»Jeg er faktisk ikke saerlig optimistisk lige nu«
De geopolitiske spaendinger er steget de seneste år, og hvis bare ét af verdens braendpunkter koger over, vil det få store konsekvenser for finansmarkederne, siger Anna Rosenberg, der har geopolitik som arbejdsområde.
Anna Rosenberg skal lige bruge et splitsekund mere, end hun tidligere har gjort, på at overveje sit svar. Hun er blevet spurgt om, hvad der i øjeblikket giver hende grund til optimisme.
Den korte taenkepause og det efterfølgende svar indkapsler naermest på perfekt vis den geopolitiske situation, som verden befinder sig i.
For selvom Anna Rosenberg egentlig betragter sig selv som optimist, er der rigeligt at bekymre sig om i hendes job. Hun er nemlig chef for geopolitik hos den store kapitalforvalter Amundi.
Og det har i dette øjeblik sendt optimismen i baggrunden.
»For at vaere helt aerlig er det et vanskeligt spørgsmål, for jeg er faktisk ikke saerlig optimistisk lige nu,« svarer Anna Rosenberg på spørgsmålet, som faldt under et interview i København i februar.
Hvis du vil vide, hvad Anna Rosenberg endte med at svare på spørgsmålet, skal du haenge på lidt endnu. For først tager vi på en tur rundt i det geopolitiske minefelt, som 2024 allerede har udviklet sig til.
»Vi ser meget mere risiko,« siger Anna Rosenberg.
De geopolitiske braendpunkter taeller i øjeblikket krigen i Ukraine, krigen i Gaza og spaendingerne i Mellemøsten, forholdet mellem Kina og Taiwan, det kinesiske og amerikanske forhold og endelig Nordkorea.
Praesidentvalg på vej
Og i horisonten lurer et amerikansk praesidentvalg, som groft sagt kan få indflydelse på mere eller mindre alle andre spaendinger i verden.
»Vores hovedscenarie er ikke, at tingene kommer ud af kontrol. Men risiciene for, at det sker, er steget. Og det vil have store effekter på markederne,« siger Anna Rosenberg.
Hvis vi skal lave et par nedslag i braendpunkterne rundtom i verden, er den helt store risiko i Mellemøsten, at det udvikler sig til en direkte konflikt mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden side. I forhold til Taiwan er hovedscenariet, at Kina vil fortsaette med at flekse sine muskler.
For eksempel er sandsynligheden for en kinesisk blokade af Taiwan blevet større. Risikoen for en større konfrontation her er i sig selv steget, på grund af at USA er distraheret af alle de andre ting, som sker i verden, lyder det fra Anna Rosenberg.
De seneste år har Nordkorea ikke trukket de store overskrifter, men der er grund til at holde øje med landet, som er ledet af Kim Jong-un. Det ser ud til, at det lukkede land har aendret strategi og anlagt en langt mere fjendtlig stil over for Sydkorea.
Samtidig er Nordkorea begyndt at sende ammunition til Rusland. Dette giver Kim Jong-un et ekstra kort på hånden i forhold til omverdenen. Der kan ifølge Anna Rosenberg groft sagt vaere to forklaringer på dette.
Enten forbereder han faktisk en invasion af Sydkorea, eller også forbereder han sig forhandlingsteknisk på at få USA til at anerkende Nordkorea som en atommagt efter praesidentvalget
Umiddelbart lader det ikke til, at finansmarkederne er ovenud bekymrede for de geopolitiske spaendinger. I hvert fald har det ledende amerikanske aktieindeks S&P 500 nået nye rekordniveauer i februar.
»Forklaringen er, at det vil have så store konsekvenser, hvis der sker noget i nogen af disse braendpunkter, at man ikke rigtig kan indregne det,« siger Anna Rosenberg.
I øjeblikket er vi i en stor magtkamp mellem USA og Kina, som vi ikke har set magen til siden Den Kolde Krig. ANNA ROSENBERG ANSVARLIG FOR GEOPOLITIK HOS AMUNDI
Men hvorfor er vi havnet i en situation, hvor den geopolitiske risiko de seneste år bare er steget og steget? Ifølge Anna Rosenberg befinder verden sig i dag i en situation, som hun kalder realignment.
På dansk kan det i denne sammenhaeng nok bedst oversaettes til omkalfatring. Tiden med overvejende fred og amerikansk hegemoni på
bagkant af Anden Verdenskrig er enten sluttet eller lakker mod enden, og er erstattet af denne nye periode.
Mister indflydelse
Denne periode begyndte ifølge Amundi-chefen i 2022, da Rusland invaderede Ukraine, og Kina trådte mere selvsikkert ind på verdensscenen.
»Så lige nu befinder vi os i en verden, hvor EU og USA mister indflydelse. Det er ikke en verden med to poler, men mere en verden, hvor alle prøver at opnå det, der er bedst for dem selv,« siger Anna Rosenberg.
Det betyder, at de geopolitiske risici i øjeblikket er på et højt niveau, risiciene er vokset år for år, siden Donald Trumps første praesidentperiode, som begyndte i 2017, påpeger Anna Rosenberg. Og nu er vi så nået til en situation, hvor det ikke skorter på geopolitiske hotspots i verden.
