Kritikere frygter, at CO2-afgift vil ødelaegge økologiske landbrug
Med Svarer-udvalgets CO2-afgift vil økologiske landbrug blive tvunget til at lukke. Samtidig vil afgiften give dårlige liv for dyrene, lyder kritikken.
På en graesmark ved Tarm i Vestjylland går 150 malkekøer og tygger graes. Det gør de hele dagen, alle dage, fra april til november, som økologiske køer skal.
De udleder mindre CO2 end deres konventionelle artsfaeller inde i staldene. Alligevel taeller denne klimagevinst ikke med i det store regnskab, som ligger til grund for den kommende CO2-afgift. Og dét vil tvinge økologiske landmaend til at lukke, ligesom det vil forringe dyrevelfaerden, lyder advarslerne nu.
Den lange periode, hvor økokøerne går under åben himmel, er et af grundprincipperne i økologien og tjener flere formål.
Først og fremmest bliver dyrevelfaerden styrket. Derudover udleder dyrene faerre drivhusgasser, når de går ude og spiser graes. Endelig styrker kokasserne biodiversiteten.
Men de tre parametre er ikke regnet med i den CO2-afgift, som et udvalg af eksperter har fremlagt, og som der nu skal forhandles om.
Samtidig er der ikke lagt op til, at økologiske landmaend kan få samme tilskud til at omstille sig klimavenligt, som konventionelle landmaend kan.
Som konsekvens vil vi få mindre økologi, og landbruget vil få svaert ved at nå de aftalte klimamål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Landmanden fra Vestjylland med de 150 malkekøer er sikker på, at hendes lille familielandbrug må lukke, hvis den høje afgift bliver en realitet.
Den glemte del af afgiften
Meie Peters har drevet sit økologiske landbrug siden 2016. Hun er en af de landmaend, der i fremtiden vil blive faerre af – også selvom hun forsøger at drive sit landbrug så klimavenligt som muligt.
En CO2-afgift på landbruget – saerligt den mest omfattende på 750 kr. pr. ton udledt CO2 – vil nemlig tvinge hende og familien til at lukke deres bedrift, forudser hun.
Med den mindst omfattende afgiftsmodel på 125 kr. pr. ton udledt CO2, vil hendes landbrug måske overleve, men der vil ikke vaere økonomi eller overskud til at udvikle og gøre det endnu grønnere.
For selvom økologiske landbrug generelt har en lavere klimapåvirkning end konventionelt landbrug, er der i ekspertudvalgets rapport ikke taget højde for et af nøgleelementerne bag det økologiske landbrugs lavere udledninger. Og det er et stort problem, mener Meie Peters.
Hendes store anke – som hun deler med Økologisk Landsforening – er, at det ikke er medregnet, at køer udleder mindre CO2, når de kommer ud af stalden og ud på graesset.
Praecis hvor meget mindre CO2, øko-køerne udleder, er ikke fastslået. Nogle studier anslår, at det er 12 pct. mindre, mens andre kan påvise, at det er helt op til 30 pct. mindre.
»Selve afgiftsmodellen er ikke uretfaerdig, der er bare glemt en del. Jeg synes, det er maerkeligt, at tiltag som graesning ikke er medregnet,« siger Meie Peters.
Hun uddyber:
»Det er bekymrende, at der ikke bliver taget højde for, at landbruget er en sektor, som kan spille en vigtig rolle i netop at lagre kulstof, øge biodiversiteten og derudover producere klimavenlig, lokal mad fra dyr med en god dyrevelfaerd.«
Nu kan det vaere lige meget
For Meie Peters og hendes familie er det vigtigt at have et landbrug, der udvikler sig i en mere klimavenlig retning.
Hun mener, at hun har masser af muligheder for at drive et grønt landbrug som at dyrke forskellige afgrøder, give dyrene mindre medicin og ivaerksaette tiltag, der øger biodiversiteten. Hun oplever bare ikke, at hun bliver anerkendt for at implementere de tiltag.
»Nu er det stort set lige meget. Nu er det bedre at putte alle køerne i en stald og bruge lidt mere medicin,« siger hun.
Rapporten er udregnet på baggrund af målbare parametre som antal dyr, race, staldsystemer, brug af gødning og kalkning. Rapporten tager dermed hverken højde for dyrevelfaerd eller for de positive klimaeffekter, der er ved at have dyrene på graes.
