Mens der forhandles om våbenhvile, dør børn af sult mellem ruinerne
En blodig haendelse har sat ny fokus på sulten i Gaza. Flere børn er allerede døde af underernaering, siger FN.
Man kan ikke nå op på de nødvendige maengder nødhjaelp ved at kaste hjaelp ud fra luften. JENS LAERKE, TALSMAND FOR FN’S KONTOR FOR KOORDINERING AF NØDHJAELP (OCHA)
Få dage efter, at flere end 100 palaestinensere blev draebt og yderligere 700 sårede, da de i desperation flokkedes omkring en nødhjaelpskonvoj og endte med at blive skudt eller trampet ned, har den voksende sultkatastrofe i Gaza kraevet nye ofre.
Ifølge FN er der nu mindst 10 børn, som officielt er døde som følge af underernaering. Et tal, der vil »stige hurtigt,« hvis der ikke øjeblikkeligt kommer mere nødhjaelp ind, har organisationen advaret.
Situationen fik i weekenden for første gang USA til at kaste nødhjaelp ud fra fly over enklaven. Over en periode på to timer blev containere – pakket med bl.a. 38.000 måltider – smidt ud fra et C-130 Hercules-fly med faldskaerme.
Det er imidlertid en ekstrem dyr måde at levere nødhjaelp og forslår som en skraedder i helvede. Som en tommelfingerregel kan ét fly kun levere den samme maengde mad og medicin som to lastbiler. At få de samme maengder ind med fly, som der før krigen blev leveret på dagligt på 500-600 lastbiler, er derfor ikke realistisk, fortaeller danskeren Jens Laerke, der er talsmand for FN’s kontor for koordinering af nødhjaelp (OCHA).
»Vi er selvfølgelig ikke imod det, men man må på ingen måde forstå det som en substitut for lastbilstransporter. Man kan ikke nå op på de nødvendige maengder nødhjaelp ved at kaste hjaelp ud fra luften,« siger han.
Efter naesten fem måneder med krig er der mange rapporter om folk i Gaza, som må spise blade eller korn, der normalt bruges som dyrefoder, for at forsøge at holde sulten fra døren. FN har sagt, at en hungersnød nu naesten er uundgåelig. 24 af enklavens 36 hospitaler er blevet ødelagt af israelske bombardementer, sagde Verdenssundhedsorganisationen
WHO tirsdag. Og dem, der stadig tager imod patienter, fungerer kun delvist. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er flere end 30.000 blevet draebt, hvoraf størstedelen er kvinder og børn, men også inkluderer militsfolk.
En selvudløst katastrofe
»Der er mange, der er døde som følge af kamphandlingerne, men det her er noget helt andet,« siger Jens Laerke om børnene, der er døde af sult.
De 2,3 millioner mennesker i Gaza – et taet befolket område på størrelse med Langeland – var allerede inden krigen afhaengig af nødhjaelp. Det skyldes til dels, at Hamas i 2007 fik kontrollen med enklaven, som siden har vaeret underlagt en delvis blokade fra både Israel og Egypten.
Efter Hamas-angrebet mod Israel den 7. oktober, hvor omkring 1.200 mennesker blev draebt og over 250 blev taget som gidsler, er kontrollen kun blevet strengere. Det har nødhjaelpsorganisationer laenge advaret om var ved at udvikle sig til en sultkatastrofe. Jordan begyndte allerede i november at kaste medicinsk udstyr ud fra fly til et jordansk felthospital i Gaza. I den seneste uge er Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Frankrig ligesom USA også begyndt at levere nødhjaelp fra luften.
Chef for Red Barnet Janti Soeripto har til avisen Washington Post beskrevet det som »teater«, fordi det reelt kun kommer få og tilfaeldige borgere til hjaelp og risikerer at skabe kaos på jorden. På videooptagelser kan folk ses saette i løb i retning af faldskaermene, når de får øje på dem. Der er børn, der løber ud i vandet efter de tunge containere.
Når flere lande gør det alligevel, udstiller det en voksende frustration over Israel, som trods internationalt pres for at åbne flere graenseovergange for nødhjaelp har opretholdt et rigidt kontrolregime, som fortsaetter med at begraense, hvor meget der kommer ind.
Situationen fik søndag USA’s vicepraesident, Kamala Harris, til at kraeve en »øjeblikkelig våbenhvile«.
»Folk i Gaza sulter. Forholdene
er umenneskelige, og vores faelles medmenneskelighed tvinger os til at handle,« sagde Harris til klapsalver under et besøg i delstaten Alabama.
Magtvakuum efter krigen
Det var bl.a. en reaktion på katastrofen ved nødhjaelpskonvojen, som udviklede sig til en dødsfaelde, da mange hundreder sultne mennesker i det nordlige Gaza forsøgte at komme hen til lastbilerne samtidig. Men mens det har sat fokus på sulten, tyder meget ironisk nok også på, at det har taget luften ud af de igangvaerende forhandlinger i Kairo om en ny våbenhvile og gidseludveksling, som bl.a. USA håber kan traede i kraft før muslimernes hellige måned, ramadan, der begynder søndag og kan åbne op for mere nødhjaelp.
Der er divergerende beretninger om, hvad der praecist skete, men en vigtig forklaring på kaosset er tilsyneladende Israels modvilje til at udfylde det ledelsesvakuum, som dens offensiv ind i enklaven har skabt, skriver New York Times.
Mens det sydlige Gaza stadig er en aktiv kampzone, er kampene ebbet ud i den nordlige ende af enklaven. Efter soldaterne er rykket videre, er der imidlertid ikke nogen myndigheder til at opretholde lov og orden. Israel har for at forhindre Hamas i at få fodfaeste igen eller få adgang til nødhjaelp også blokeret politimaend fra det tidligere Hamas-ledede styre fra at eskortere nødhjaelpskonvojer.
Som konsekvens bliver mange nødhjaelpskonvojer nu angrebet af både sultne civile og kriminelle bander, så det er tilfaeldigt, hvem der bliver hjulpet. Det betyder, at mange lastbiler aldrig når frem til det nordlige Gaza, hvor situationen derfor bliver stadig vaerre.
Det israelske forsvar har ifølge avisen Haaretz advaret regeringen om, at der kan ske flere lignende haendelser, og at Israel risikerer at kompromittere den internationale støtte til at fortsaette krigen mod Hamas, hvis der ikke bliver udpeget en myndighed med ansvar for at dele nødhjaelp ud. Men hvem det skal vaere, er der uenighed om internt i den israelske regering.