Den utilregnelige faerge
Mor til Nina på 2 år, gravid med termin til april og butiksmedarbejder i øens eneste helårs-dagligvareforretning. Kaereste med Simon, selvstaendig erhvervsdrivende på Anholt.
Da vi flyttede til Anholt for over fem år siden, var det velvidende, at vi nu ville komme taettere på naturen, og at dagligdagen ville baere praeg af naturen. På godt og på ondt. Vi erfarede hurtigt, at ture til fastlandet, planlagt ned til mindste detalje, kunne risikere at skulle aendres med kort varsel pga. staerk vind. Det er en pris, vi var villige til at betale for alt det, vi får igen af at bo her på Anholt.
Det seneste halve år har der dog vaeret betydeligt flere aflysninger, end der plejer, og det drejer sig om vandstanden i havnen. Hvis der er for meget vand i havnen, kan faergen ikke laegge til kaj uden at beskadige skroget. En ret omkostningsfuld affaere at få repareret og noget, der kraever ekstra tid på det årlige vaerftsophold.
Helt op til jul blev hele to afgange aflyst i traek, og i januar har vi bl.a. haft to aflysninger og to aendringer af afgange bare i løbet af fem dage pga. vandstanden. Aflysninger og aendringer påvirker øen hele vejen rundt.
Håndvaerkere aflyser planlagte aftaler, da de ikke ønsker at strande på øen. Brugsen påvirkes af utilregneligt vare-flow, tomme hylder og varebestillinger, som står på faergelejet i Grenaa og taber salgsdage i butikken.
For ikke at tale om medicin og mad til de gamle, som ikke når frem. Medarbejdere strander på fastlandet eller må tage af sted tidligere for at nå aftaler. Vagtplaner skal aendres i sidste øjeblik for at få enderne til at haenge sammen. Daginstitutionen må holde laengere åbent, eller medarbejderne må tage børn med hjem, indtil de kan hentes. Nødvendige blodprøver kasseres, fordi de ikke kan komme over og blive analyseret, og jeg kunne blive ved. Faergen, vores nødvendige livsnerve til fastlandet, er blevet utilregnelig og kraever pludselig en meget større fleksibilitet fra både øboernes og gaesters side.
En djaevlens advokat ville nok sige, at vejret netop har vaeret utilregneligt i det sidste års tid med diverse 20-årshaendelser, mere blaest, nedbør og oversvømmelser, og at vi kommer til at se mere ”vildt” vejr i fremtiden. Det argument kalder netop på, at en fremtidsog helårssikring af Anholt Faergen og Anholt Havn skal prioriteres, så helårsbeboelsen kan bestå.
For hvem vil flytte til vores vidunderlige og unikke ø, hvor man ikke ved, hvornår man kan lave aftaler med det øvrige Danmark; om det er Borgerservice, sygehuset, eller om man overhovedet kan deltage i tante Odas begravelse?