Byg faelles forsvar op: Vi må laegge frygten fra os
er nu med i Nato. Det tog sin tid. Men vi står taettere end nogensinde før. Danmark har som det første nordiske land indgået en sikkerhedsaftale med Ukraine. Før det var Storbritannien, Tyskland, Frankrig ude med det samme. Siden er Canada og Italien fulgt efter. Flere er på vej.
Da jeg af den ukrainske praesident Zelenskyj i 2022 blev bedt om at saette mig for bordenden sammen med hans stabschef og arbejde på de rammeaftaler, der nu er ved at samle opbakning i hele Vesten, var der meget modstand mod det i Europas hovedstaeder. Det tog sin tid. Men vi har nået et godt resultat.
Det er vaerd at huske på i disse dage, hvor jeg oplever en forståelig bekymring hos nogle borgere i Europa. I Danmarks nabolande bliver indbyggerne advaret om, at de skal vaere beredt på krig og kriser. Nogle frygter for, at Putin kan føre sine ambitioner videre end Ukraine, og at amerikanerne vil lade os stå med truslen alene, hvis Donald Trump bliver valgt.
Men den frygt
må vi laegge fra os.
Vi skal gøre mere for at øge modstandskraften mod et Rusland, der forsøger at ramme og skraemme os i Danmark. Men Putin er ikke i stand til at gøre mere end at forstyrre os i flere år, og selv derefter vil Nato-landene stå som et samlet bolvaerk, han ved, han ikke kan
hamle op med.
Det gaelder også, selv om Trump skulle blive valgt. At den tidligere praesident kraever, at vi betaler vores økonomiske bidrag til Nato, er ikke urimeligt, skønt han siger det på en klodset og skadelig måde. Men et stort flertal hos både Demokraterne
og Republikanerne bakker op om alliancen med os. Trump vil heller ikke bryde sig om at tabe til Rusland. Så selv hvis katastrofen skulle ske, at de amerikanske vaelgere genvaelger ham, kan vi stadig regne med amerikanerne.
Amerikanerne bør til gengaeld også kunne regne med os. Derfor er der brug for at skrue op for produktionskapaciteten i den europaeiske forsvarsindustri. På den korte bane for at sende flere og staerkere våben til Ukraine.
Siden 2008 har Putin gradvist optrappet krigen, mens vi har fulgt tøvende efter. Først talte man i europaeiske hovedstaeder om, at graensen gik ved at donere hjelme, siden kampvogne og i sidste uge langdistancemissiler. Man vinder ikke en krig med en skridt for skridt-strategi. Vi må give Ukraine muligheden for at overraske og overvinde.
Vi bør sende flere langtraekkende missiler, kampfly og ikke mindst den artilleriammunition, vi har lovet, men som er blevet forsinket. Vi skal hjaelpe ukrainerne med våben, så de kan udkaempe krigen på deres praemisser. Det har taget sin tid. Men forhåbentlig kan sikkerhedsaftalerne vaere med til at bane vejen for, at vi saetter fart på våbenleverancerne til Ukraine.
regeringer må sikre de nødvendige langtidskontrakter med forsvarsvirksomhederne. Det får vi også brug for, når vi på den lange bane skal genopfylde lagrene og sørge for, at vores forsvar kan sikre den langsigtede fred. Vi har brug for at bringe vores økonomi i en tilstand, hvor vi erkender, at Rusland vil forblive en aggressiv magt i mange år, og det er vi nødt til at forsvare os imod.
Vi bør ikke se på Putin med frygt. Vi bør se på Putin med beslutsomhed og sige: Først vil vi sørge for, at dine soldater taber i Ukraine, og så vil vi aldrig se dem igen
De europaeiske
Vi har brug for at bringe vores økonomi i en tilstand, hvor vi erkender, at Rusland vil forblive en aggressiv magt i mange år.