Økonomien og dens mange problemer står højt på dagsordenen
Den Nationale Folkekongres går i gang i dag. Begivenheden giver et indblik i Det Kommunistiske Partis planer for det kommende år.
Tirsdag skyder Det Kommunistiske Parti i Beijing landets Nationale Folkekongres i gang. Og der er ingen praemier til dem, der kan gaette, hvad der står højest på dagsorden.
Det gør økonomien. Eller mere praecist: Kinas mange økonomiske problemer.
Folkekongressen samler i tusindvis af partiets højtstående medlemmer fra naer og fjern. Begivenheden er nøje koreograferet, og ingen forventer en reel debat. Men kongressen er en af de vigtigste begivenheder i Kinas politiske kalender og giver – i form af taler, vedtagelser, pressekonferencer og diverse udtalelser – et indblik i den måde, partiet og Kinas praesident, Xi Jinping, har i sinde at styre det økonomiske skib på i det kommende år.
Der er nok af problemer at tage af. Kinas vaekstrate ligger på sit laveste i flere årtier, mens ejendomssektorens gaeldskrise fortsaetter med at presse økonomien. Det samme gør de offentlige finanser i en raekke gaeldsplagede provinser.
Spaendninger truer
Deflationen spøger sideløbende med lav forbrugerefterspørgsel. Spaendingerne mellem Washington og Beijing truer potentielt eksporten. Ungdomsarbejdsløsheden er stadig høj, mens aktiemarkedet og fabriksproduktionen falder.
Men der er også gode nyheder.
»Strømmen af dårlige nyheder fra ejendomssektoren har overskygget de staerkere dele af økonomien,« skrev analysefirmaet AllianceBernstein
i en note fra januar. For eksempel går det relativt godt for Kinas restaurationsindustri, turisme, den grønne energisektor og landets elbilindustri.
Vejen ud af krisen
Det er firmaet ikke ene om at pointere. Hvilket peger mod et overordnet problem: Kinas forbrugere har stadig penge at spendere, men de bruger dem mest på mindre indkøb – så som en god middag eller et hotelophold – og i mindre grad, end de i realiteten kunne.
Formodentlig fordi gaeldskrisen i ejendoms- og boligsektoren vejer for tungt. Ikke kun fordi størstedelen af kinesernes familieformuer står parkeret i mursten, der konstant falder i vaerdi. Men også, fordi bankerne dårligt kan låne til nye, mere dynamiske firmaer, så laenge de sidder inde med en giftig gaeld til landets insolvente boliggiganter. Men der er en vej ud af krisen.
»Redskaberne til at redde Kinas økonomi eksisterer, og det er på tide at gøre brug af dem,« skriver Tao Wang, direktør i den internationale investeringsbank UBS i en nylig kronik i Financial Times. Her slår hun isaer på statens stimuluskanoner samt mulighed for at udstede finansielle hjaelpepakker, der kan redde de kriseramte ejendomskaemper og dermed gøre gaeldsbjerget lettere at baere.
Dertil kommer en raekke strukturelle reformer, der kunne give det private erhverv bedre plads. For den private sektor har laenge haft et højere lønniveau end den statsejede, og den står samtidig for størstedelen af den kinesiske jobskabelse.
Louis Kuijs, cheføkonom for analysefirmaet S&P Global, er kommet med lignende pointer i interviews med internationale finansmedier. Det er en raekke af hans kollegaer også.
Indtil nu virker praesident Xi Jinping dog relativt uvillig til at kaste sig ud i den slags. I stedet har staten hjulpet via en lang raekke mindre tiltag, der tilsammen – lød håbet – skulle give ejendomsmarkedet plads til at redde sig selv. Det har endnu ikke vaeret tilfaeldet.
Samtidig virker Xi, lyder det efterhånden samstemmigt fra analytikerne, mere interesseret i at opbygge en statsstyret økonomi, der investerer Kinas enorme ressourcer i strategisk vigtige industrier som biler, energi og computerchips.
Nu vender alle blikket mod Beijing for at se, om det også vil vaere tilfaeldet i det kommende år.