Det er en god nyhed, at du laeser dårlige nyheder
Tak for at du følger nyhedsstrømmen, selv om den i perioder minder om en regnvejrsdag tilsat sur maelk og en punktering på E45.
undgår bevidst og konsekvent at laese nyheder.
Nogle fordi nyhedsstrømmen opleves som en deprimerende oplistning af kriser, krige og katastrofer. Andre kan ikke se, at nyheder har relevans for deres liv, eller omfatter ”bare” nyheder med dyb mistro.
Tallet er faktisk en god nyhed. For i dele af Sydeuropa er det flere end hver anden, der har vendt ryggen til nyheder.
De interessante tal viderebringes af den tidligere chefredaktør for Berlingske – og utroligt meget mere – Lisbeth Knudsen i en artikel i Altinget. Her reflekterer hun over, at nyheder simpelthen droppes af dele af befolkningen.
På erhvervsområdet veksler positive nyheder med negative, men en typisk forside er sjaeldent en jublende fremvisning af, hvor godt det går dansk erhvervsliv. Meget sjaeldent. De store erhvervshistorier er tvaert
Hver syvende dansker
imod ofte gråt-i-gråt fortaellinger om episke nedture, strategier, der kollapser, topledere, der fumlende og famlende tumler rundt på den etiske scene, og vaerdier, der går op i røg.
Ikke til at blive i godt humør af. Hvorfor egentlig ikke bare vende ryggen til skidtet?
til børskurserne på de dage, hvor indekset har vaeret i plus, for at konstatere hvor meget ens formue er vokset siden i forgårs.
Eller: Laegge sit eget filter over den kvaernende strøm af erhvervsnyheder, så man kun praesenteres for getrich-quick historierne. Ivaerksaetteren, der så penge i en idé, som ingen andre så, og nu kører Maserati. Formueforvalteren, der giver tips og tricks til at taeske aktieindekset gennem nogle fraekke handler med energiaktier.
Hvorfor dog bruge tid på at laese om virksomheder, der tager vand ind, og fabrikanter, der har mistet alt?
For 14 procent af danskerne giver det heller ik
Alternativt: Gå direkte
ke mening. Ifølge et stort internationalt studie har de 14 procent med åbne øjne koblet sig af den jaevnt deprimerende nyhedsstrøm.
De 14 procent må selvfølgelig selv bestemme, men deres beslutning har omkostninger. Både for de 14 procent og for de 86 procent.
Mennesker, der grundlaeggende ikke orker at se verden, som den er, tilfører sjaeldent noget stort til en samtale. Hvad enten de skyr elendighed eller har bygget deres egen boble omkring spirituel vaekst, sommerhusrenovering, ultraløb eller yngelpleje, så må samtaler med dem tages med udgangspunkt i deres boble, ikke verden som den er. Både i det store og det små.
Det kan der komme nogle langstrakte aftener ud af som bordherre/borddame, og det kan der komme en saer samfundssamtale ud af. Hvordan får man en meningsfuld debat om, hvad det danske samfund bør prioritere, hvis en paent stor andel af borgerne simpelthen ikke VIL vide, hvordan det går i Ukraine, eller hvorfor sommerhuse i første raekke til Roskilde Fjord traekker op til at blive en lottokupon om 30 år?
På erhvervsområdet battler to hensyn med hinanden. Erhvervsmedierne kan gå målrettet efter at levere den pakke, som et flertal af kunderne/laeserne efterspørger.
Om det er et mix af getrich-quick-artikler, tips og tricks til at blive en bedre leder og råd om låneomlaegning og formueoptimering – jeg ved det ikke – men det kunne godt vaere noget i den retning.
Mennesker, der grundlaeggende ikke orker at se verden, som den er, tilfører sjaeldent noget stort til en samtale. ANDERS HEIDE MORTENSEN
er ikke et spejl af virkeligheden. Den indimellem ganske nedslående virkelighed for dansk erhvervsliv er, som det fremgår af nyhedsstrømmen, at visse brancher står over for kaempeudfordringer på grund af klimaforandringer, at koncerner, der skulle stå i spidsen for den grønne omstilling, har tabt milliarder i børsvaerdi, og at der stadig er topledere, der gemmer sig under dynen, når et etisk dilemma viser sig. Eksport til Rusland, håndtering af en miljøulykke og så videre.
Sagt i få ord: I en trovaerdig afspejling af erhvervslivet fylder dårlige nyheder desvaerre en del. Sommetider meget. Desvaerre.
Derfor: En varm tak til dig, der fortsat følger