På Danmarks bedste kraefthospital frygter medarbejderne for patienternes sikkerhed
Antallet af nye patienter vokser hvert år på en af landets største kraeftafdelinger. Alligevel bliver medarbejdere nu afskediget, for økonomien haenger ikke sammen. Mange patienterne kan opleve, at kvalitetsniveauet falder, vurderer ledelsen.
Danmarks bedste hospital til kraeftbehandling ligger i Aarhus.
Det har nyhedsavisen Dagens Medicin netop konstateret i sin årlige kåring af landets bedste hospitaler og afdelinger. Den anerkendende nyhed fik medarbejderne på Kraeftafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH), få dage efter at afdelingens ledelse ivaerksatte en spareplan, som skaerer op mod 15 fuldtidsstillinger vaek på tvaers af faggrupper.
De senere år er 300-500 ekstra patienter årligt kommet til afdelingen for at få hjaelp til deres sygdom, men pengene raekker ikke. Derfor skal der findes 6 mio. kr. på 2024-budgettet. Ud over konkrete afskedigelser er medarbejderne blevet opfordret til at overveje pension eller gå på deltid, hvilket ellers er stik mod regeringens og regionernes ønske.
»Vores afdelingsledelse har ikke mange handlemuligheder. Men det kommer til at gå ud over patienterne. Vi skal nok sørge for, at de stadig får den nødvendige kemo- og strålebehandling, men der bliver mindre tid til information og omsorg både før og efter behandlingerne,« siger Rikke Nors, som er sygeplejerske og tillidsrepraesentant på Kraeftafdelingens Klinik C, der bl.a. behandler patienter med lungeog modermaerkekraeft.
Baggrunden for den seneste sparerunde skal findes i både Kraeftafdelingens eget budget og i hele AUH’s 2024budget. Hospitalet så ved indgangen til 2024 ind i et samlet overforbrug på 300 mio. kr. Derfor har hospitalsledelsen bl.a. besluttet at skaere afdelingsbudgetterne generelt med 125 mio. kr.
Kraeftafdelingen med ca. 600 medarbejdere har ellers fået tilført 4 mio. kr., der skal daekke udgifter til patientstigningen. Men afdelingen endte sidste år med et underskud på 2,7 mio. kr., som sammen med den generelle nedskaering i budgettet er resulteret med besparelser på 6 mio. kr. i år.
Tre senge fjernes
De to sengeafsnit på afdelingen laegges derfor sammen til nu et med kun en leder mod tidligere to. Tre hospitalssenge fjernes, og for at spare penge skaerer afdelingen generelt også i antallet af blodprøver og skanninger af patienter. Patienter i behandlingsforløb skal fremover kun ses ved behov, og opfølgninger bliver fremover såkaldt patientbaseret. Det kan betyde, at behandlede kraeftpatienter skal undervises i at genkende symptomer på kraeft.
»Flere patienter, der kan selv, skal klare sig selv. Dermed kan vi nøjes med at bruge vores ressourcer på dem, der har det svaerest og har det største behov. Men vi kan ikke udelukke, at mange patienterne vil opleve, at kvalitetsniveauet vil falde,« siger chefsygeplejerske Morten
Keller, Kraeftafdelingen og understreger, at patientsikkerheden vil vaere intakt.
»Men det bliver en udfordring at få skåret vores arbejde til, så vi kun fokuserer på det, vi kan med flere patienter og faerre medarbejdere. Vi kommer til at lave flere ting ambulant og aendre arbejdsgange, så nogle patienter eksempelvis ikke skal på hospitalet for at få en besked på resultatet af en skanning. Det kommer til at foregå pr. telefon eller brev. For nogle vil det vaere en forringelse, mens andre patienter formentlig vil opleve det som en fordel, at de kan undgå en lang køretur til Aarhus,« siger Morten Keller med henvisning til, at AUH har patienter til specialiseret kraeftbehandling fra hele landet.
Sygeplejerskerne frygter utilsigtede haendelser, der kan medføre alvorlige konsekvenser for patienterne, som følge af nedskaeringerne og det faerre antal ansatte. Bliver risikoen for fejlmedicinering med den celledraebende kemoterapi øget på grund af travlhed? Eller forringes forog efterarbejdet med patienternes behandlinger så voldsomt, at det får helbredsmaessige konsekvenser for isaer de mest sårbare patienter, lyder et par af bekymringerne.
