Krigen i Gaza presser udsatte grupper i Israels nabolande
Konsekvenserne af Gazakrigen er store for udsatte befolkningsgrupper i Israels nabolande. En dansk Røde Kors-koordinator fortaeller nu, hvordan krigen påvirker de humanitaere forhold i store dele af Mellemøsten.
Arealmaessigt er Gazastriben kun på størrelse med Mors, men konsekvenserne af krigen mellem Israel og Hamas breder sig som en steppebrand på tvaers af Mellemøsten.
Krigen har medført en tiltagende ressourceknaphed, overbebyrdede forsyningskaeder og et ustabilt sikkerhedsniveau, som udsaetter sårbare befolkningsgrupper i Israels nabolande for et stigende pres.
Det siger Lea Christensen Nielsen, som arbejder med at koordinere nødhjaelp i området for Det Internationale Røde Kors Forbund (IFRC) og bor i den libanesiske hovedstad, Beirut.
»Mine lokale venner er utrygge og har en følelse af, at de har vaeret igennem en masse uden at have nogen udsigt til en saerlig lys fremtid,« siger hun.
Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel i oktober 2023 og det efterfølgende krigsudbrud har konfliktniveauet mellem Israel og Libanons magtfulde militante islamistiske bevaegelse Hezbollah konstant simret på niveauet lige under en egentlig krig.
I graenseområdet mellem Libanon og Israel har Hezbollah og den israelske haer i måneder affyret raketter og droner mod hinanden, og israelerne har tilmed likvideret højtstående Hamas-medlemmer i Beirut.
Konflikten i graenseområdet har allerede drevet tusinder af libanesere på flugt, og Lea Christensen Nielsen fortaeller, at mange libanesere frygter, at krigen breder sig til resten af landet.
Foruden coronapandemien, den voldsomme eksplosion på havnen i Beirut i august 2020 og en eskalerende økonomisk og politisk krise føjer Gazakrigen nu endnu et mørkt kapitel til den hårdt prøvede nations historie.
»For den enkelte libaneser har det jo den konsekvens, at man lever i konstant usikkerhed. Både for ens egen fremtid, men også for ens land. For hvad kommer det her til at betyde, hvad kommer vi til at se?« siger Lea Christensen Nielsen fra IFRC’s kontor i Genève.
Katastrofeappel
IFRC er en organisation, som 191 nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-organisationer er medlem af. Fra hovedkvarteret i Genève står den for både at ensrette procedurerne for de nationale organisationer og sørge for, at de lever op til faelles standarder.
Når katastrofer indtraeffer, er det som regel også IFRC, der står for at fundraise på vegne af de nationale organisationer. Det satte organisationen sig også for i oktober 2023, da det stod klart for den, at krigen i Gaza ville få konsekvenser for hele regionen.
IFRC udsendte derfor en såkaldt katastrofeappel for at indsamle midler, der kunne sikre hjaelp til omkring en halv million mennesker i Libanon, Syrien, Egypten og Jordan i form af husly, mad, kontanter, sundhedshjaelp, rent vand, sanitet, hygiejne og beskyttelse.
IFRC indsamler altså midlerne, og de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-organisationer står for det praktiske arbejde.
»Det har vaeret nogle hårde og lange arbejdsdage i månederne siden oktober,« fortaeller Lea Christensen Nielsen og forklarer videre, at hvert enkelt land har saerskilte udfordringer.
Hvor det i Libanon er forholdene for de internt fordrevne, som er hovedfokus for Røde Kors, er opgaven i Syrien bl.a. at forberede infrastrukturen og udsatte befolkningsgrupper i tilfaeldet af, at krigen for alvor breder sig dertil.
I Jordan og isaer i Egypten, som graenser direkte op til Gazastriben, har krigen mellem Hamas og Israel pustet til et allerede kritisk inflationsniveau.
Og når nødhjaelpsorganisationer som Røde Kors opkøber fornødenheder i Egypten for at sende det til Gaza, tømmer det samtidig hylderne for hjaelp til nødlidende egyptere, siger Lea Christensen Nielsen.
Hun fortaeller, at Røde Kors som regel opkøber humanitaer bistand så taet på katastrofeområder som muligt »både for at mindske vores CO2-aftryk og for at sørge for, at det er så kontekstbestemt som muligt,« lyder hendes forklaring.
Men i dette tilfaelde har organisationen set sig nødsaget til at købe ind laengere fra Gaza for ikke at bebyrde egypterne og landets økonomi.
»Allerede inden oktober var inflationen i Egypten høj. Vi har rapporter om, at hylderne er tomme, fordi der er mange private donorer og mindre organisationer, som jo rigtig gerne vil støtte (i Gaza, red.),« siger Lea Christensen Nielsen og fortsaetter:
»Og det er jo vildt dejligt at se, at der er en solidaritet. Men det betyder, at det bliver købt i Egypten, og derfor tømmes hylderne. Det er noget, som vi skal prøve at balancere. Vi kan ikke have et negativt aftryk på den måde.
Så det er en balancegang, vi skal gå,« siger hun.
Saetter spor
Uanset hvornår eller hvordan krigen i Gaza ender, eller om den spreder sig yderligere, har konflikten allerede har sat varige spor i Mellemøsten, siger Lea Christensen Nielsen.
»Krisens kompleksitet forøges, i forhold til at det rammer en region, som i forvejen står over for en masse udfordringer,« siger hun.
I sin libanesiske omgangskreds oplever den Beirut-baserede Lea Christensen Nielsen en udbredt modløshed, efter den ene krise har afløst den anden i løbet af de senere år.
»De lever deres liv og håber på det bedste. Men det kan maerkes, når der er en periode, der giver et ekstra pres på dem. Det skaber uvished og usikkerhed om fremtiden – men jeg vil ikke kalde det håbløshed, for det er ikke mit generelle billede af folk,« siger hun.
Krisens kompleksitet forøges, i forhold til at det rammer en region, som i forvejen står over for en masse udfordringer. LEA CHRISTENSEN NIELSEN, ANSAT I DET INTERNATIONALE RØDE KORS FORBUND