»Det vil sige, at den klimaeffekt, vi har af, at dyrene kommer på graes, at de afsaetter gødningen direkte på marken, og at der er en stor andel graes i foderet, ikke er medregnet. Det er et problem for økologerne, og det er et problem, når vi også skal kigge på konsekvensen for dyrevelfaerd og konsekvensen for biodiversitet,« siger Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.
Rapportens bagmaend medgiver, at CO2-afgiften kan give incitamenter til en forringelse af dyrevelfaerden.
»Ekspertgruppen har ikke konkret forholdt sig til konsekvenserne af modellerne på dyrevelfaerd. Det bemaerkes dog, at afgiften f,eks. kan give incitament til øget eksport af kalve og smågrise. Det bemaerkes også, at afgiften giver et incitament til at investere i stalde, som kan have
Selve afgiftsmodellen er ikke uretfaerdig, der er bare glemt en del. Jeg synes, det er maerkeligt, at tiltag som graesning ikke er medregnet. MEIE PETERS, ØKOLOGISK LANDMAND
lavere dyrevelfaerd,« skriver ekspertudvalget, der har vaeret ledet af økonom Michael Svarer.
Flere dyr i stalden
Landmaendene skal ifølge eksperterne kunne få et fradrag i CO2-afgiften, hvis de indfører teknologier, der nedsaetter deres CO2-udledninger.
Det kan blandt andet vaere en klimaoptimering af kostaldene, så gyllen hurtigere kommer ud af staldene og i en gylletank, så det ikke udleder metan inde i stalden.
En anden teknologisk mu
lighed er at indføre det meget omdiskuterede fodertilsaetningsstof Bovaer, som er et stof, der nedsaetter maengden af metan, som koen danner i maven og senere bøvser eller prutter ud i atmosfaeren, med op mod 30 pct.
Udfordringen er, at Bovaer ikke kan gives til økologiske køer, og samtidig skal de køer, der får det, monitoreres så intensivt, at de slet ikke vil komme på graes. De økologiske landmaend vil derfor ikke kunne få del i tilskuddet, og samtidig vil de konventionelle køer, der får Bovaer, skulle opholde sig i en kostald hele deres liv.
Det vil ifølge Sybille Kyed påvirke køernes velfaerd negativt.
Hun er nervøs for, at det vil fordre, at landmaendene i endnu højere grad holder dyrene på stald, og det vil vaere en negativ udvikling, mener hun.
»Vi er simpelthen bange for, at man får lagt rammen til et system, der får lukket dyrene på stald. Det betyder, at vi får mindre økologi, og det vil komme til at gå ud over dyrenes velfaerd og biodiversitet,« siger hun.
Sybille Kyed er ellers grundlaeggende positiv over for en CO2-afgift på landbruget, og den må sågar gerne vaere høj.
I hendes ideelle verden fik landbruget ikke tilskud for at implementere klimatiltag, men i stedet skulle tilskud følge hver enkelt gårds klimaog naturregnskab.
»Hvis det skal give mening at have en afgift, skal den også vaere tilstraekkeligt stor til, at den skaber et incitament til omstilling. Ellers er det bare en maskine, der malker landbruget med afgifter,« siger hun.
Men i den form og med de beregninger, der ligger til grund for Svarer-udvalgets tre modeller, bliver det et paent nej tak fra Økologisk Landsforening.
»Det regnskab, de har lagt til grund, skal udbygges, før vi kan bakke op om det,« siger hun.
For ellers går det for hårdt ud over økologien?
»Ja, så skaevvrider det forholdet mellem de konventionelle og de økologiske landmaend.«
Sybille Kyed er overbevist
om, at Svarer-udvalgets CO2afgift vil få to konsekvenser for økologisk landbrug:
Flere landmaend må lukke deres bedrift, og de økologiske varer vil blive dyrere at købe for forbrugerne.
»Vi må helt klart forudse, at det vil betyde, at der er nogle økologiske landmaend, som lukker. Det vil blive relativt dyrere at vaere økologisk landmand i forhold til at vaere en konventionel landmand, og allerede i dag har vi jo merpriser på økologiske produkter, og det er en seriøs barriere for vaekst i økologien,« siger hun.
Kyed mener, at det vil vaere helt modstridende med den politiske målsaetning, der blev lagt i landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske landbrugsareal i Danmark.
»Hvis man ikke udbygger regnskabet og får rettet op på den forsimpling, de har lavet, så kan vi på ingen måde nå den fordobling af det økologiske areal, som politikerne har vedtaget med Landbrugsaftalen. Og fordoblingsmålet skal hjaelpe landbruget i mål med klimamålsaetningen,« siger hun.