Vores DNA kan blive fremtidens harddisk
Markedet for lagring af data i DNA-strenge spås globalt at stige fra 500 mio. kr. til 23 mia. kr. i 2030. Skal Danmark have del i markedet, skal vi investere massivt i både forskning og virksomheder.
Man taenker måske ikke over det til dagligt. Men hver gang man besøger en hjemmeside, skriver en besked eller trykker ”Gem” på computeren, lagrer vi data et eller andet sted – og oftere og oftere i store datacentre rundt om i verden.
Uden at vaere bevidste om det, er vi blevet en population af digitale hoardere - det vil sige samlere, der aldrig smider data ud, men blot gemmer det til eventuelt senere brug.
Og vi kan måske ikke forestille os det endnu, men om ikke så laenge risikerer vi, at vi ikke har mere plads at gemme alle vores digitale ting på. Fortsaetter vores nuvaerende datalagringspraksis, og bibeholder vi de eksisterende harddiskteknologier, vil vi ifølge DNAli Data Technologies nemlig snart løbe tør for datacentre.
Faktisk er det ikke så tosset, at vi bliver udfordret på datakapaciteten. For det koster at producere harddiske ligesom de mange datacentre og -varehuse fylder i kvadratmeter og energiforbrug.
Men hvordan løser vi en fremtidig datakapacitetskrise, når de nuvaerende teknologier og løsninger ikke kan følge med?
Selvom vi har en tendens til at kigge fremad på nye teknologier, når vi skal løse fremtidens udfordringer, bør vi måske denne gang kigge indad og tilbage. Langt tilbage.
Fremtidens harddisk blev nemlig skabt for godt 3,5 mia. år siden, hvor de første levende organismer dukkede op. I sig havde de en lille helix-struktur, vores DNA, der med fire baser (A, G, C og T) er definitionen på selve livet og dermed også os som mennesker.
Det, der gør DNA ekstremt egnet som lagringsmedie, er, at du kan pakke ufatteligt meget data ned med de fire bogstaver. Al Facebooks data ville f.eks. kunne lagres i det, der i størrelse svarer til en sukkerknald, mens hele verdens samlede data vil kunne vaere i en kop kaffe.
Samtidig kan man lagre det i tusind, ja måske millioner af år, ligesom energiforbruget ved at gemme data i DNA er utrolig lille, og dermed løser de energiudfordringer den stigende globale digitalisering medfører. Derfor er det heller ikke underligt, at man over hele verden lige nu forsker og investerer massivt i en teknologi med så stort et potentiale.
forventes globalt at stige fra en omsaetning på 500 mio. kr. til 23 mia. kr. allerede i 2030. Altså årlige vaekstrater på 87 pct. over de naeste seks år. Helt uhørt høje tal.
Skal Danmark have del i dette marked, skal vi til at investere massivt i både forskning og virksomheder på dette område. Der er et stort potentiale i anvendelse indenfor kvanteteknologi, hvor vi kan udnytte vores styrkeposition som nation, til at høste vaekstpotentialet indenfor forskning, udvikling og på sigt kommercialisering. Specielt hvis vi også vil gøre os mere uafhaengig af verdens få men store datalagringsproducenter.
Udviklingen går allerede staerkt. For selvom det stadig er en dyr og langsommelig proces at lagre og aflaese data i DNA-strenge, er mange virksomheder relativt taet på at kunne kommercialisere de første produkter.
Forskere har f.eks. allerede lagret film, bøger, operativsystemer – ja, selv et helt museum og en episode af Netflix-serien Biohackers i DNA-strenge.
Flere steder arbejder man med fremtidens DNA of Things (DoT). På Stanford er de bl.a. lykkedes med at 3Dprinte
DNA-datamarkedet
en kanin, der indeholdt DNA-strenge i plastikken med anvisninger til, hvordan man kunne printe nye kaniner. Med et lille stykke plastik af den oprindelige 3D-kanin, kunne man altså aflaese og skabe tusindvis af kloner. Lidt ligesom man i sin tid klonede fåret Dolly – nu bare med produkter og langt mere effektivt.
Der ligger et kaempe potentiale i DNA-lagring, men der følger også en raekke etiske problemstillinger, som vi allerede nu bør debattere. NATASHA FRIIS SAXBERG
tvivl om, at der ligger et kaempe potentiale i DNA-lagring, men der følger også en raekke etiske problemstillinger, som vi allerede nu bør debattere.
DNA er sammen med vores hukommelse uden tvivl det mest personlige, man kan indhente om os. DNA indeholder information om vores helbred, stamtrae, ja selv personlighedstraek.
Biohacking, hvor sensitive genetiske data kan medføre diskrimination, afpresning og identitetstyveri, er derfor også noget, vi skal tage højde for. Derudover er det vigtigt at blive enige om, hvem der ejer de data, der gemmes i en DNA-streng – og hvem der har ret til hvad.
Jeg er ikke i tvivl om, at menneskets DNA som fremtidens harddisk har et kaempe potentiale og bliver et stort vaekstmarked.
De vigtige etiske diskussioner og et dansk økosystem mangler dog. Så vi skal til at have fart på som nation, hvis vi ikke skal ende som en foraeldet fil i fremtidens kamp om datalagring.