Valg kan blive afgjort af dem, der ikke stemmer
Med de tidlige primaervalg i en raekke af amerikanske delstater er det let at få den tanke, at Donald Trump står staerkere end nogensinde før. Det er i hvert fald den historie, som de fleste medier har fortalt, og som i sin essens handler om, at den tidligere praesident nu har total kontrol over Det Republikanske Parti.
Ser man naermere på resultaterne, er billedet en smule mere broget. I Iowa, hvor det første primaervalg blev afholdt den 15. januar, mens en koldfront med temperaturer ned til minus 25 grader lagde staten øde, stemte 49 pct. af de republikanske vaelgere på en kandidat, der ikke var Donald Trump.
Ugen efter i New Hampshire stemte 45 pct. af de republikanske vaelgere på en anden kandidat. I weekenden i South, hvor hans sejr i South Carolina blev hyldet som en magtdemonstration, stemte 40 pct. på en anden kandidat, mens 32 pct. stemte på en anden kandidat end ham ved tirsdagens primaervalg i Michigan. Og i alle tilfaelde klarede han sig dårligere, end meningsmålingerne på forhånd havde spået.
At vaelgerne til et primaervalg stemmer på en anden end favoritten, er selvfølgelig ikke usaedvanligt. Det er så at sige the name of the game. Men det, der er interessant, og som lige nu er Trumps største problem, er, at knap halvdelen af de republikanske vaelgere, som ikke har stemt på ham til primaervalget, fortaeller, at de under ingen omstaendigheder vil stemme på ham til praesidentvalget til november.
spørgsmål er så, hvad de vaelgere så vil gøre? Vil nogen af dem måske alligevel stemme på Trump, fordi han for dem at se er bedre end alternativet? Vil nogen af dem måske stemme på praesident Biden? Eller vaelger de at blive hjemme på valgdagen?
Svarene på de spørgsmål vil vaere afgørende for, hvem der bliver USA’s naeste praesident. For selv om Biden vandt valget i 2020 med godt otte millioner stemmer, var der faktisk kun 44.000 stemmer, der adskilte de to kandidater, hvis vi ser på de tre svingstater, som afgjorde valget i 2020 og med garanti også vil gøre det i november: Georgia, Arizona og Wisconsin. Alene her i Wisconsin, hvor jeg bor, var der 20.000 stemmer, der afgjorde valget til praesident Bidens fordel.
Det helt store
kommer til Joe Biden, der står i lidt af den
Og dermed er turen
samme suppedas som Trump: Kan han og demokraterne faktisk få dem, der i 2020 mødte op på valgstederne og dengang stemte på ham, til også at gøre det i år?
Her viser primaervalget i delstaten Michigan, at også Biden har et problem. Hele 13 pct. af vaelgerne valgt at stemme uncommitted, som det hedder: altså de stemte demokratisk, men valgte bevidst Biden fra. At så mange stemte blankt, skyldtes en kampagne i ugerne op til primaervalget, der havde opfordret de demokratiske vaelgere til at vaelge Biden fra. Årsagen til det skal findes i krigen i
Gaza og Bidens konstante støtte til Israel.
Praesident Bidens støtte til Israel burde nu ikke vaere kommet som en overraskelse. Gennem hele sin politisk karriere har Biden vaeret en af de amerikanske politikere, der mest kraftfuldt har forsvaret Israel. Men blandt to vaelgergrupper, som er dødsens nødvendige, hvis Biden skal gøre sig håb om at blive genvalgt, er denne støtte blevet en deal breaker: nemlig blandt de muslimske vaelgere og de unge vaelgere. Hvis de muslimske vaelgere ikke møder op på valgdagen i november, ser det sort ud for Biden. For han har ingen mulighed for at få nok valgmandsstemmer, hvis han ikke vinder Michigan. Og i Michigan ligger Detroit-forstaden Dearborn – en by på størrelse med Esbjerg – som huser det største arabisk-amerikanske samfund i USA.
Overalt i de amerikanske medier og selvfølgelig isaer på de sociale medier finder man vaelgere, der igen og igen slår fast, at de under ingen omstaendigheder vil stemme på Biden igen, fordi han accepterer og støtter, hvad de mener er et folkemord på den palaestinensiske befolkning.
Derfor er det nødvendigt for Biden at stoppe krigen i Gaza så hurtigt som muligt. Ikke kun af humanitaere årsager, men også af politiske. For hvis situationen er uaendret til efteråret, vil fronterne blot vaere trukket hårdere op.
Og for de unge og de muslimske vaelgere er det, haevder de selv, hip som hap, om det er Trump eller Biden, der er praesident. For når det kommer til Israel, ser de ikke den store forskel.
praesidentvalget i november til noget unikt i USA’s historie. Her er to aldrende kandidater, som ingen rigtig vil have, og som også stod over for hinanden i 2020. Valgkampen kommer derfor ikke til at handle om, hvem der har de bedste idéer, og hvem der vil føre hvilken politik.
Det ved vi allerede. I stedet kommer det til at handle om, hvem der er bedst til at mobilisere de vaelgere, der for fire år siden stemte på dem, men som nu er i tvivl. Og selvfølgelig også, hvem der er bedst til at få den anden kandidats vaelgere til ikke at møde op på valgdagen.
Forvent derfor en grim og beskidt valgkamp, hvor løgne, beskyldninger og anklager vil flyve gennem luften dagligt, og hvor intet er helligt. Alt det for at overbevise nogle få tusinde vaelgere, hvis stemme vil afgøre USA’s skaebne – og verdens – i de naeste mange år.
Alt det gør
Her er to aldrende kandidater, som ingen rigtig vil have, og som også stod over for hinanden i 2020.