligestilling.«
DI var for nylig ude at foreslå, at man økonomisk støtter de videregående uddannelser, der retter op på en skaev kønsbalance, naevner Gine Maltha Kampmann.
»Jeg siger ikke, at det er nødvendigvis en løsning, men jeg siger, at det er et nybrud i forhold til at kunne tale om noget andet end øremaerket barsel og kvoter, som er de to ting, der bliver kigget til, når vi snakker lovgivning.«
Minister for digitalisering og ligestilling Marie Bjerre (V) er ikke klar til at lovgive mere på ligestillingsområdet.
»Vi har for nylig vedtaget loven om øremaerket barsel, som vi begynder at se virke, men ikke kender de endelige effekter af. Og det er også først for nylig, at de her regler omkring måltal for kønsbalance i ledelse og bestyrelser trådte i kraft. Og derfor mener jeg egentlig ikke, at tiden er til yderligere lovgivning,« siger hun.
Hvordan vil du så arbejde for, at vi får mere ligestilling?
»Barometeret viser jo helt tydeligt, at der fortsat er nogle udfordringer og barrierer i det her samfund i forhold til lige muligheder, uanset om man er mand eller kvinde,« siger Marie Bjerre.
»Men det er nogle komplekse problemstillinger uden én løsning, og derfor mener jeg også, at man skal saette bredt ind og eksempelvis arbejde med ligestilling i den ivaerksaetterstrategi, som regeringen har på trapperne, og i forhold til det kønsopdelte uddannelsesvalg.«
Kulturaendring
Ministeren mener, at der samtidig skal en kulturaendring til i erhvervsliv, institutioner og på uddannelser.
»Derfor synes jeg, at det er enormt positivt at se det momentum, der heldigvis er hos rigtig mange virksomheder, hvor man selv går ind og arbejder aktivt med ligestilling og ser på, hvad er det, vi kan gøre i vores virksomhed, når vi ansaetter og forfremmer,« siger Marie Bjerre.
Professor i økonomi Nina Smith haefter sig ved, at det netop er inden for afholdelse af barsel, at der er sket en udvikling i diversitetsbarometeret, så faedrene nu gennemsnitligt tager mere orlov. Det er nemlig essentielt for ligestillingen, mener hun.
»Al forskning tyder på, at det er omkring barslen, og når man får børn, at hele det kønsopdelte arbejdsmarked for alvor opstår. Derfor er det et vigtigt område, der bliver rykket på her,« siger hun.
Debatten omkring ligestilling, kønsfordeling og ikke mindst manglen på kvinder i ledelserne er ofte følelsesladet og påvirket af holdninger frem for fakta, og det skal barometeret fra Equalis gerne rode bod på, forklarer Nina Smith, der i mange år har forsket i ligestilling på arbejdsmarkedet og blandt andet sidder i Equalis’ advisory board.
»Data og at få tal på tingene, det er det, der kan rykke udviklingen. Selvom der ikke er de store udsving at spore, så er det nyttigt netop at vide, at det er det, der er situationen,« siger professoren.
Al forskning tyder på, at det er omkring barslen, og når man får børn, at hele det kønsopdelte arbejdsmarked for alvor opstår. NINA SMITH, PROFESSOR I ØKONOMI