Bekaempelse af ulovlig lønforskel er afgørende for ligestilling

Maend tjener 191 mia. kr. mere i løn end kvinder. Bekaempelse af ulovlige lønforskelle spiller en afgørende for at sikre større økonomisk lighed mellem kønnene.

Maend tjener i gennemsnit mere end kvinder, men hvor meget af det skyldes forskelle i timelønnen?

Tal fra Danmarks Statistik viser, at maend i 2022 havde en lønindkomst på 697 mia. kr., mens kvinder havde en lønindkomst på 505 mia. kr. Det svarer til en forskel på godt 191 mia. kr. i lønindkomsten for maend og kvinder.

I de tal er der bl.a. set bort fra arbejdsgiverbetalt pension og frynsegoder, som øger forskellen i aflønningen af de to køn yderligere.

En vaesentlig del af differencen i lønindkomsten skyldes forskellen i den gennemsnitlige timeløn. Maends gennemsnitlige timeløn i 2022 lå på 304 kr., mens kvinders timeløn lå på 267 kr.

Regnet i forhold til kvinders løn er lønforskellen på 14 pct i maendenes favør. Ca. 70 mia. kr. eller 37 pct. af forskellen i lønindkomsten kan forklares med forskelle i den gennemsnitlige timeløn. Forskelle i arbejdsudbuddet spiller også ind.

105.000 flere maend end kvinder med lønindkomst, og forskellen i deltagelse på arbejdsmarkedet kan forklare 33 mia. kr. eller 17 pct. af indkomstforskellen.

Og endelig er der forskellen i antallet af arbejdstimer m.v., der kan forklare hele 88 mia. kr., svarende til 46

I 2022 var der

pct. af forskellen i lønindkomsten.

Forskellen målt på disponibel indkomst, dvs. summen af samtlige indkomster efter skat, er mindre, men fortsat betydelig. I gennemsnit har kvinder en disponibel indkomst på 239.000 kr. Kvinder har altså årligt 60.000 kr. mindre til forbrug og opsparing end maend (personer over 14 år).

Selvom forskellene ”kun” kan forklare ca. 70 mia. kr. af forskellen i maends og kvinders lønindkomst, er det alligevel timelønningerne, der er nøglen til at sikre større økonomisk lighed mellem kønnene.

timelønningerne, der er bestemmende for deltagelsen på arbejdsmarkedet, for timeudbuddet, for hvem der tager barselsorlov og passer syge børn og timelønningerne spiller også ind på

Det er

valg af uddannelse, karriere og tilbagetraekning.

Der er fortsat al mulig grund til at bekaempe forskelsbehandling og andre barrierer på arbejdsmarkedet. Det kan bl.a. ske, når Danmark senest i 2026 skal implementere et nyt direktiv om løngennemsigtighed, som indeholder mange gode redskaber til at reducere ulovlige timelønsforskelle.

En ambitiøs implementering vil ikke blot kunne fremme en større grad af lighed i forbrugs- og livsudfoldelsesmuligheder. Som bonus for regeringen kunne der også vaere et ekstra arbejdsudbud at hente?

Der er fortsat al mulig grund til at bekaempe forskelsbehandling og andre barrierer på arbejdsmarkedet. OLE JUST