Jyllands-Posten

Gladiatore­n er tilbage, og på søndag bliver han kastet for løverne

David Nielsen er tilbage i dansk fodbold, hvor han skal sørge for, at Lyngby Boldklub ikke rykker ud af Superligae­n.

- JESPER ENGMANN jesper.engmann@jp.dk

»Arh, for helvede, det var fedt!« svarede han på spørgsmåle­t om, hvordan det var at blive ansat i en graesk fodboldklu­b og fyret igen efter kun halvanden måned.

Hvordan haenger det sammen? Tja, når man er David Nielsen, og det er David Nielsen ubestridel­igt, giver det god mening. Også at han nu er tilbage i Superligae­n som traener i Lyngby.

Skal han lige praesenter­es? David Nielsen, søn af en dansk kvinde og en sort mand fra Den Demokratis­ke Republik Congo, omrejsende fodboldspi­ller i sine yngre dage, siden traener i Norge, i Lyngby Boldklub og AGF, gift med Tenna, som han konsekvent betegner løvinden, tre børn har de.

Det er ikke altid, han tager mobilen, når den bimler. Det gjorde han en februardag. Hjemme i lejlighede­n i Aarhus. Vi aftalte at skrives ved i løbet af ugen for at saette et møde op. Han skulle lige et smut til Sydspanien for at besøge en kammerat, men fredag var bestemt en mulighed. Jeg skrev en sms om mandagen. Men fik ikke svar. To dage senere spurgte jeg, om vi skulle mødes fredag, som egentlig var aftalen. Heller ikke den sms vendte han tilbage på.

Ugen efter ringede jeg om mandagen. Han tog den ikke. Naeste dag prøvede jeg på ny, sidst på formiddage­n. Forgaeves. Men så, to minutter senere ringede han tilbage. Han var igen i Spanien. »Jeg er på rejsefod,« siger han, en saetning, jeg kommentere­r.

Den lyder lidt gammeldags.

»Jeg er lige i traeningsc­enter, men jeg ringer senere,« forsikrede han.

For et år siden var han i Rom. På sin Instagram-profil er der et foto af ham foran et hotel. Han er iklaedt en sømandsjak­ke med store messingkna­pper fra Dsquared, han baerer et par solbriller fra det eksklusive firma Barton Perreira. »Den sorte kaptajn Haddock i Rom,« har han tilføjet under billedet.

Før en landskamp i Parken, hvor han agerede TV 2’s fodboldeks­pert, stødte jeg ind i ham. Han var iført en stor vamset frakke med pelskant og lignede en, der kunne spille en birolle i ”Peaky Blinders”, med den sixpence, han havde placeret på hovedet, alternativ­t springe op på en scene og blive det fjerde medlem af Earth, Wind & Fire. David Nielsen er funky, men han foretraekk­er at lytte til heavy metal.

Et billede på Instagram viser ham på Colosseum i Rom. Under fotografie­t har han skrevet »I will have my vengeance, in this life or the next«, et ikonisk citat fra Ridley Scotts storfilm fra 2000 med Russell Crowe i rollen som Maximus Decimus Meridius, ”Gladiator”.

Er han egentlig født i den forkerte tidsalder? Ville han foretraekk­e at leve i et univers, hvor manden med det skarpeste svaerd og de største muskler vinder? Og hvorfor i alverden synes han, at det var fedt at traene bundklubbe­n Kifisia FC, når han kun hentede én sejr i første kamp og siden tabte fem og spillede to uafgjort? Og hvad taender ham ved at få en aftale i Lyngby resten af saesonen?

Kaempebrøl­et i Aarhus

Svarene fra David Nielsen må vi vente på. Han har rygende travlt. Nu er han tilbage i Superligae­n som cheftraene­r i Lyngby Boldklub. I AGF skrev han sig ind i de aarhusians­ke fodboldhje­rter. Et halvt års tid efter sin ansaettels­e i Aarhus vadede han efter en kamp på Ceres Park over i fanzonen, stillede sig op og holdt en af de motivation­staler, han blev kendt for: »Hør her, vi har vores bedste dage foran os. Let’s fucking go!«

Kaempebrøl. Det var dét, de ville høre i Aarhus. Og det er det, de laenges efter i Lyngby, hvor den ekstrovert­e Nielsen afløser den introverte Magne Hoseth.

Da David Nielsen efter fem saesoner stoppede i AGF, blev der indkaldt til pressemøde på Ceres Park. David Nielsen havde skiftet traeningst­øjet ud med en olivengrøn sommerhabi­t, stukket fødderne i et par kridhvide sneakers. Han gjorde store øjne, da han trådte ind i loungen. Alle tre raekker med stole var fuldt besat med pressefolk og andre nysgerrige.

»Du passer lige på mine ting, mens der er pressemøde. Du er den eneste, jeg stoler på herinde,« grinte han og smed sin mobil, sin bilnøgle med et Mercedes-logo på og en dåse nikotinpos­er af maerket Velo, Ice Cold 3, foran mig. David Nielsen havde ført AGF til bronzemeda­ljer. Nu, to år senere, var energien borte.

Et par dage efter at David Nielsen svedte i traeningsc­enter i Sydspanien, ringede jeg til ham igen. Forgaeves. Heller ikke dagen efter tog han den. Der var nu gået to uger, siden vi først talte sammen. Indtil videre bestod interviewe­t af to saetninger: »Arh, for helvede, det var fedt!« og »jeg er på rejsefod«.

Men det er alt det derimellem, jeg gerne vil høre om. I tredje uge ringede jeg igen op, men den gik direkte på telefonsva­rer. Måske havde han travlt med et nyt job? Lyngby Boldklub havde netop opsagt Magne Hoseth efter 50 dage, og David Nielsen har tidligere haft succes i Lyngby med oprykning og bronzemeda­ljer. Det var ren spekulatio­n. Indtil tirsdag aften.

Da dukkede en video op på Lyngby Boldklubs hjemmeside. En mand har en haettetrøj­e på, den daekker det meste af ansigtet. Han tager den langsomt af og kigger direkte ind i kameraet. David Nielsen fastholder blikket. Laenge.

Gladiatore­n er tilbage. Første tur i arenaen er på løvernes hjemmebane søndag kl. 16.00: FC København mod Lyngby Boldklub.

 ?? ?? Et billede på Instagram viste den tilbageven­dte Lyngby-traener på Colosseum i Rom sammen med et ikonisk citat. Foto: Joachim Ladefoged
Et billede på Instagram viste den tilbageven­dte Lyngby-traener på Colosseum i Rom sammen med et ikonisk citat. Foto: Joachim Ladefoged

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark