Ny undersøgelse anbefaler, at lovgivning skal fremme renoveringer
Renover eller byg nyt? Det er udgangspunktet for et nyt projekt, der søger at fremme flere renoveringer af ejendomme til gavn for klimaet. For Marie Pilegaard og hendes mand i Risskov var der ingen tvivl om, hvilken vej de skulle vaelge.
Det er ikke til at forestille sig, at den moderne familieejendom – beklaedt med cedertrae og store, vide vinduespartier – er opført i 1935. Heller ikke selvom Marie Pilegaard, der i 2016 købte ejendommen med sin mand, Jan Pilegaard, beretter om skimmelramte badevaerelser og faldefaerdige forhold.
»Der var taget forbehold for alt i tilstandsrapporten; huset var i meget ringe stand,« husker Marie Pilegaard.
Den omtrent 200 kvm store villa i Risskov har haft et langt liv. Og det er netop blevet forlaenget. Hverken stand eller stil afholdt Marie og Jan Pilegaard fra at kaste sig ud i et større renoveringsprojekt, der i 2022 resulterede i, at vaerdien af huset blev vurderet til mere end det dobbelte af købsprisen.
Men det er ikke alle, der vaelger at gøre som Marie og Jan Pilegaard.
Tvaertimod.
En klimabelastning
I Danmark river vi i gennemsnit 1.100 enfamiliehuse ned om året for i stedet at opføre nye huse. Det svarer til, at tre huse jaevnes med jorden om dagen.
Det kan ses i det samlede klimaregnskab. Af regeringens klimapartnerskaber fra 2020 fremgår det, at udledningen af drivhusgasser fra byggeriet udgør omtrent 30 pct. af de samlede udledninger i Danmark – fordelt på 20 pct. fra driftsenergi og 10 pct. fra materialer.
Derfor har et nyt projekt, der går under navnet ”Igenbo: riv ned og byg nyt eller bevar enfamiliehuset?”, undersøgt, hvordan flere husejere kan motiveres til at renovere frem for at rive ned.
Projektleder og konsulent ved Teknologisk Institut Sára Finsdóttir forklarer, hvorfor projektet er relevant af flere grunde:
»Først og fremmest – og helt åbenlyst – handler det om klimaet og vores knappe ressourcer. Det er fortegnet for projektet og den vigtigste grund til at se, hvad vi kan gøre,« siger hun.
»Derudover skal vi huske, at det ikke kun er bevaringsvaerdige huse, der er en del af vores kulturarv – det er også parcelhuset på villavejen.«
Over 70 pct. af de enfamiliehuse, der rives ned, er opført i perioden 1900-1972. Men hvis ikke der bliver arbejdet forebyg
Derudover skal vi huske, at det ikke kun er bevaringsvaerdige huse, der er en del af vores kulturarv – det er også parcelhuset på villavejen. SÁRA FINSDÓTTIR, PROJEKTLEDER OG KONSULENT, TEKNOLOGISK INSTITUT
gende med problematikken, frygter Sára Finsdóttir for den naeste generation af huse i raekken.
»Vi kan se, at det forventeligt vil vaere 60’er- og 70’er-husene, som vi kender fra villakvarteret, der står for skud som de naeste. Der findes omkring 400.000 af disse, hvorfor det giver god mening at komme udfordringerne på forkant, hvis vi vil forsøge at afvaerge en kaempe nedrivningsbølge,« siger hun.
Oplagt til nedrivning
For Marie og Jan Pilegaard har det aldrig vaeret attraktivt at rive ned og bygge nyt. Derfor var det heller ikke en overvejelse, som parret dvaelede laenge ved, da de købte huset.
»Det var jo den oplagte nedrivningscase. Flere af dem, vi talte med, der selv havde set huset eller salgsopstillingen, fortalte os, at de ville have revet det ned. Vi var derimod aldrig i tvivl om, at vi kunne forvandle huset til noget godt,« siger Marie Pilegaard og slår demonstrativt om sig med armene i parrets nu store, lyse køkkenalrum, fra hvilket man får adgang til husets atriumgård.
»Sådan en havde man formentlig aldrig set i et nybygget hus, og da slet ikke i de typehuse, der skyder op med lynets hast,« siger Marie Pilegaard.
Dette er den tredje og mest omfattende renovering af et hus, parret har udført. Men det er ikke sikkert, at det bliver det sidste.
Hvis flere som Marie og Jan Pilegaard for fremtiden skal motiveres til at renovere fremfor at rive ned, skal der ny lovgivning til.
Det viser analyserne fra undersøgelserne bag projektet.
»Der mangler noget i vores lovgivning, der stiller krav til brugen af ressourcer, som er et vigtigt punkt på dagsordenen, når vi snakker baeredygtighed. Generelt er vi kommet langt med at stille krav til energioptimeringog forbrug, men vi halter bagefter med at saette fokus på at forlaenge levetiden af vores bygninger,« siger Sára Finsdóttir.
Politisk fokus er ikke det eneste, som undersøgelserne fandt, at der manglede.
Et generelt bredere fokus på de mange fordele, der er ved at renovere, bør ifølge projektets hovedkonklusioner i fremtiden vaere med til at motivere flere til at gå denne vej.
»Renovering – de gennemgribende af slagsen – er meget mere end skilsmisser og skraemmehistorier,« understreger hun.
Slutteligt skal kompetenceniveauet hos boligejerne løftes gennem mere viden om, hvad renovering indebaerer.
»Det at vaere bygherre er ekstremt komplekst, og det bliver ikke mindre komplekst, efterhånden som der kommer flere krav og reglementer til. Selv de professionelle bygherrer har svaert ved at finde et ben at stå på. Som privat er opgaven endnu større, da man skal agere professionelt uden for sit eget fagfelt,« forklarer Sára Finsdóttir.