Private sundhedsydelser øger uligheden
LENE ROED
Formand, HK Kommunal
HELGA SCHULTZ
Forperson, Yngre Laeger
DORTHE BOE DANBJØRG Forkvinde, Sundhedskartellet/Dansk Sygeplejeråd
TANJA NIELSEN
Sektormand, FOA
SUSANNE WAMMEN
Formand, Overlaegeforeningen
LIS MUNK
Formand, Jordemoderforeningen
I SVM-regeringens regeringsgrundlag kan man laese, at social og geografisk ulighed i sundhedsvaesenet skal reduceres, og at brug af privat kapacitet ikke må gå ud over de grundlaeggende vaerdier i vores offentlige sundhedsvaesen. Vi er som repraesentanter for mere end 100.000 medarbejdere i det danske sundhedsvaesen helt enige i den ambition. Desvaerre kan vi konstatere, at der ude i den virkelige verden sker det modsatte: Uligheden i sundhed stiger, samtidig med at der sker en markant vaekst i private sundhedsløsninger og specielt i antallet af private sundhedsforsikringer.
Den bekymrende tendens er baggrunden for, at vi har sendt en appel til den strukturkommission på sundhedsområdet, der om nogle måneder vil barsle med forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvaesen skal organiseres. Vi appellerer til, at strukturkommissionen i sit arbejde får inddraget nogle tilbundsgående analyser af konsekvenserne af privatiseringer på sundhedsområdet og af den øgede brug af sundhedsforsikringer.
Hvis vi skal have en grundig og nuanceret offentlig debat om fremtidens sundhedsvaesen, kraever det, at vi har den nødvendige viden om konsekvenserne af brugen af sundhedsforsikringer og private sundhedstilbud, og at de kommer til at indgå i kommissionens analysearbejde.
velkomment, at privatiseringerne kommer på den politiske dagsorden i forbindelse med et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der pålaegger regeringen at gennemføre en sådan analyse, før fremtidens sundhedsvaesen kommer til debat med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger i forsommeren.
Mange af medarbejderne i sundhedsvaesnet oplever konsekvenserne af det stigende antal sundhedsforsikringer, f.eks. når borgere efterspørger undersøgelser, som ikke vurderes som nødvendige, eller når nogle borgere kan komme til hurtigere end ellers via deres sundhedsforsikring, mens andre borgere må vente paent i køen, også selv om deres behov kan vaere større. Det udhuler vores faelles offentlige sundhedsvaesen.
Konsekvenserne kan også ses ved, at sundhedsforsikringer medvirker til, at medarbejdere forlader det offentlige sundhedsvaesen. Det handler om, at arbejdsforholdene er så pressede i store dele af sundhedsvaesnet, at personalet stemmer med fødderne. Laeger og andre faggrupper opretter private klinikker og kan på visse områder tage opgaverne direkte fra det offentlige til det private som følge af udrednings- og behandlingsgarantierne. Det giver yderligere ventetid hos det offentlige.
Vi hilser det derfor
at der findes et privat sundhedsvaesen som supplement til det offentlige, men det er nødvendigt at se på, hvordan vi
Vi er ikke imod,
bruger de knappe ressourcer bedst muligt. Mangel på medarbejdere er jo en af de største flaskehalse i det offentlige sundhedsvaesen.
Derfor bør man analysere effekterne af brugen af sundhedsforsikringer. Det er f.eks.et kendt problem, at borgere, som har fået foretaget undersøgelser via deres sundhedsforsikring, siden bliver henvist til det offentlige sundhedsvaesen, hvor undersøgelserne skal gentages, fordi de ikke gode nok eller fuldt daekkende. Det er ikke en rationel brug af de begraensede ressourcer i sundhedsvaesenet. Tvaertimod medfører det dobbeltarbejde, der koster ressourcer og tilmed ikke bringer patienten naermere en behandling.
tager hul på debatten om fremtidens sundhedsvaesen, er det med andre ord helt afgørende, at vi ikke kun ser på mulige fordele, men også på de mange ulemper og utilsigtede konsekvenser, der er ved private sundhedsløsninger og sundhedsforsikringer. Kommende aendringer af sundhedsvaesnet bør ikke føre til øget ulighed i sundhed. Tvaertimod.