»Det er komplekst at vaere ansat som sygeplejerske i kraeftafdelingen. Når vi bliver faerre sygeplejerske til flere patienter, så bliver vi mere pressede, end vi allerede er i forvejen. Jeg kan vaere bekymret for, at vi bliver presset så meget, at det kommer til at gå ud over patientsikkerheden,« siger sygeplejerske Karina Axelsen Bentzen, som også er tillidsrepraesentant i afdelingens Klinik D, hvor patienter med brystkraeft, hoved-halskraeft eller kraeft i huden behandles.
Hun peger på, at kraeftpatienter ofte er i krise og skal vejledes til at håndtere en enorm livsaendring.
Men hvorfor er det problematisk at skaere medarbejdere vaek hos jer, hvor I er så mange medarbejdere?
»Det er maerkbare nedskaeringer. Det kraever en specialuddannelse at vaere ansat som sygeplejerske i stråleterapi. Vi kan ikke lige erstattes eller rekrutteres. Derudover
har vi en vigtig rolle i patienternes forløb. Det er os, der er gennemgående behandlere, og som er med til at understøtte patienternes bivirkninger. Så bliver vi faerre, kan vi risikere at overse noget, og det vil få konsekvenser for kraeftpatienterne,« siger tillidsrepraesentant og sygeplejerske Birgitte Amstrup Jeppesen, Stråleterapien.
Flere behandlingstilbud
Ifølge Sanne Juel Otbo, som er sygeplejerske og tillidsrepraesentant i afdelingens Klinik A, hvor patienter med kraeft i hjerne, urinveje, nyre, underliv eller kønsorganer behandles, bliver behandlingstilbuddene flere og flere.
»Vi bliver dygtigere til medicinsk kraeftbehandling, og det indebaerer bl.a., at flere patienter, som tidligere ikke fik gavn af kemoterapi, nu kan få livet forlaenget med immunterapi. I takt med at behandlingstilbuddene bliver flere og foregår ambulant, øger det kravene til mere information og vejledning af patienterne,« siger Sanne Juel Otbo, som også peger på, at alle patienter nu får reduceret laegebesøg, så sygeplejersker i stedet står med ansvaret for at vurdere, om patienten er klar til mere behandling eller ej.
Gennem de senere år har I haft flere sparerunder på Kraeftafdelingen. Hvad mener I bør gøres for at penge, medarbejdere og antallet af patienter haenger sammen hos jer?
»I takt med at vi bliver dygtigere til at give komplekse kraeftbehandlinger, øges antallet af patienter også. Det maerker vi. Det er uholdbart, hvis politikerne samtidig ikke vil betale for medarbejderne. Derfor er det nødvendigt at prioritere også dér, hvor det gør ondt, fra politisk side,« siger Birgitte Amstrup Jeppesen.
I september 2023 offentliggjorde Region Midtjylland en rapport, som dokumenterede, at en raekke afdelinger på bl.a. AUH er så pressede, at det anses for at vaere decideret livstruende eller at kunne gå ud over patienters førlighed. Ifølge opgørelsen var manglen på bl.a. personale på AUH for seks måneder siden så stor, at situationen kan blive livstruende for patienter, der skal behandles for kraeft i bl.a. hud, endetarm, lever, blod, aeggestokke og livmoderhals, fremgik det. Oversygeplejerske Morten Keller oplyser, at Kraeftafdelingen på AUH overholder de maksimale ventetider og forløbstider i kraeftpakkerne.
Men rapportens konklusionen bekymrer fortsat interesseorganisationen Kraeftens Bekaempelses Regionsudvalg i Midtjylland. I et debatindlaeg nyligt i Jyllands-Posten konstaterede organisationen, at de nye besparelser på regionens hospitaler bliver indført i en tid, hvor både budgetterne, kapaciteten og arbejdsmiljøet på hospitalerne er udfordret:
»Det bekymrer samtidig, at Region Midtjyllands klemte økonomi gør, at regionens hospitalerne pålaegges så store besparelser, at blandt andet kraeftafdelingen på AUH skal spare hele 6 mio. kr. Dette fører til fyringer af sundhedsfagligt personale, som i sidste ende kan få konsekvenser for behandlingskvaliteten og patienternes sikkerhed,« skrev organisationen.