»Det er blevet synligt med ordet geopolitik. For bare få år siden var der ikke nogen, der brugte det ord. Og jeg er selv et eksempel på det, for min karriere startede med et fokus på Afrika. For det var dér, risikoen var. Og nu er jeg chef for geopolitik i hele verden. Det siger noget om volatiliteten,« siger Anna Rosenberg.
I denne nye verdenssituation findes der ikke kun tabere, men også vindere.
For Anna Rosenberg og Amundi handler det i høj grad om at spotte vinderne i den nuvaerende verdenssituation. Og der findes forskellige kategorier af vindere.
I den første kategori finder vi lande, som har fået mere indflydelse; på denne liste dukker navne som Brasilien, Saudi-Arabien og Japan op.
En anden type af vindere er dem, der ligger inde med vigtige råstoffer, som f.eks. sjaeldne jordarter, og så er der også de lande, der har vundet på en omlaegning af de globale forsyningskaeder. I den sidste
For Danmark er der også noget på spil for de virksomheder, som gerne vil afsaette deres grønne løsninger og produkter på det amerikanske marked. Allerede nu lufter Trump bl.a., at han kan finde på at rulle Bidens grønne prestigeprojekt, Inflation Reduction Act, tilbage.
Kamp om medicinpriserne
Men USA er også et dominerende marked for medicinalindustrien, som ledt an af Novo Nordisk lige nu udgør en markant del af den danske økonomi.
Frederik Engholm forventer, at Trump vil forsøge at tage et opgør med prissaetningen på medicin. Det er dog også en agenda, som Joe Biden kan forfølge, fordi amerikanernes udgifter til medicin er så høje.
Republikanernes store favorit, kategori finder man f.eks. Vietnam og Mexico.
»De fleste vindere finder man i emerging markets ,og spørgsmålet er så, hvilke lande der kan få mest ud af situationen,« siger Anna Rosenberg.
Den store magtkamp
Hvem der ender som vinder, har man egentlig god tid til at finde ud af, for spørger man Anna Rosenberg, er der ikke noget, som tyder på, at verden er på vej tilbage til en tid, hvor ordet geopolitik glider ud af sproget.
»Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg gerne vil beholde mit job. For det er rent faktisk et dobbeltsidet svaerd, da det er godt for mig, men skidt for fremtiden og mine børn. I øjeblikket er vi i en stor magtkamp mellem USA og Kina, som vi ikke har set magen til siden Den Kolde Krig,« siger hun.
Tidligere i historien sluttede den slags magtkampe normalt med en krig, påpeger Anna Rosenberg. Men det aendrede sig med atombombens opfindelse, da det ville have for store konsekvenser, og derfor sluttede Den Kolde Krig uden en temperaturstigning. Donald Trump, var praesident fra 2017 til 2021, efter at han slog Demokraternes Hillary Clinton ved 2016valget. Allerede dengang vakte den farverige forretningsmand, der bl.a. er kendt for at have sit eget tv-program, negativ opsigt i Europa. Selvom det vil vaere en kendt skikkelse, der vender tilbage, er der stadig grund til at forvente forandringer i en potentielt ny Trump-ledet administration, mener Frederik Engholm.
»Trump er i den mellemliggende periode blevet fortalt af tilhaengere, at systemet haemmede hans ageren i den sidste periode, hvor mange af hans skøre indfald aldrig blev ført til protokols. Derfor tyder en del på, at han i højere grad vil omgive sig selv med loyalister og fjerne laget af embedsmaend, som blokerede
»Den store forskel på nu og Den Kolde Krig er, at de to sider ikke kan løsrive sig helt fra hinanden, fordi de er forbundne. Jeg kan ikke se, hvordan det skal aendre sig uden en massiv politisk forandring i Kina. Og det tror jeg ikke kommer,« siger Anna Rosenberg.
Og nu er vi nået tilbage til spørgsmålet og svaret fra indledningen.
For med alt, hvad der foregår i verden, hvad kan så gøre Anna Rosenberg optimistisk? Faktisk er det mere end én ting.
»Det, der giver mig grund til optimisme, er den menneskelige evne til at komme ud af de vaerste situationer, når det virkelig er nødvendigt. Det så vi under pandemien. Når mennesker virkelig føler, at deres overlevelse er truet, og når man kan tjene penge på det, kommer vi typisk med løsninger,« siger hun.
»Og jeg er forsigtigt optimistisk omkring erkendelsen, der begynder at spire i Europa, om at vi på en eller anden måde snart må tage hånd om vores eget forsvar og folk, der vågner op til den realitet. Det er alt for sent, men måske vil der ske en aendring,« siger hun. eller skruede ned for tiltagene,« siger han.
Hvis du er blandt dem, der er interesseret i aktiemarkedets reaktion på et valg af Trump, er der en vaesentlig ting at holde øje med frem mod praesidentvalget den første tirsdag i november. Nemlig, hvor konkrete Donald Trumps politiske forslag bliver, siger Frederik Engholm.
Efter valget i 2016 overraskede valget af ham positivt, fordi bl.a. varslede selskabslettelser gjorde aktiemarkedet grønt.
»Grundlaeggende er han en uhensigtsmaessig person for aktiemarkedet. Men hvis han kan komme med noget tilpas konkret, der direkte understøtter selskabernes indtjening, så kan han godt overraske ligesom sidst,« siger chefstrategen.