Svenskerne fik en pjece om “prepping”. Nu skal danske hjem gøres klar til krise
Beredskabsstyrelsen leder et samarbejde mellem en bred kreds af myndigheder, heriblandt Center for Cybersikkerhed, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, som skal øge danskernes hjemmeberedsskab i tilfaelde af krig eller krise.
Udadtil har regeringen gentagne gange afvist behovet for, at danskerne forberede sig til en krise i hjemmet.
Alligevel er flere myndigheder nu i fuld gang med et arbejde, der skal sikre netop dette.
Det bekraefter Beredskabsstyrelsen over for JyllandsPosten.
Styrelsen er ansvarlig for arbejdet og oplyser, at det sker i samarbejde med en bred kreds af myndigheder, heriblandt Center for Cybersikkerhed, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Arbejdet har til formål at øge danskernes hjemmeberedsskab i tilfaelde af krig eller krise.
Kontorchef for beredskabsplanlaegning og krisestyring i Beredsskabstyrelsen, Johan Zilmer-Bülow, siger, at det sker som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling:
»Vi vurderer løbende de risici og trusler, vi står over for. Vi arbejder løbende med en raekke forskellige tiltag for at ruste Danmark bedre.«
Jyllands-Posten har vaeret i kontakt med flere kilder, der har kendskab til myndighedernes arbejde.
Flere fortaeller, at inspirationen kommer saerligt fra vores nordiske nabolande. I eksempelvis Sverige er der udsendt en pjece til befolkningen med anbefalinger fra myndighederne. Den skal sikre, at den enkelte borger kan klare sig i tre dage i tilfaelde af krig eller krise som f.eks. laengerevarende angreb på elforsyningen. Norge og Finland har lavet tilsvarende anbefalinger til deres borgere.
Johan Zilmer-Bülow oplyser, at det er for tidligt at sige, hvad arbejdet praecist munder ud i:
»Det kan have forskellige former herunder en udbygget onlinekampagne, en form for pjece eller en anden fysisk omdelt kommunikation. Det kan også vaere en kombination af begge dele. Det er der endnu ikke truffet beslutning om.«
Men det handler om, hvad danskerne f.eks. skal have liggende derhjemme af mad, vand, nødradio – den slags?
»Arbejdet har fokus på, hvad borgerne selv kan gøre, så det kan sagtens vaere den slags,« siger Johan ZilmerBülow og understreger, at det endnu ikke ligger fast.
I Sverige har indbyggerne modtaget en fysisk pjece. Det samme har Danmark tidligere haft erfaring med. Under Den Kolde Krig i 1962 husstandsomdelte staten pjecen “Hvis krigen kommer”.
Under coronakrisen blev gode råd og vejledninger kommunikeret til danskerne på flere måder. I radio, tv og aviser kørte myndighedernes annoncering, og det samme gjorde sig gaeldende i form af outdoor-kampagner samt på sociale medier.
Rettidig omhu
Johan Zilmer-Bülow oplyser, at det er for tidligt at komme med en deadline for arbejdet. I de kommende uger skal Beredskabsstyrelsen mødes med andre relevante myndigheder om arbejdet.
Tidligere har eksperter advaret om, at der kan opstå panik blandt danskerne, hvis en pjece sendes ud. Er du bekymret for det?
»Det er selvfølgelig en overvejelse, vi skal have med. Det er netop derfor, at vi er meget optagede af at sikre, at arbejdet bygger på en solid faglig analyse og et fagligt grundlag, som er afstemt med de forskellige myndigheder,« siger han og tilføjer:
»Vi skal meget klart kunne begrunde – ud fra et faglig hensyn – hvorfor vi anbefaler ét og undlader noget andet, når vi udkommer med anbefalingerne.«
Da Sverige sendte sin pjece ud, spurgte jeg styrelsen, om der var noget lignende på vej i Danmark. Dengang var svaret klart nej. Hvad har aendret sig, siden at I nu alligevel mener, at det var en god idé?
»Først og fremmest den sikkerhedspolitiske udvikling. Vi har set en kraftig skaerpelse over de seneste måneder i blandt andet FE’s trusselsvurdering. Det er udviklingen i sikkerhedssituationen, der har gjort, at vi nu er gået et skridt laengere i arbejdet.«
Skal danskerne vaere bekymrede over, at vi nu er i en situation, hvor det her er nødvendigt?
»Det vil jeg ikke mene, at de skal. Danskerne skal se arbejdet som rettidig omhu. Vores kommunikation, vores eventuelle pjece, aendrer ikke ved den situation og det trusselsbillede, der er.«
Johan Zilmer-Bülow peger også på, at det kan have en afskraekkende effekt over for potentielle fjender, hvis Danmark samlet set er bedre rustet til en krise.
Har regeringen sagt til jer, at I skal gå i gang med dette arbejde, eller er det jeres eget initiativ i styrelsen?
»Der kommer også til at vaere en politisk proces om det. Som beredskabsstyrelse deler vi den vurdering, at dette arbejde skulle saettes i gang. Så det er ikke en ordre. Det er et arbejde, vi fuldt og fast står på mål for, at vi saetter i gang.«
Truslerne skaerpes
Vi skal meget klart kunne begrunde – ud fra et faglig hensyn – hvorfor vi anbefaler ét og undlader noget andet, når vi udkommer med anbefalingerne. JOHAN ZILMER-BÜLOV, KONTORCHEF FOR BEREDSKABSPLANLAEGNING OG KRISESTYRING I BEREDSSKABSTYRELSEN
Jyllands-Posten har den seneste tid beskrevet, hvordan Danmark ifølge Danske Beredskaber er dårligt rustet til at imødekomme de trusler, vi står over for.
Ifølge den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er det såkaldte hybride trusler herunder saerligt russiske cyberog sabotageangreb, som udgør en potent trussel for Danmarks sikkerhed lige nu.
Frygten er, at angreb som disse kan saette forsyningen af el, vand og varme ud i laengere tid ad gangen i større områder af Danmark.
Et scenarie, som de danske beredskaber ikke er gearet til at håndtere, advarede formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, for nylig i et interview med Jyllands-Posten.
Derfor kom han med en direkte opfordring til, at danskerne begynder at forberede sig til krise derhjemme, ligesom han selv har gjort. Han mener desuden, at regeringen skal sende klare instrukser ud. En raekke af Folketingets partier heriblandt Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har siden bakket op om budskabet.
Jyllands-Posten har også beskrevet, hvordan flere danskere allerede er begyndt at gøre hjemmet klar – populaert kendt som at “preppe”. Ordet stammer fra det engelske prepare, altså at forberede sig, og bliver populaert brugt til at beskrive dem, der aktivt forbereder sig på at kunne håndtere potentielle nødsituationer.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har gentagne gange afvist, at danskerne er nødt til “preppe”. Det samme har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Regeringen »vil ikke skabe unødvendig frygt«, har Troels Lund Poulsen sagt.
Alligevel åbnede han for nylig i Jyllands-Posten for, at danskerne skulle have flere skriftlige råd.
Han sagde i februar:
»Der er nok behov for, at vi bliver bedre til at give råd til befolkningen om, hvad man skal gøre i en situation, hvor der kan opstå forskellige haendelser.«