Danmark overvejer at kaste nødhjaelp over Gaza
Uudenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understreger behovet for en humanitaer våbenhvile, så hjaelpen kan finde en mere effektiv vej.
Det danske udenrigsministerium overvejer at kaste nødhjaelp ned fra luften over Gaza.
Det bekraeftede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag under et besøg i Sydafrika.
»Det er en af de muligheder, vi overvejer. Men vi må også vaere realistiske og sige, at et airdrop vel kun har en kapacitet som en halv lastbil,« sagde ministeren til Jyllands-Posten.
Med overvejelserne om at saette det danske flyvevåben ind for at nedkaste nødhjaelp med faldskaerm skaerpes regeringens holdning til Israels krig yderligere. Kun få lande – herunder Jordan, Frankrig og senest USA – har sendt fly på vingerne for at kaste forsyninger ned til de flere end 2 mio. palaestinensere, som er fanget i kampene i Gaza.
»Vi står med en en humanitaer katastrofe, der har nået et omfang, hvor verdenssamfundet ikke laengere passivt kan se til, og derfor er vi nødt til at kalde på en øjeblikkelig humanitaer våbenhvile,« sagde Lars Løkke Rasmussen og konstaterede samtidig, at våbenhvilen lader vente på sig – og at det derfor er nødvendigt at afsøge alle muligheder for at få mere nødhjaelp ind, og herunder altså også at kaste forsyninger ned fra luften.
Metoden er omdiskuteret blandt nødhjaelpsorganisationer, fordi den er ekstremt dyr, pallerne med hjaelp risikerer at ramme modtagerne, og fordi fordelingen af hjaelpen ikke kan kontrolleres.
Lars Løkke Rasmussen erkender også, at den humanitaere katastrofe i Gaza ikke kan løses fra luften, fordi nødhjaelpen, der kastes ned, »kun forslår som en snebold i helvede«, som han formulerede det.
Han understregede derfor behovet for mere fleksibilitet ved landegraensen ind til Gaza.
»Ved graenserne holder lastbilerne (med nødhjaelp, red.) i dagevis – kapaciteten er der, det er et spørgsmål om at få lukket dem ind, og det er jo et ansvar, Israel har,« mener udenrigsministeren.
Strammer retorikken
Han har i den seneste tid – i lighed med Det Hvide Hus – strammet retorikken over for Israel markant.
I december aendrede regeringen kurs og stemte for en FN-resolution, der opfordrer til en humanitaer våbenhvile i krigen mellem Israel og den militante Hamas-bevaegelse, og senest gav Udenrigsministeriet søndag aften opbakning til en »grundig og uafhaengig« undersøgelse af, hvad der skete, da flere end 100 palaestinensere i sidste uge mistede livet under et kaos omkring en nødhjaelpskonvoj i det nordlige Gaza.
»Vi har meget, meget klart sagt til israelerne i sidste uge, at vi advarer mod en landoffensiv i Rafah, og at vi synes, at der er brug for en våbenhvile,« sagde udenrigsministeren.
Under mødet med Lars Løkke sagde hans sydafrikanske kollega, at Israels vestlige allierede bør saette landtropper ind for at sikre nødhjaelpskonvojer ind i Gaza. Den danske udenrigsminister mener dog, at en våbenhvile er løsningen i forhold til at få tilstraekkelig hjaelp ind og samtidig få sat gang i fangeudveksling og frigivelse af gidsler.
Arven fra Mandela
Lars Løkke Rasmussen understregede også på mødet med sin sydafrikanske kollega, Naledi Pandor, at en tostatsløsning er eneste vej til varig fred mellem Israel og palaestinenserne.
I Sydafrika er krigen i Gaza en hjertesag. Under apartheid følte mange sorte sydafrikanere et skaebnefaellesskab med palaestinenserne, og landsfaderen, Nelson Mandela, erklaerede i 1997, da han stadig var praesident, at sydafrikanerne »ved alt for godt, at vores frihed er ufuldstaendig uden frihed for palaestinenserne«.
Solidariteten med palaestinenserne sidder stadig dybt i regeringspartiet ANC, som Mandela bragte til magten, og krigen i Gaza udløste voldsomme protester mod Israel i flere sydafrikanske storbyer.
I januar blev Israel indbragt for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag af Sydafrika, som mener, at israelernes krig i Gaza er en kollektiv afstraffelse af palaestinenserne og overtraeder Folkemordskonventionen fra 1948.
I en foreløbig kendelse afviste FN-domstolen Sydafrikas krav om en våbenhvile i Gaza, men man ville samtidig ikke udelukke, at der kan vaere noget om snakken. Derfor har retten pålagt den israelske regering at tage »alle tiltag, der står i landets magt« for at undgå, at der bliver begået krigsforbrydelser.
Lars Løkke Rasmussen siger, at Danmark ikke – som nogle andre lande har gjort – vil intervenere i sagen for at bakke Sydafrika op.
»Men vi har respekt for, at Sydafrika har valgt at gå rettens vej,« siger han.
Den endelige afgørelse i sagen ventes først om to år.
»Vi får på et tidspunkt en afgørelse fra domstolen, om konventionerne er brudt eller ikke brudt, men helt aerligt, det kan vi ikke sidde og vente på. Der er jo en situation i Gaza med en humanitaer katastofe, der skal håndteres,« understreger udenrigsministeren.
FN anklager Israel for ”systematisk” at blokere for nødhjaelpen til Gaza. Krigen begyndte den 7. oktober, da terrorister fra Hamas traengte ind over graensen til Israel og draebte 1.200 mennesker i kibbutzer på gaden og på en stor musikfestival. Samtidig tog de 240 gidsler, som blev bortført til Gaza.
Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza er mindst 30.000 palaestinensere draebt under krigen.
Vi må vaere realistiske og sige, at et airdrop vel kun har en kapacitet som en halv lastbil. LARS LØKKE RASMUSSEN (M), UDENRIGSMINISTER