»Lige nu står DI som meget fodslaebende«
Interesseorganisationen Dansk Industri har afvist at tilslutte sig et ambitiøst klimainitiativ fra byggebranchen. Det aergrer blandt andre Cowis baeredygtighedsdirektør.
Fronterne er trukket skarpt op mellem en lang raekke virksomheder og landets største interesseorganisation, Dansk Industri (DI).
Mens omkring 200 af DI’s medlemmer presser på for at få politikerne til at indføre nye, ambitiøse klimakrav til byggebranchen, forsøger DI nemlig at påvirke politikerne til at vedtage nogle mindre ambitiøse krav.
Det vaekker bl.a. aergrelse hos ingeniørvirksomheden Cowi, der mener, at det er nødvendigt med skrappere klimakrav til byggeriet.
»Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har nogle interesseorganisationer, der bakker op. Når branchen vil vaere ambitiøs, så skal de selvfølgelig bakke op om det,« siger Gitte Gylling
Olesen, der er baeredygtighedsdirektør i Cowi.
I Folketinget forhandler partierne netop nu om at fastsaette graenserne for, hvor klimavenligt nybyggeriet skal vaere fra 2025.
Mere end 500 danske virksomheder, hvoraf 40 er medlem af DI, står sammen om initiativet ”Reduction Roadmap”, der ønsker at stramme klimakravene til byggeriet, så de laegger sig op ad Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader.
Men i et notat, som DI har sendt til de relevante politikere, argumenterer organisationen for en anden tilgang.
Interesseorganisationen skriver godt nok, at ambitionerne for nye bygningers klimaaftryk skal øges markant i 2025 og frem mod 2030. Men DI fejer mere eller mindre det ambitiøse klimainitiativ ned ad braettet.
Stor udleder af CO2
DI forpasser normalt ikke en mulighed for at gøre sig bemaerket som fortaler for den grønne omstilling. Men i notatet skriver DI blandt andet, at interesseorganisationen ikke har tilsluttet sig Reduction Roadmap, fordi »det grundlaeggende her forudsaettes, at Danmarks udslip af klimagasser skal saenkes med naesten 100 pct. frem mod 2030 og ikke med 70 pct.«
Byggeriet er en af de absolut største udledere af CO2 og forbrugere af ressourcer, og derfor er den grønne omstilling i byggebranchen afgørende for Danmarks samlede reduktion af udledning.
Reduction Roadmap har opbakning fra omkring 500 virksomheder i byggeriet, herunder førnaevnte Cowi, men også hos betonvirksomheden Ambercon undrer adm. direktør Apichat Bonde sig også over DI’s udmeldinger.
»Vi mener, det går for langsomt, som det er lige nu. Vi har knowhow til at gøre det bedre. Vi kan sagtens ramme de mål, som Reduction Roadmap har tilkendegivet, at vi som branche skal nå,« siger han.
Ambercon-chefen henviser til, at Reduction Roadmap anbefaler en gennemsnitlig graensevaerdi på maksimalt 5,8 kilo CO2 per kvadratmeter årligt. DI har derimod lagt sig højere med en gennemsnitsudledning på 7,2 kilo – altså 1,4 kilo højere.
Af de omkring 500 aktører fra byggebranchen, som har skrevet under på initiativet fra Reduction Roadmap, er naesten 40 pct. medlemmer af DI.
DI’s notat baserer sine anbefalinger på Byggeriets Handletank for Baeredygtighed, hvor 57 virksomheder har siddet med.
Vicedirektør i DI med ansvar for Byggeri Anders Stouge understreger, at han og DI er enige i retningen, som Reduction Roadmap har sat.
Klimabelastningen skal nedbringes »både generelt og specifikt,« lyder det fra Anders Stouge. Men DI har ifølge direktøren valgt en anden tilgang til den grønne omstilling.
Ikke kun graensevaerdier
»Vi har valgt en anden tilgang, hvor vi går mere konkret til vaerks og ser på, hvilke initiativer der skal til for konkret at bringe klimaaftrykket for nye bygninger ned,« siger han.
Han tilføjer, at det for ham ikke kun handler om graensevaerdier, men om at diskutere, hvad der skal til for at reducere CO2-udledningerne for nye bygninger. Elementer som designoptimering i en tidlig fase, lokalplaner, hvor man ikke er bundet på bestemte fundamenter, og branchens eget arbejde med alment teknisk faelleseje, som er et saet hjaelpemidler inden for god kvalitetssikringsskik.
»Alt sådan noget skal vi have på banen. Det er den diskussion, der er – synes jeg – sindssygt afgørende for, at vi kan bevaege os frem. Det er det, der virker, i stedet for at havne i mudderkastning omkring et konkret tal,« siger Anders Stouge.
Cowis baeredygtighedsdirektør, Gitte Gylling Olesen, mener, at diskussionen om konkrete tal og graensevaerdier er ukonstruktiv.
»Det er aergerligt, hvis det står og falder med, at vi ikke kan nå hinanden på kommatal,« siger hun og tilføjer, at der er behov for, at branchen og interesseorganisationer står sammen.
»Det er aergerligt, at vi ikke i faellesskab som samlet branche kan gå til politikerne med et tydeligt ønske. Det kunne vaere staerkt som en samlet branche at gå til politikerne med et tydeligt budskab,« siger hun.
Bjarke Møller, som er direktør i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, anerkender, at den grønne omstilling i byggeriet er en udfordring, som »kraever meget.« Men han er langtfra imponeret over DI’s udmeldinger om ikke at støtte branchens mest ambitiøse initiativ.
»Lige nu står DI som meget fodslaebende i forhold til den omstilling, når så store dele af branchen efterspørger højere krav fra politikernes side. De står lidt skidt i forhold til den udfordring, vi står over for,« siger Bjarke Møller og tilføjer, at byggeriet også skal levere sin del til den grønne omstilling.
»Det er nødvendigt at omstille byggeriet, og vi skal have meget hurtigere reduktioner i byggeriet. Hvis ikke vi får det i det nye byggeri, så står vi måske over for, at vi ikke skal bygge så meget. Ellers kan vi ikke holde de forpligtelser, vi har indgået internationalt.«
Det er nødvendigt at omstille byggeriet, og vi skal have meget hurtigere reduktioner i byggeriet. BJARKE MØLLER, DIREKTØR I GRØN OMSTILLING
Rammer og vilkår
Anders Stouge holder fast i, at DI med sin tilgang har et mål om at levere på klimaloven om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.
Kan man i dine øjne blive for ambitiøs?
»Jeg ved ikke, om man kan blive for ambitiøs. Man skal bare sikre sig i denne sammenhaeng, at det, man får besluttet, også passer sammen med de rammer og vilkår, der i øvrigt er, og som branchen skal arbejde under. Hvis tallet bliver så lavt, at man hele tiden havner i voldgiftssager, så når vi ikke så langt, for så bliver alle så forsigtige, at de passer på, hvad de saetter i gang,« siger Anders Stouge.