Dagen kan cementere Trumps kandidatur – men hvad er super tuesday egentlig?
Donald Trump ligger lunt i svinget forud for super tuesday og står derfor også til at blive Republikanernes praesidentkandidat. Her får du forklaringen på, hvad dagen egentlig daekker over, og hvorfor den er interessant, selvom meget virker afgjort.
»Det er den største valgdag i det amerikanske primaervalg.« Så enkelt kan det siges om super tuesday, som David Trads gør det her. Han er USAekspert, forfatter til bogen ”På jagt efter Amerikas sjael” og vaert på Jyllands-Postens podcast ”Kampagnesporet”.
I år falder dagen tirsdag 5. marts 2024, og Donald Trump står på primaervalgets måske vigtigste dag over for sin republikanske modkandidat Nikki Haley.
Hvad er super tuesday?
Helt generelt så går det amerikanske primaervalg ud på at finde ud af, hvem der skal vaere praesidentkandidat for Republikanerne, og hvem der skal vaere det for Demokraterne. Det skal afgøres, inden USA’s naeste praesident skal vaelges den 5. november.
Her kaemper kandidaterne altså internt i partierne mod hinanden om at blive nomineret som praesidentkandidat for sit parti.
Den duel afgøres i primaervalgene, som bliver afholdt i alle amerikanske delstater og oversøiske territorier. Ved disse valg skal kandidaterne kaempe om at samle nok delegerede til at blive valgt som enten Demokraternes eller Republikanernes praesidentkandidat.
Her er det vigtigt at indskyde, at det allerede ligger fast, at Demokraternes praesidentkandidat bliver Joe Biden, som også er den siddende praesident. Lad os derfor i denne sammenhaeng se bort fra Biden og Demokraterne.
Primaervalget i år handler derfor reelt om at finde ud af, hvem fra Republikanerne der skal forsøge at vaelte Joe Biden af pinden.
Den kamp står mellem Nikki Haley og amerikanernes tidligere praesident Donald Trump.
I hver delstat er der alt efter indbyggertal et bestemt antal delegerede, som Trump og Haley skal kaempe om. På super tuesday den 5. marts bliver der stemt i hele 15 delstater og et territorium om, hvem der skal blive praesidentkandidat.
På den republikanske side udgør det samtidig 854 delegerede ud af de i alt 2.429 delegerede, der er på spil, skriver AP News.
Ligger lunt i svinget
Så når Trump eller Haley skal bruge mindst 1.215 delegerede for at blive nomineret som Republikanernes praesidentkandidat, »plejer man også nogenlunde at vide efter super tuesday, hvem der bliver
partiernes praesidentkandidat,« siger David Trads.
Allerede inden super tuesday ligger Trump lunt i svinget som Joe Bidens udfordrer til praesidentembedet. Den tidligere republikanske praesident står med otte sejre i hånden, mens modkandidaten Nikki Haley må tage sig til takke med en enkelt sejr i Washington D.C. Og for at gørre ondt vaerre for Trumps republikanske modkandidat, så kan hendes første sejr også meget vel blive hendes sidste – også efter super tuesday er afviklet. Det skriver CNN.
Men selvom det med temmelig stor sandsynlighed bliver Donald Trump, der ender med at blive Republikanernes praesidentkanditat, så er der ifølge USA-eksperten alligevel god grund til at følge med i super tuesday, når Donald Trump efter alt at dømme kommer til at slukke Haleys sidste håb om at blive Republikanernes praesidentkandidat ved valget til november.
»Det bliver spaendende at se, hvor mange der bakker op om Nikki Haley for samtidig at se, hvor staerk Donald Trump egentlig er i sit eget parti. Hvis Trump vinder stort, og Haley kun får omkring 30 pct. af stemmerne, så er det godkendt. Men hvis Haley sniger sig op på mere end det, så begynder det at blive bekymrende for ham. Så viser det, at der er nogle vaelgere, der ikke vil stemme på ham, selvom de er republikanere. Og det kan blive et stort problem til praesidentvalget i efteråret.«