Jyllands-Posten

Engang blev Gustav Kalmar mobbet – en helt speciel skole blev hans redning

I årevis kedede han sig i skolen og havde ondt i maven. Fagligt manglede der udfordring­er, og socialt var det svaert. Men nu har Gustav Kalmar fundet sin rette hylde på en skole for højtbegave­de børn midt i Aarhus.

- MATILDE KROGSGAARD matilde.krogsgaard@jp.dk

Gustav Kalmar er 14 år og nysgerrig.

Som mange andre på sin alder kan han lide at klatre, cykle og spille computer. Men han elsker også at forske – og have venner. Manglen på sidstnaevn­te var en af de helt store årsager til, at den 14-årige dreng for et halvt år siden skiftede til Leonardosk­olen i Aarhus.

En lille privatskol­e, hvor alle børnene har det til faelles, at de er højtbegave­de og har oplevet mistrivsel på deres gamle skole. Oftest fordi de er anderledes, og for Gustav Kalmar førte det til mange års mobning. Til sidst kunne han »ikke holde til mere«.

I dag er det over et halvt år siden, at Gustav Kalmar skiftede til Leonardosk­olen, som åbnede i august 2023.

Et skoletilbu­d for højtbegave­de børn i Østjylland, som er opstået, fordi en gruppe foraeldre og fagprofess­ionelle havde et ønske om at skabe en bedre skolegang for deres børn med størst mulig trivsel.

Netop det, som Gustav Kalmar manglede, og meget har da også aendret sig hos den 14-årige dreng siden skoleskift­et. Først og fremmest har han nu endelig fundet de venner, som han altid har manglet. Og så er han sluppet for den mobning, som frem til ottende klasse praegede hans hverdag.

Oftest var det psykisk. »Men også nogle gange fysisk,« fortaeller han med en fast stemme på trods af sin unge alder.

»Det kan man altså ikke holde til i laengden. Det kan jeg i hvert fald ikke.«

Og så var der også det faglige.

»Jeg manglede den der challenge og at blive udfordret i undervisni­ngen,« siger han.

Hans far, Stefan Kalmar, påpeger de samme to ting. For det første var det hårdt at se, hvordan hans dreng sjaeldent tog venner med hjem.

Derudover kunne han maerke, at mens det sociale var svaert, var det faglige for nemt.

»Og det er vigtigt, at vi som mennesker møder udfordring­er,« påpeger faren.

Ens for mange

Men nu er meget vendt til det bedre. I dag kommer Gustav Kalmar hjem og fortaeller om sine venner og alt det nye, som han prøver i skolen.

»De to ting, der var problemet på den gamle skole, det har vi fået løst på den nye. Det faglige og det menneskeli­ge,« siger faren med glaede i stemmen.

I Gustav Kalmars klasse er de 10 elever, men det er kun, fordi 8. og 7. klasse er slået sammen. På hans eget klassetrin – 8. klasse – er de fire elever. Men det er kun godt, siger han.

»Det er virkelig fedt at vaere så taet sammen med sine venner. På min gamle skole var det meget opdelt, men her snakker alle med alle,« siger han og understreg­er, at han generelt har meget mere tilfaelles med eleverne på den nye skole.

»På min gamle skole var jeg ikke rigtig sammen med nogen efter skole. Men nu har jeg soveaftale­r, vi var sammen til fastelavn, og vi ses tit i fritiden.«

Ifølge Kate Westergaar­d, der er skoleleder på Leonardosk­olen,

er Gustav Kalmars historie ikke et saertilfae­lde. Mange af de 38 elever, som går på skolen i det centrale Aarhus, har måttet kaempe med mistrivsel i de tidlige skoleår.

»De har manglet ligesinded­e,« siger hun og fortaeller, at hun løbende holder samtaler med interesser­ede foraeldre og deres børn, som er nysgerrige på tilbuddet.

Faelles for alle eleverne på skolen er, at de er højtbegave­de og har en IQ på omkring de 130 eller derover. Men tallet er ikke afgørende, og i virkelighe­den behøver børnene slet ikke at have fået testet deres intelligen­s.

Leonardosk­olen er nemlig ikke taenkt som en eliteskole, hvor eleverne rykker tre trin op på et år. Det vigtigste er i første omgang at rumme de elever, som mistrives i folkeskole­n.

»Har man en IQ på 115, begynder man at vaere godt begavet. Det afgørende er, at børnene er forberedt på, at det på den her skole går hurtigt. De ved godt, hvorfor de er her.«

Forskning i fritiden

Gustav Kalmar har heller ikke fået målt sin IQ, men for hverken ham selv eller hans far har det vaeret vigtigt.

»For mig betyder det ikke noget, hvilken IQ han har. Det er bare vigtigt, at han trives, at han har venner og bliver udfordret,« siger Stefan Kalmar og pointerer, at valget af skoleskift­et alene har vaeret sønnens.

Selv havde foraeldren­e kun én anke ved skiftet, og det var afstanden.

»Før kunne han cykle, men nu skal han tage letbanen. Heldigvis er Gustav sådan en

Pippi Langstrømp­e-type, og han er ikke bange for at springe ud i nye ting. Og han trives virkelig nu.«

Af samme årsag kan faren godt aergre sig over, at Gustav Kalmars tvillinges­østre, som også er højtbegave­de, ikke havde et lignende tilbud, da de gik i folkeskole.

»De døjede også med, at der var klassekamm­erater, som drillede dem. De blev holdt udenfor, fordi de havde nogle andre interesser. Det var først, da de kom på gymnasiet, at de fandt nogle, som de kom godt ud af det med, og som de trivedes med.«

Spørger man den 14-årige dreng, om han kedede sig på sin gamle skole, tøver han lidt – inden han svarer:

»Det gjorde jeg i hvert fald en del gange. Men undervisni­ngen på Leonardosk­olen er mere direkte, og jeg kan udfolde mig mere nu. På den måde laerer jeg bedre, og det er også fedt, at der er mere selvbestem­melse.«

Samtidig er skoledagen kortere end på den konvention­elle folkeskole, og eleverne har kun timer fra 9-14 hver dag. Undtagen om fredagen, hvor der er projektund­ervisning. Lige nu arbejder de med de 17 verdensmål.

For tiden er Gustav Kalmars

fokus dog et lidt andet sted end på skolen. I hvert fald når han ikke er der. Den 14-årige østjyde er nemlig gået videre til semifinale­n i den naturviden­skabelige talentkonk­urrence Unge Forskere, som finder sted i naeste uge.

Her har han forsket i at finde ikkemedici­nske og mere skånsomme virkemidle­r til at lindre psoriasisu­dslaet. Blandt andet ved at finde nye effektive alternativ­e virkemidle­r uden bivirkning­er.

»Og det har jeg fundet,« siger han energisk. Stemmen afslører tydeligt, at han braender for det. Og at han er glad. Nu.

Det afgørende er, at børnene er forberedt på, at det på den her skole går hurtigt. KATE WESTERGAAR­D, SKOLELEDER, LEONARDOSK­OLEN I AARHUS

 ?? ?? Gustav Kalmar foran Leonardosk­olen i Aarhus.
Foto: Martin Thomas Ford
Gustav Kalmar foran Leonardosk­olen i Aarhus. Foto: Martin Thomas Ford

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark