Løkke fik vigtig afrikansk opbakning til en dansk plads i FN’s Sikkerhedsråd
Sydafrika støtter dansk kandidatur i Sikkerhedsrådet. Opbakningen fra Afrika er vigtig, selv om kontinentet laener sig mere og mere mod Rusland og Kina.
I juni sidste år kom statsminister Mette Frederiksen på besøg for at søsaette et grønt energiinitiativ. Og tirsdag var det så udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens tur til at at flyve de knap 10.000 km mod syd for at udbygge dialogen og samarbejdet med Sydafrika.
På den officielle dagsorden er de store sikkerhedspolitiske kriser, ny Afrikastrategi og øget bilateralt samarbejde på en raekke områder – alt sammen for at fremme et »ligevaerdigt partnerskab«, som det hedder i den seneste udenrigsog sikkerhedspolitiske strategi fra maj 2023.
Men rejsen – som torsdag fortsaetter til Etiopien – handler også om at styrke de politiske bånd til Afrika forud for sommerens afstemning i FN om ledige pladser i Sikkerhedsrådet.
Den danske regering går målrettet efter at få en plads i FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2025-2026, og tirsdag kom Lars Løkke Rasmussen et stort skridt naermere målet, da han opnåede Sydafrikas opbakning til kandidaturet.
Regeringen i Pretoria er politisk toneangivende i Afrika, og derfor håbes der nu på, at andre lande på kontinentet vil følge trop og også støtte det danske kandidatur.
Siden regeringen i marts 2021 besluttede at satse på pladsen i Sikkerhedsrådet, har krigene i Ukraine og Gaza skubbet til de geopolitiske alliancer – ikke mindst i Afrika, som laener sig mere og mere mod Rusland og Kina.
På det internationale Sheraton Hotel i Pretoria byder et lysskilt på kinesisk velkommen til en delegation fra Zhejiang-provinsen, og i lobbyen udstiller en portraetkunstner kultegninger af Ruslands praesident, Vladimir Putin, flankeret af revolutionsheltene Fidel Castro og Che Guevara.
USA’s tidligere praesident Barack Obama – som for mange afrikanere er det taetteste, man kommer et amerikansk politisk idol – er også kommet op at haenge, men her er ingen Joe Biden, ingen Donald Trump – og slet ingen Benjamin Netanyahu.
Men selv om Danmark og Sydafrika ser forskelligt på mange ting – ikke mindst Israel og Putins krig i Ukraine – så har ANC-regeringen ikke glemt den danske støtte under kampen mod apartheid, som blev lagt i graven i 1994, da et repraesentativt demokrati med Nelson Mandela i spidsen som praesident afløste det hvide mindretalsstyre.
Under tirsdagens møde mellem Lars Løkke Rasmussen og hans sydafrikanske kollega, Naledi Pandor, bragte danskerne pladsen i Sikkerhedsrådet op.
Vil gøre alt for at støtte
»Jeg sagde til ministeren, at jeg mener, at et land, der har modet til at vaere de første til at indføre sanktioner mod
Sydafrika under apartheid, er et land, der har et godt perspektiv på menneskerettigheder, så Sydafrika vil gøre, hvad vi kan for at støtte det,« sagde den sydafrikanske udenrigsminister om det danske kandidatur efter mødet.
Lars Løkke Rasmussen havde svaert ved at skjule sin tilfredshed:
»Vi havde en rigtig god dialog på vores møde i dag også om det spørgsmål. Vi støttede Sydafrika sidste gang, de sad i FN’s Sikkerhedsråd, og jeg tror, der er en god prognose for, at det bliver gengaeldt nu,« lød det fra den danske udenrigsminister.
Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer, heraf fem permanente med vetoret: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.
De 10 sidste medlemmer indvaelges for toårige perioder i FN’s fem regionale grupper, og det er her, at Danmark har lagt billet ind på en plads i 2025-26.
De ikkepermanente medlemmer udpeges af FN’s generalforsamling, og det kraever opbakning fra to tredjedele af de 193 lande – 128 i alt – at blive valgt.
»Der er 54 forskellige afrikanske stater, og derfor kan man hurtigt se, at opbakningen fra de afrikanske lande numerisk helt givet betyder meget,« siger Peter Brückner, fhv. ambassadør bl.a. i Sydafrika og tidligere multilateral chef i Danida.
»Sydafrika har spillet sig på banen som en slags talsmand for Det Globale Syd, så derfor er det rigtigt set af Lars Løkke at begynde dér,« tilføjer Peter Brückner.
Danmarks eneste modkandidat i den vesteuropaeiske gruppe er Graekenland.