Dansk landbrug skal udvikles uden traktor-demokrati
Det gør indtryk på mig, når jeg ser landmaend fra flere EU-lande bruge deres traktorer til at protestere mod de økonomiske vilkår og mod krav om at skulle reducere CO2-aftryk. Det oplevede jeg så sent som i sidste uge, da jeg besøgte i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Rundtom i byen kunne man stadig se sporene fra voldsomme demonstrationer og afbraendte daek.
Som dansker glaeder jeg mig over, at vi herhjemme samarbejder med landbruget på en langt mere konstruktiv måde. Men det sagt, så bliver de kommende forhandlinger om dansk landbrugs reduktion af CO2 ikke nemme.
Det er for mig helt afgørende, at vi vedtager en omlaegning af landbruget, som styrker dansk landbrug og dets konkurrenceevne. At vi producerer fødevarer, der er så ”grønne”, som dyrenes biologi, aendret foder og anden ny teknologi tillader. At vi gør det på en måde, hvor den enkelte landmand kan se sig selv i omstillingen. Den enkelte landmand – og erhvervet – skal have tid til at håndtere aendringerne.
at det kan lade sig gøre. For vi skal alle vaere med til at reducere Danmarks CO2-aftryk – også landbruget. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det med respekt for landmaendene og uden ”traktordemokrati”. Det Konservative Folkeparti er med i brede politiske aftaler, det var vi også i 2021 og i 2022,
Jeg tror på,
om at reducere Danmarks samlede CO2-afttryk: Vi aftalte at reducere landbrugets aftryk med 55-65 pct. frem mod 2030. Vi kommer selvfølgelig også til at vaere med i de kommende forhandlinger.
Der er heldigvis politisk opbakning om de overordnede mål: Vi skal udvikle dansk landbrug, ikke afvikle det. Vi skal omstille landbruget til at vaere mere klima- og miljøvenligt. Vi skal reducere udledningen af drivhusgasser, og vi skal genskabe et godt vandmiljø.
Jeg håber inderligt, at der i praksis også viser sig opbakning til, at fremtidens landbrug skal haenge sammen økonomisk: Der skal vaere økonomi for den enkelte landmand, og dansk landbrug skal blive ved med at vaere et staerkt erhverv. Et staerkt landbrug med gode arbejdspladser er med til at sikre balance mellem land og by. Dermed også sagt, at dansk landbrug skal blive ved med at vaere konkurrencedygtigt i EU og i resten af verden.
forhandlinger skal altså sikre, at Danmark går foran andre EU-lande. Alt det skal vi gøre, uden at landbrugsproduktion bliver flyttet til f.eks. Polen – det, vi kalder ”CO2-laekage’” til andre lande. Det må ikke ske, for det vil ganske enkelt vaere et politisk selvmål, der undergraver hele formålet med vores omlaegning.
Samtidig skal vi have landmaendenes pressede økonomi for øje. Landmaend kan ikke ”bare” omstille sig til grønt og baeredygtigt, fordi det er rigtigt. Landmaend har
De politiske
investeret i deres jorder, i maskiner og bygninger. Prisen på landbrugsjord er høj. Mange landmaend har dyre lån, og naeste generation står over for en uretfaerdig arveafgift på gårdens vaerdi.
over, at danske landmaend producerer maelkeprodukter og isaer svinekød – så meget, at dansk landbrug leverer mad til 15-16 mio. mennesker. Vi skal vaere stolte over, at vi i 2023 eksporterede fødevarer af høj kvalitet for naesten 200 mia. kr.
Jeg håber derfor, at de politiske forhandlinger vil føre til klimavenlige løsninger, der samtidig giver landmaend langsigtede, trygge rammer. Jeg håber, at vi alle i 2030 kan sige: ”Tak til dig, landmand. Godt gået.”