Forslag skal forebygge »postnummerlotteri og nye amputationsskandaler«
I fjor oplevede mere end 600 diabetespatienter at blive amputeret for første gang. Det tal skal bankes kraftigt ned, mener patientforening, som kraever en ny ordning indført.
Det nederste af benet – eller måske hele benet.
For to år siden rullede den såkaldte amputationssag, hvor det kom frem, at flere patienter havde fået foretaget en benamputation, selv om den muligvis kunne vaeret undgået. Sagen fik hospitaler, kommuner og praktiserende laeger til at gennemgå procedurer og satse på at forebygge amputationer ved at gribe tidligere ind over for bl.a. fodsår.
Nu viser en opgørelse, som Diabetesforeningen står bag, at der fortsat er ca. 600 diabetespatienter om året, som bliver førstegangsamputeret. Det får foreningen til at kraeve en saerlig ordning indført over hele landet.
Andelen af førstegangsamputerede diabetespatienter har ligget temmelig stabilt de seneste tre-fire år, fremgår det af Diabetesforeningens database, der samler data fra en raekke registre og kliniske databaser. De 600, som i 2023 fik amputeret et ben, en forfod eller en tå for første gang, svarer til 0,2 pct. af diabetespatienterne – nogenlunde samme andel som de foregående år. De mange hundrede amputationer burde i princippet alle kunne undgås via hurtig behandling af fodsår, mener Diabetesforeningen.
Foreningen lancerer derfor et par konkrete forslag, der skal spare samfundet for mange penge – og samtidig vaere med til at sikre, at flere diabetespatienter kan få lov at beholde deres ben, fod eller tå. Det handler om strakshenvisninger til sårbehandling på sygehusene og betalte sårbehandlinger hos fodterapeuter.
Adm. direktør Claus Richter fastslår, at en amputation er en tragedie for det enkelte menneske med diabetes, og samtidig er amputationerne dyre for samfundsøkonomien. En enkelt amputation koster cirka en halv mio. kr., mens en sårbehandling hos en fodterapeut koster mindre end 900 kr.
»Vi skal gøre alt for at undgå amputationer, som jo koster dyrt på alle planer,« siger Claus Richter til Jyllands-Posten.
Langt de fleste amputationer sker, efter et ubehandlet diabetisk fodsår har fået lov at udvikle sig. Hvis et fodsår hos en diabetiker ikke behandles hurtigt, kan der gå alvorlig betaendelse i såret – koldbrand – som i løbet af ganske få dage kan sprede sig og gøre det nødvendigt at amputere hele eller dele af benet. Derfor er tid og hurtig indgriben en afgørende faktor i behandlingen, fastslår Claus Richter.
»Man er ikke tilstraekkelig bevidst om, at den slags sår skal behandles meget hurtigt. Ventetiden hen over en weekend kan faktisk vaere det, der gør forskellen på en amputation eller ej,« siger Claus Richter.
Kostbar tid
Han foreslår nu, at alle landets autoriserede fodterapeuter fremover skal have mulighed for at henvise diabetespatienter med faretruende fodsår direkte til specialiseret sårbehandling på et hospital eller et ambulatorium. Henvisningen skal kunne ske uden om patientens praktiserende laege for at sikre, at kostbar tid ikke går tabt på grund af ventetid til laegekonsultation.
I dag har fodterapeuter i to af landets fem regioner mulighed for at strakshenvise patienterne til specialiseret sårbehandling direkte – nemlig i Region Sjaelland og Region Syddanmark. Sidstnaevnte indfører ordningen i dette forår.
»Et diabetisk fodsår kan ikke vente til på mandag, når laegen får tid – mens skaden vokser i omfang. Vi må og skal springe de fordyrende og unødige barrierer over. Derfor opfordrer vi de øvrige tre regioner til hurtigst muligt at sikre direkte adgang for de mange tusinde danskere, der lever med diabetes,« lyder det fra Claus Richter.
Samtidig bør det gøres gratis for diabetikere at få såkaldt sårbeskaering – diabetisk fodsårsbehandling – hos fodterapeuterne. Nogle undlader at få behandling hos fodterapeuten på grund af prisen.
»Vi bør sikre os, at patienter, der har brug for behandling, også kommer til behandling. Det nytter ikke at lade patienternes økonomi afgøre, om de skal have behandlet deres fodsår,« siger Claus Richter.
Ifølge ham kan den slags initiativer og sammenhaengende behandling forebygge »et regionalt postnummerlotteri og nye amputationsskandaler«.
Hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som har fulgt amputationssagen taet, lyder der opbakning til forslaget.
Ifølge direktør Anette Lykke Petri kan hurtig fysisk eller virtuel adgang til specialister på sygehusene gøre en stor forskel i forhold til amputationsrisikoen.
Amputationssagen begyndte i Region Midtjylland i april 2022, da en ekstern analyse viste, at et stort antal borgere i regionen kan have fået amputeret et ben uden grund.
Sagen spredte sig, da en landsdaekkende undersøgelse i august 2022 viste, at amputationsraten faktisk var højere i Region Sjaelland, og at Region Syddanmark lå på højde med Region Midtjylland i antallet af benamputationer pr. 100.000 indbyggere.